Indlæg

Nexø-horrinj, der blev politisk kommentator, Jarl Cordua

AF JARL CORDUA

Dette billede blev taget omkring 1997 mens jeg arbejdede for Niels Anker Kofoed. Jeg stillede op til Borgerrepræsentationen, men blev ikke valgt. Det kan sikkert forklares alene ud fra billedet, hvor jeg jo ligner en tidligt ældet bureaukrat

Søren Wolff opfordrede mig for lidt tid siden til at sende et indlæg, hvor jeg skrev lidt om mig selv og mit syn på tingene. Jeg var på Tenerife, så jeg udsatte det lidt for at kunne slikke lidt sol. Det havde han stor forståelse for.

Jeg husker første gang, at jeg mødte Søren. Da var han chefredaktør på ”Bornholmeren”, som de fleste sikkert ved, var en socialdemokratisk avis, som dog stadig udkom i midtfirserne, hvor jeg var en aktiv VU’er med Søren Pind, Mads Lundby Hansen (fra Cepos) mfl. Jeg kan ikke huske den nøjagtige anledning, men Søren havde skrevet en skarp og kritisk leder, hvor han pillede de unge venstrefolk ned på en måde, som vi ikke syntes var helt retfærdigt. Det kaldte jo på et passende svar, hvorefter jeg, som dengang var en indigneret 2g’er gik op på ”Bornholmeren” og direkte ind på chefredaktørens kontor. Der afbrød jeg med bestemt mine et uformelt møde , der åbenbart var i gang mellem ansvarshavende chefredaktør Wolff og Rønnes daværende borgmester Arne Hansen for at aflevere mit svar til den frække chefredaktør, der nu kunne læse, hvordan tingene rigtigt hang sammen. Mit svar blev naturligvis bragt i avisen om end jeg snart måtte erfare, at journalister altid får det sidste ord. For selvfølgelig havde chefredaktøren et kækt svar på min bandbulle i avisen samme dag med overskriften ”VU – Vred Ungdom”. Så løb jeg tør for energi mht. at drive polemikken videre med de håbløse socialdemokrater i Storegade. Der var andre sjæle, der formodentlig var lettere at overbevise.

Vandt en fin og dyr whisky
Og så ved jeg jo at Søren med sin daværende vinforretning havde et udsøgt varelager af whisky, da jeg for nogle år siden stod i den lykkelige situation at have vundet et væddemål, der netop gjaldt en flaske skotsk ildvand. Væddemålets nr. 2 var redaktør Bjarne Hansen fra bornholm.nu, der som en fin gentleman forstod at honorere sin æresgæld. Som leverandør fremsendte Søren en liste af mærker, jeg aldrig havde hørt om, og der var således mange fine flasker whisky at vælge imellem for længst lukkede skotske destillerier, så jeg tog chancen med en fin (og dyr) flaske, som desværre holdt alt for kort tid.

Gamle bornholmske slægter

En glad roer viser nye redningsveste frem ca 1983. Jeg brugte mange timer i Nexø Roklub, der var en slags ungdomsklub. Her passede jeg ind og gjorde mine første erfaringer med foreningslivet, hvor jeg sad i bestyrelsen i en årrække.

Det er i øvrigt nok mest Sørens sønner, som jeg er rendt på gennem årene. Især Mads, som da vi var knægte, var aktiv i Rønne Roklub, og som vi roere fra Nexø holdt nogle gevaldige fester sammen med.

Jeg er født i 1969 i Rønne, men voksede op de første år i Vestermarie, hvor en stor del af min slægt dengang boede. Jeg er via min mormor, Alfhild, ud af den bornholmske gren af Cordua-slægten, der slog sig ned i 1855 på Vestergård. Jeg tilhører dog også via min morfar den store bornholmske slægt Dahl og den noget mindre og yngre svensk-bornholmske slægt Sjøgren. Min oldemor Ellen Dahl var fra Nørregaard i Vestermarie, og min morfar var smed Andreas Dahl Sjøgren i samme by. Min far Knud er lidt af en sjælden fugl, idet at han er en københavnsk født bornholmsk fiskeskipper, så vi flyttede til Nexø i 1976, den sommer, da jeg blev syv år. Far, der fylder 74 i år, siger at han er på vej i land som pensionist efter at have sejlet som skipper på ”Ocean Prawns” i næsten 25 år og sømand siden sit 15. år. Lad os nu se. Min bornholmske mor Grethe, som både var damefrisør og pædagog, døde desværre tidligt for mere end tyve år siden. Jeg har to søskende bl.a. en søster, der bor i Rønne med sin familie. Selv bor jeg i Hellerup med min kone, der er jurist, og vi har en søn, der går i 2. klasse.

Fiskede med Ole Basse
Min opvækst var præget af at min far arbejdede altid med at fiske laks og siden især torsk. Først som skipper på Ole Basses både og siden med egen båd. Det skete ikke ofte at vi fx tog på ferie sammen. Så det var vores mor, der især tog slæbet med at opdrage på os unger. Det var også hende, der var lønmodtageren i familien og som tog job i fisken og andre ufaglærte jobs, som mange familier kunne leve af dengang i 70’erne og 80’erne. Og naturligvis stod i fagforening i Kvindelig Arbejderforbund! Vi havde en rimelig fri tilværelse og fik lov at passe os selv i langt højere grad end børn gør i dag, har jeg indtryk af. Og jeg brugte min fritid på både dans, fodbold, håndbold, spejder og til sidst især i den nu hedengangne Nexø Roklub, hvor jeg i teenageårene hang ud med andre store knægte, der udover at kunne lide at ro også interesserede sig for kortspil, at drikke øl, cigaretrygning, fest til den lyse morgen på det lokale diskotek og ikke mindst kontakt med det modsatte køn.

Tre meget forskellige skolemiljøer
Jeg nåede i øvrigt at gå på hele tre skoler. Børnehaveklasse på Rønne Privatskole, 1.-6. Klasse i Folkeskolen i Nexø og tre år på den kristne friskole, Davidskolen, i Aakirkeby. Det var tre meget forskellige miljøer, som alle har givet mig noget indsigt og været med til at forme mig til den, jeg er i dag.

Glad men lidt mærket student 1988. Jeg var ret begejstret for at gå i gymnasiet, hvor jeg også blev politisk aktiv og fandt flere venner. Vi fejrer 30 års jubilæum til sommer.

Meget tidligt fik mine forældre sporet mig og mine søskende ind på, at vi skulle have en god uddannelse. En tilværelse som fisker, som min fars, lå derfor slet ikke i kortene. Jeg har aldrig været særligt praktisk anlagt eller bare det mindste interesseret i fiskeri. Til gengæld var jeg glad for at læse og holde mig orienteret især om historie og politik. Derfor var jeg lykkelig at møde unge mennesker med de samme interesser og holdninger, da jeg kom i gymnasiet i Rønne, der dengang hed Bornholms Amtsgymnasium. Venstres Ungdom på Bornholm blev den ramme og det fællesskab, hvor jeg kunne dyrke de interesser, og jeg ser fx stadig enkelte fra dengang så om Søren Pind, men løber da også på nogle af de andre nu og da.

Sekretær for Niels Anker Kofoed
Jeg begyndte siden at læse økonomi – cand. polit. – på Københavns Universitet bl.a. med et par bornholmere blandt dem førnævnte Mads Lundby. Siden fik jeg job på Christiansborg som sekretær og assistent blandt andre for Niels Anker Kofoed og Harald Kjøller og overvejede selv en politisk karriere. Men det indså jeg hurtigt, at det var ikke noget for mig. Jeg synes ikke selv, at jeg har det store talent for det, selv om at jeg synes, det er vældig spændende at følge med i, og jeg brugte ca. 10 år af mit liv på at være meget aktiv partisoldat i Venstre i København. Min styrke er snarere at beskrive og analysere fremfor at bedrive politik, og det fik jeg rig lejlighed til at gøre noget mere ved på et tidspunkt, hvor min karriere som konsulent og rådgiver var gået helt på grund.

Omkring år 2005 kørte jeg temmelig galt i min erhvervskarriere. Over en periode lavede jeg noget helt andet hvor jeg fik tænkt nogle ting igennem. Det er formentlig den vigtigste periode i mit liv hvor jeg bla. traf min senere kone. Den sommer sejlede jeg en aftentur ved Lollands kyst.

”Ung balldemager i Venstre”
Jeg begyndte at skrive en rimelig fræk, men ret læst blog om Venstre under Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister. Det skete efter folketingsvalget i 2005, hvor jeg blev endog meget dårligt behandlet og på et forkert grundlag offentligt hængt ud som slem ballademager af Venstres ledelse. Så der var ingen grund til siden at overdrive min loyalitet til hverken dem eller deres projekt. Tværtimod gav jeg mig selv et frihedsbrev til ligesom at kappe fortøjningerne, og jeg gik i gang med at kritisere Venstre sønder og sammen. Det var der er et stort og bredt interesseret publikum til. Jeg fik oveni med nogle konsulentjobs sat en tilværelse på skinner og dertil kom anden skrivevirksomhed, der dengang mest bestod i at skrive portrætter blandt andet for Bornholms Tidende. Jeg skrev mest for håndører, men det betød meget at få lov at udkomme, så det er jeg den daværende chefredaktør Dan Qvitzau meget taknemmelig for.

Ofte på TV
Der gik dog ikke lang tid, så var jeg i kraft af mine på bloggen publicerede kradse kommentarer og afsløringer om det ind imellem turbulente interne liv i Venstre gæst, første gang gæst i ”Deadline” på DR2. Det var i 2006, og siden har jeg som kommentator været benyttet af stort set alle medier. I dag er det mest BT, hvori jeg udtaler mig, men optræder også indimellem i P1- programmet ”Søndagsfrokosten”. Jeg skriver en ugentlig analyserende klumme om dansk politik hver onsdag i Altinget.dk og torsdag hvert 14. dag i Berlingske en klumme, som jeg deler med min radiomakker Torben Steno: Han var i øvrigt for 30 år siden en ung journalistelev på Bornholms Tidende. Vi har siden november 2011 haft et ugentligt program på Radio24syv, hvor vi hver torsdag i to timer fra kl. 10.05 har gæster i studiet og får vendt så mange politiske emner, som vi nu kan nå. Vi mener selv, at vi er borgerlige, men fortolker nok borgerligheden anderledes end så mange andre gør på højrefløjen. Siden 2015 er jeg også hyppig gæst i programmet ”Besserwisserne”, der sendes hver fredag aften på TV2News, hvor vi er fire kommentatorer, der analyserer ugens gang i dansk politik.

Jeg har stemt Venstre stort set altid bortset fra et par udflugter til de konservative ved Europa-parlamentsvalget og Regionsvalg. Dansk erhvervsliv og interesser mister indflydelse, hvis ikke vi har et dansk medlem af den store konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, så derfor stemmer jeg på dem.

V i populistisk retning
For tiden er jeg ikke så begejstret for Venstre, som jeg synes på flere planer driver i populistisk retning bl.a. når det gælder bevidstløs og uigennemtænkt udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden. Ikke fordi jeg ikke ønsker provinsen og udkanten det godt, men jeg synes ikke, at landets ressourcer skal bruges forkert, dyrt og dårligt, som det sker ved udflytning. Især når vi ved at videnmedarbejderne i institutionerne generelt ikke flytter med, at det tager mange år, at opbygge nye kompetencer og at samfundet lider tab undervejs. Vi bruger en milliard kroner på noget som får tvivlsom effekt. Jeg forudser derfor, at mange af udflytningerne bliver rullet tilbage efter nogle år, når det står klart, at det ikke har været pengene værd, og at kompetenceniveauet er faldet, fordi der ikke eksisterer et tilstrækkeligt stort fagligt miljø. Jeg er dog klar over, at man i udkanten herunder sikkert også mange bornholmere er helt uenige med mig i den sag.

Bornholms fremseende politikere
Bornholm er faktisk et godt eksempel på, at fremseende politikere kan vende udviklingen, hvis man fører den rigtige politik, og tager noget initiativ som det for eksempel skete med Folkemødet og skaber nogle fornuftige rammer for det lokale erhvervsliv. Man kan ikke bare sidde og vente på, at staten skal redde én med en håndfuld akademikerarbejdspladser.

Statsministerskifte næste år?
Jeg tror vi får et folketingsvalg i begyndelsen af næste år, og det ligger til, at Mette Frederiksen og socialdemokraterne sætter sig på magten. Formentlig danner de regeringen alene uden de radikale denne gang. Det er derfor slet ikke sikkert, at det, når stemmerne er talt op, går sådan, som meningsmålingerne ellers lige for tiden ret entydigt spår vil ske. Vi har ved de seneste to valg set, at den siddende regering formår at mobilisere mange vælgere, når valgkampen for alvor går i gang.

Det spændende ved politik er også, at tingene kan tage en drejning, som ingen har forudset. Vi, kommentatorer gør ellers, hvad vi kan for at spå om fremtiden. Her er det bare vigtigt at holde sig for øje, at det vi tit udtaler sig om, er vores vurdering af sandsynligheden for, at en bestemt politisk begivenhed, beslutning eller handling vil ske. Vi kan dog sjældent garantere noget. Og ind imellem sker der uforudsete og endog sjældne ting. Man kan sammenligne det med rafling. Sandsynligheden for at slå seks seksere er lille, og jeg forudser, at det ikke vil ske i det næste slag. Ikke desto mindre, så sker det – også i politik – at nogen – i overført betydning – slår seks seksere. Det var det, der fx skete med valget af Donald Trump som præsident, selv om at han fik færre vælgere end Hillary Clinton og næsten alle målinger havde hende som vinder af præsidentvalget. Derfor kan man slet ikke udelukke, at blå blok uanset de dårlige meningsmålinger lige nu vinder valget alligevel, selv om at det lige nu mest ligner et projekt ”op ad bakke”.