Indlæg

Den bornholmske natur og Jens Kofoed

Af Jens Kofoed, naturvejleder og laborant

Jens Kofoed under en tur til klippepartierne syd for NaturBornholm

Jeg kan altså ikke gøre for det! Jeg blev født nysgerrig og videbegærlig. Som 5-årig var jeg med min farfar og farmor i København og vi var bl.a. i Zoologisk Have. Gråspurve hoppede rundt helt tæt på! Og de små fine Bankivahøns løb frit rundt mellem buskene…

Bankivahønen (eller Junglehønen) er i øvrigt stammoderen til alle de høns, vi får æg fra og spiser som grillkyllinger….

Dem med fjer på…

Af én eller anden grund blev jeg fanget ind af dem med fjer. Jeg lånte min fars kikkert (8 x 40, hvor 8 er forstørrelsen og 40 er diameteren i millimeter på objektivet) og kunne nu komme helt tæt på de toppede skalleslugere og gravænder, der lå lige neden for ved kysten.

Da jeg kom i skole, opdagede jeg, at en anden i 1. klasse delte min interesse for fugle. Hans Peter og jeg begyndte at gå ud i naturen og kigge på fugle i vore fædres kikkerter…

I 2. klasse fik vi udleveret en skolebog i form af et atlas! Jeg kunne ikke vente med at læse i bogen og måtte sætte mig op ad kirkegårdsgærdet for at se, hvor i Verden der blev produceret mest guld, aluminium, kul o.s.v.  Min mor var bekymret, da jeg brugte langt over en time på skolevejen hjem.

Kofoed som hvalp!

Når de voksne spurgte om, hvad jeg skulle være, når jeg blev stor, så svarede jeg ”opdagelsesrejsende”! Og kommentaren var altid: ”Jamen alting er jo opdaget”.

Gu´ er det ej!

Med i Ornitologisk Forening

Sammen med Hans Peter blev jeg mere og mere professionel i mit studium af fuglene i løbet af tresserne. Den 1. januar 1969 meldte jeg mig ind i Dansk Ornitologisk Forening – og jeg er i øvrigt stadig medlem…

I 1966 startede jeg på Østermarie Folke- og Realskole, hvor en elev fra Østerlars, Steffen, også viste sig at være fugleinteresseret. Så var vi tre! Og vores ene lærer var Frede Kjøller, som vidste en masse om fugle, landskaber, fotografi m.m..

En anden lærer på skolen, Peder Lytken, var en ringe underviser i skolen men en fabelagtig botaniker i sin fritid! Han inviterede os særligt naturinteresserede med ud på botaniseren over hele øen i weekenderne.

Inspirerende lærere

Efter realen kom jeg gymnasiet. Og endnu en gang dukkede en fugleinteresseret op i klassen: Gunnar fra Aakirkeby. Og et par inspirerende lærere: Poul Nørgaard i biologi og Jørgen Butzbach i geografi/geologi.

Fuglekikkere

Værdien af inspirerende og vidende lærere kan ikke undervurderes! Og så er det selvfølgelig rart at have nogle jævnaldrende at nørde sammen med…

Sammen med Steffen tog jeg til ringmærkningsprøve på Zoologisk Museum. Vi fejrede licensen med cigarer, købte en flok øl og tog ud til et par piger, vi havde mødt om sommeren på Bornholm. Den ene af dem blev senere min kone…

Gunnar blev også ringmærker. Og da vi efter studentereksamen begyndte at studere biologi på universitetet, ringmærkede vi to i fritiden fugle på Amager Fælled. Gunnar fuldførte sit biologistudium, jeg tog hjem allerede næste forår…

Cyklede til natbåden for at høre bornholmsk!

Om aftenen kunne Gunnar og jeg finde på at cykle ind til Bornholmerbådens afgang – blot for at høre matroserne snakke bornholmsk!

Jeg havde mødt en pige fra København, og som jeg sagde til hende: Jeg kan ikke undvære dig, jeg kan ikke undvære Bornholm, så du må flytte med til øen!

Ekskursion for at se på fugle på Hammeren med Jens som leder.

Forårstræk af fugle på Hammeren, huskøb, finde noget arbejde og alt det der!

Efter lidt civilforsvar og torsketrawleri begyndte jeg som hospitalslaborantelev. Endte som bioanalytiker (faget fik nyt navn!) efter 25 år i sundhedsvæsenets tjeneste. Spændende udvikling i faget, som jeg også engagerede mig i…

Spændende besøg i baltiske lande

Jeg kan altså ikke gøre for det! Jeg er født som et menneske, der engagerer sig! Med i en NOAH-gruppe i to omgange, formand for DOF-Bornholm, formand for Friluftsrådet, medlem af Naturfredningsforeningens Lokalkomité, med i Gudhjemtinget osv, osv…

Som ungdomsskolelærer var jeg med i flere spændende projekter: En koordineret miljømåling rundt om Østersøen, hvor jeg sammen med mine unge mennesker besøgte både Den Estiske og Lettiske Sovjetrepublik – en stor oplevelse i mit liv! Der var samarbejdet mellem IT-nørder fra tre ungdomsskoler i Danmark om at lave den første ”interaktive video” herhjemme. Disc´en var stor som en frokosttallerken, måtte redigeres i Norge og brændes i Frankrig – nu hedder sådan én en CD-ROM….

Formidling af min viden er en historie for sig: I 1970 spurgte lektor Nørgaard om jeg og Hans Peter ville lede Naturhistorisk Forenings traditionelle nattergaletur. At fortælle over 100 voksne deltagere om, hvilke fugle, der begyndte at synge i den meget tidlige morgen i Almindingen, var lidt grænseoverskridende!

Senere har jeg været ekskursionsleder for utallige ture med fugle som det primære emne. Men en uddannelse i 1994 til naturvejleder – samt bl.a. en gave fra min DOF-bestyrelse ved min 40 års fødselsdag i form af en bog om insekter (”der er andet i livet end fugle”) har åbnet for andre indfaldsvinkler til den spændende bornholmske natur!

Ledende naturvejleder på NaturBornholm

Og geologien begyndte at fylde rigtigt meget, da jeg i 1999 blev ansat som ledende naturvejleder ved det nye oplevelsescenter NaturBornholm. At udvikle formidlingen på stedet gennem 14½ år har medført megen engagering!

Den unge Kofoed

Jeg har mødt utroligt mange spændende mennesker gennem årene. Jeg har fået flere spændende invitationer: En ornitolog vil gerne vise mig tranerne på ynglepladserne i det nordlige Polen, en professor i geografi vil gerne vise mig landskabet i Transsylvanien, schweizisk formidlingspædagogik, de mange søer i Finland er blot nogle af de mange stående invitationer…

Og så var der russerne fra Sankt Petersborg, der ville have mig med på jagt! At jeg ikke var jæger eller havde våbentilladelse var intet problem! Vi kunne skyde vildsvin, ulve (så mange vi ville!) og godt nok skulle der betales lidt for at nedlægge en elg…

Opremsningen slutter her! Personlige highlights har været (blandt mange) da jeg så en Hærfugl lette fra jorden, sætte sig i et egetræ og rejse hovedfjerene! Da en Lærkefalk fangede en Landsvale i luften ved klippekysten (”frie falke flyver bedst”). Da en Træløberhan demonstrerede, hvor dygtig han var, ved syngende at klatre forbi hunnen, kaste sig baglæns og lande nedenfor hende og gentage det hele. Da jeg fandt en 140 millioner år gammel tand fra en rovdinosaur…