Indlæg

Fisker-chikane med tøris i Aakirkeby

Af Eva Fatum
tidligere bornholmsk folketingsmedlem (S)

Bornholms Tidende havde lørdag d. 3. marts en artikel om chikane af politikere. Historien kom på baggrund af en mail, sendt fra Indenrigsministeren til alle kommunalpolitikere. Ifølge Bornholms Tidende har kun få bornholmske politikere følt sig truet, krænket eller chikaneret.

Jeg kom til at tænke på min tid som politiker, valgt på Bornholm, først som amtsråds,- og senere som folketingspolitiker frem til 1998. Jeg var medlem af Bornholms Amtsråd fra midten af 80’erne til 1990, hvor jeg, som 1. suppleant til Folketinget, overtog posten efter MF Svend Andersen, der døde, kun ca.65 år gammel. Et par måneder efter var der folketingsvalg, og der blev jeg, som den første kvinde i Bornholms historie, valgt til Folketinget.

Som MF’er har jeg har haft flere ubehagelige oplevelse og vil her fortælle om en enkelt.

Altid med bornholmske briller
Som født i Vægtens tegn, er jeg retfærdighedssøgende og ønsker at skabe ligevægt. Det var vel betegnende for mit arbejde i Folketinget. Jeg havde altid de bornholmske briller på, når jeg arbejdede. Derfor havde jeg også kontakt til mange mennesker på Bornholm, der arbejdede med lokale funktioner og opgaver, der rørte sig i samfundet på det pågældende tidspunkt. Jeg bad om deres kommentarer og bemærkninger til lovforslagene: Hvad ville det betyde for Bornholm? Det bragte jeg så videre i vores folketingsgruppe.

Ugen der gik
Jeg havde en aftale med dagbladet Bornholmeren om at fortælle læserne, hvad der var sket i ugens løb. Det var før vi havde computere på Christiansborg. Jeg skrev i hånden med blyant, så jeg kunne redigere i det. Når jeg var færdig med skriveriet efter dagens øvrige arbejde på Christiansborg, var klokken altid over midnat. Jeg sendte teksten via telefax til Bornholmeren, så læserne havde det næste dag. Desværre har jeg ikke disse breve mere, da de jo ikke ligger på nogen computer, og Bornholmeren desværre blev lukket i 1994.

Under fiskerikrisen, hvor EU indførte torskekvoter på grund af den lave bestand, var mange fiskere og Bornholm virkelig i knæ. Man kunne jo ikke trylle bestanden tilbage til de gyldne tider, men som politiker kunne jeg arbejde for, at Bornholm og bornholmerne fik hjælp til at omstille sig til en anden indtægt, end den vi fik fra fiskeriet. Jeg arbejdede for at få regeringen til at erstatte tabet med andre aktiviteter end torskefiskeri.

Penge til Bornholm på Finansloven
Under Schlüter-regeringen fik hvert ministerium besked på at komme med forslag til, hvad de kunne tilbyde at gøre for Bornholm, og hvor mange penge de kunne afsætte. Opgaven skulle koordineres af Fiskeriministeren. Resultatet var sparsomt. Under Nyrup-regeringen gik det meget bedre. Der blev oprettet et nyt ministerium, Samordningsministeriet, med Mimi Jacobsen som minister. Der blev afsat penge på finansloven til ministeriets indsats for en omstilling af det bornholmske samfund. Så skete der noget, alle kræfter blev sat ind.

Øresundsbroen
I baggrunden spøgte en vedtagelse af bygning af Øresundsbroen kombineret med en tunnel, der skulle sænkes ned på havbunden. På Bornholm var vores bekymring, at denne tunnel ville skade vandgennemstrømningen og dermed mindske saltindholdet i Østersøen, der i forvejen blev betegnet som brakvand. Saltindholdet har betydning for torskebestanden der jo i forvejen havde dårlige betingelser. I Socialdemokratiet var vi fem kvinder der i Folketingssalen ikke stemte for en Øresundsbro af forskellige miljømæssige årsager. Opmærksomheden blev hermed også henledt på de miljømæssige konsekvenser ved bygning af en bro. Danmarks Naturfrednings Forening kom også på banen. Denne miljømæssige drejning i Øresundsdebatten gjorde, at der blev etableret flere forebyggende indsatser, blandt andet til gavn for vandgennemstrømningen. På Bornholm ville vi gerne have en Øresundsbro, men det skulle kombineres med en boret og ikke en sænket tunnel.

Bornholms vagthund
Jeg så mit arbejde i Folketinget som Bornholms vagthund og bed mig fast, indtil jeg var sikker på, at jeg var blevet hørt. Nyrup- regeringens indsats betød, at der blev investeret meget på Bornholm på dette tidspunkt. Det glæder mig da også at kunne læse på bornholm.nu, at jeg er den politiker, der gennem tiden har skaffet flest penge til Bornholm. Til min 50 års fødselsdag sendte ”Regionalen” også et længere indslag hvor jeg blev rost for min indsats for Bornholm og blev sammenlignet med en pengemaskine.

Fem tons tøris i indkørslen til vores hus på Kratgårdsvej ved Aakirkeby

Artikel i Bornholmeren om episoden

5 tons tøris i indkørslen
Fiskerne derimod elskede mig langt fra, selv om jeg arbejdede for hele Bornholm, også for fiskeriets sag. En tidlig morgen læssede de omkring 5 tons tøris i vores indkørsel på Kratgårdsvejen i Åker. Oven i de forskellige bunker af tøris, blev der sat skilte med forskellige udsagn til og om mig. Rundt på øen blev der opsat plakater, hvor jeg i skikkelse af et svin, blev efterlyst under navnet Eva Fa-dum, for samfundsskadelig virksomhed på Bornholm. Selv var jeg i København men det var ikke sjovt for min familie. Fiskerne havde i forvejen adviseret TV2/Bornholm og Danmarks Radio. De eneste, der var uvidende var min familie, der lå og sov da de blev ringet op, og huset blev omringet. Dette var en chikane, der ikke kun gik ud over mig, men hele min familie.

Eva Fatum på gaden i valgkampen i Odense sammen med en af de unge socialdemokrater

Stadig aktiv, men i Odense
Siden 2001 har jeg boet med min familie i Odense. Jeg er stadig vild med politik og har ikke sluppet det et eneste sekund. Her arbejder jeg med lokal- og kulturpolitik både lokalt, som formand for Socialdemokratiets Kulturudvalg, og på landsplan som medlem af partiets Centrale Kulturudvalg. Vi har også dannet en Socialdemokratisk seniorgruppe, der mødes hver 14. dag.

Når valgtrommerne lyder er jeg stadig klar med den indsats, jeg kan tilbyde. Sidste år tilbød jeg at coache alle byrådskandidaterne, samt støtte op om de kandidater jeg mødte ved vores valgbutik på gågaden. Endvidere skrev jeg læserbreve. Efter kommunalvalget, ved konstitueringen blev jeg udpeget til næstformandsposten på Det Fynske Kunstakademi, hvor jeg nu står overfor en stor udfordring, da Akademiet skal flytte fra lokaler i Kunsthallen Brandts til Det Fynske Kunstmuseums tidligere bygning.

Glæde af S-politik
Her i Odense har Ove og jeg glæde af nogle af de ting, som Socialdemokratiet har kæmpet for gennem tiderne. Vi har en kolonihave og vi bor i alment boligbyggeri, begge steder har vi været eller er vi organisatorisk aktive. Vi bor i det gamle Glasværk i Odense, der er renoveret og ombygget. Den afdeling vi bor i, er et bofællesskab, hvor vi selv bestemmer hvem der skal flytte ind, bare de er mellem 45 og 65 år, når de søger om optagelse.

I Socialdemokratiet har vi den vision, at uddannelse er et vigtigt element i kampen mod arbejdsløshed og ensomhed. I Nyrup- regeringen afsatte vi mange penge til 3 vigtige indsatser: Uddannelse, Uddannelse og Uddannelse. Jeg husker sætningen endnu. Jeg havde stor gavn af det, da vi flyttede til Fyn. Jeg gennemførte både efter- og videreuddannelser som jeg supplerede med en certificering som coach. I dag deler jeg alle mine kompetencer, både de politiske og de faglige, med de der vil tage del i dem.


Den rigtige politiske beslutning
Den beslutning jeg tog i 80’erne, om at melde mig ind i Socialdemokratiet og blive en

Eva Fatum sammen med to af sine efterfølgere i Folketinget, Jeppe Kofoed og Jacob Lund. Og billederne i den store ramme, viser alle deres socialdemokratiske forgængere.

del af en bevægelse, har jeg fulgt gennem mit voksenliv. Uanset ,hvor man lander, findes der altid mennesker fra bevægelsen, man kan knytte bånd til. For mig har det vist sig at være det rigtige ståsted, selv om jeg er født ind i en borgerlig familie.