Indlæg

Far skulle prøveprædike i Allinge-Sandvig

Af Bjarne Hartung Kirkegaard, journalist, kommunalpolitiker, børnehavepædagog og en del andet

Marianne og Bjarne Hartung Kirkegaard med skotske Loch Ness i baggrunden. De så intet til uhyret!

Jeg er født den 27. marts 1954 i Gladsaxe, hvor jeg boede og voksede op – på Oktobervej 11 i Mørkhøj. Egentlig i udgangspunktet en sorgløs barndom – indtil min lillebror, Rune, fik kræft – en knude på halsen – og døde. En måned før han ville være fyldt 9 år. Han var halvandet år yngre end mig – så her blev min lille familie ramt af livets realiteter.

Min mor var hjemmegående husmor, og min far var kirketjener ved Domkirken i København. Han ringede med klokkerne og skrev digte i kirketårnet. Han udgav flere digtsamlinger – også nogle med salmer. En af de unge præster ved Domkirken spurgte min far: ”Du Johannes, skulle du ikke være præst?” Dét – og måske også overvejelserne omkring Runes død – gjorde, at far begyndte at læse til præst i sin fritid.

Han var på tale som præst i flere forskellige små sogne omkring Ringsted og Næstved i løbet af 1960’erne. Han prøveprædikede et par steder. Også Sejerø var inde i billedet – i en tid med mangel på præster. Det blev ingen af delene. Men så i juni 1971 skulle far prøveprædike i Allinge-Sandvig Sogn.

Jeg var 17 år og tog med min far og mor til Bornholm. Det var lige omkring det tidspunkt, hvor jeg tog min realeksamen i Gladsaxe. Mit første møde med Bornholm blev via en togtur til Simrishamn, hvorfra vi så skulle sejle til Allinge med det gode skib ”Østersøen”. Da ”Østersøen” stævnede ind i havnen i Simrishamn havde matroserne nok at gøre med at tørre bræk af skibssiden. Mange havde kastet op ud over rælingen – vi kiggede på hinanden.

Søsygens kvaler og bornholmske ord og vendinger
Efter at have gennemgået søsygens kvaler nåede vi i land på molen i Allinge. Prøveprædikenen gik godt – samtalerne med menighedsrådet gik godt – og et foredrag om aftenen gik også godt. Vi var en eftermiddag oppe i Allinge Præstegaard, hvor mor og far skulle vælge tapet til hele huset. Jeg var dybt imponeret – for jeg talte 40 døre i præstegården.

Ved en afstemning i sognet skulle der tages stilling til, om man ønskede min far som præst. Der var 90, som gik hen for at stemme – og far fik 90 Ja-stemmer. Så vi flyttede til Allinge den 7. september 1971, hvor jeg fik eget stort værelse på loftet i præstegården.
Jeg kendte kun en person på Bornholm. Det var Ejvind Uldahl, som var blevet leder af den nyoprettede Allinge Børnehave – der var åbnet 1. maj 1971. Ejvind havde været vikar i marts 1971 på byggelegepladsen hjemme på Oktobervej i Mørkhøj. Hvor jeg efter skoletid havde været ansat som praktisk medhjælper.


 Barsk CF’er med bakkenbarter

Så jeg gik ned og spurte Ejvind, om han havde arbejde. Jo – han skulle skifte forpraktikanter den 1. november. Så han kunne godt bruge mig et halvt års tid. Og sådan blev det.

Jeg kom som sagt som 17-årig til 1970’ernes Bornholm, hvor bornholmske unge lærte mig en hel del bornholmske ord. Jeg fik hurtigt et netværk. Menighedshjemmet i Allinge var her, hvor KFUM og KFUK – og Indre Mission i byen – holdt sine møder. Så jeg begyndte at komme i UA – KFUM og KFUKs ungdomsafdeling, hvor der var en gruppe søde unge mennesker.

De synes, det var sjovt at lære mig bornholmsk. Så jeg skulle sige en hel del ord på bornholmsk. Nu skriver jeg dem her på dansk: ”Blå bukser”, ”Grønne kjoler”, ”Røde lamper”, ”Drenge”, ”Piger” og ”Børn” – og så må I selv inde i hovedet tænke på udtalen af ordene på bornholmsk. Og så det med at sove – ”pible de saver og kærrer de sniver”, fik jeg at vide. Min mor kunne ikke forstå, at de alle sammen skulle hjem og save, når et aftenmøde var slut.


Hurtigt i pressen

Jeg fandt ud af, at med to bornholmske dagblade var det ikke svært at komme i pressen. Den dag, da min far blev indsat som præst i Allinge – først i september 1971, da optog jeg uden for kirken med mit smalfilmskamera. Så jeg kom med i baggrunden – på et billede i dagbladet Bornholmeren – af min far i procession.

Det var også i Bornholmeren, at figuren ”Krølle Bølle” konstaterende bemærkede: ”Nu er der kommet en digterpræst i Allinge. Bare han nu ikke digter for meget…”

Men jeg var jo så blevet ansat i Allinge Børnehave, hvor jeg i seks måneder var forpraktikant. Den 1. marts 1972 var ansøgningsfrist for at søge ind på pædagoguddannelsen, som dengang ikke fandtes på Bornholm – så jeg søgte Slagelse Børnehaveseminarium som 1. ønske.

Da jeg 1. maj 1972 var færdig med at passe børn i Allinge Børnehave, så fik jeg arbejde på Kjærenæs Minkfarm i Olsker. Her var mit arbejde at bygge bure til sølvræve ude i værkstedet. Så jeg bukkede meget ståltråd den sommer.

Med masser af rotter
Et sted med masser af rotter. De kunne æde en sæk med fodersukker på en nat – så kun den tomme pose stod tilbage om morgenen. Bestyrerens søn stod ude i gården med et luftgevær i middagspausen og skød efter rotterne, når de løb oppe på rygningen af værkstedbygningen.

Jeg begyndte på seminariet i Slagelse i september 1972, men alle ferier blev holdt hjemme på Bornholm. Jeg valgte også at være i praktik på Bornholm. Dels i børnehaven på Fabriksvej i Klemensker og i dels i Midgårdens Børnehave. En børnehave, hvor der skete en ulykke med et barn ude på legepladsen, som faldt ned og kom til at hænge sig et langt halstørklæde. Det var mens jeg var i praktik.

I sommeren 1973 havde jeg i øvrigt arbejde som chauffør i Tejn Brugs. Det var dengang der både var service og vareudbringning til i større stil. Her kørte jeg rundt i Tejn og omegn i et folkevognsrugbrød.

Journalisten

Flyttede hjem til Allinge
Efter tiden i Slagelse og et halvt års højskoleophold på HUH i Haslev, så flyttede jeg i foråret 1976 igen hjem til mine forældre i Allinge Præstegård. Jeg skulle i kongens klæder på CF kasernen i Allinge.

Det meste af tiden, hvor jeg var indkaldt, boede jeg derfor hjemme. Jeg skulle bare stå klar på stregen ude i gården kl. 08.30. Jeg sov kun på kasernen en gang om ugen, når jeg havde udrykningsvagt.

Det var også i årene 1976-1978 jeg var leder i KFUM og KFUK klubben i Allinge. Vi havde 22 børn fra 4. klasse og fra 6. klasse i små to år. En sjov og hyggelig tid. Jeg var også leder på lejre på Bethesda i Poulsker, hvor der kom unge fra hele Bornholm.

Der skete så en hel masse i 1978-1979. Marianne og jeg blev enige om, at det skulle være os to. Vi blev gift i april 1979 – siden er der kommet tre dejlige børn, tre svigerbørn og tre børnebørn. Og der er nu ikke noget så dejligt som børnebørn!

Arbejde og politik
Jeg fik arbejde som socialpædagog, først i Svaneke og siden i Rønne. Så fulgte fire år som børnehaveleder i Aakirkeby – hvor jeg efterfulgte Valborg Blangshøj i børnehaven på Syrenvej. 10 år blev det til som pædagog – i første omgang.

Det var også dengang, i efteråret 1985, at jeg første gang blev valgt ind i lokalpolitik på Bornholm – dengang i amtsrådet. Og politik er jeg jo aldrig rigtig holdt op med – endnu… Kort efter skiftede jeg fra børnehaveleder til journalist ved Bornholms Tidende, blandt andet lokalredaktør i Allinge-Gudhjem 1991-1998. Indtil udgangen af maj 2018 har jeg ugentlig redigeret ”kirkesiden” i Bornholms Tidende weekend. Men nu har jeg så lidt bedre tid til andre ting.

Efter fastansættelsen gennem 23 år på avisen blev det til en hel del år, hvor jeg var fast ugevikar på skiftende lokalredaktioner. Så blev jeg lærervikar på Svartingedal Skole i januar og februar 2016, hvor jeg underviste asylbørn i dansk. Herefter to år som kommunikationsmedarbejder/salgsmedarbejder hos BornFiber i Hasle.

Siden marts i år har jeg så nydt at være ansat som pædagog på Peterskolen i Rønne. Så jeg er vendt tilbage til det arbejde, som jeg begyndte med – og jeg har det som en fisk i vandet. Det er super dejligt at arbejde som støtte for et par børn – en dreng og en pige – i 1. klasse. Og så en dag om ugen at være i 0. klasse.

Min far og jeg lagde fliser ved Menighedshjemme i Pilegade i Allinge, og det kom i Bornholms Tidende, hvorfra dette billede stammer.

Et kapitel mere slut
Og så er mit kapitel med også at være fast kirkesanger(afløser) i Allinge ved at være slut, da der lige er ansat en fast kirkesanger i Allinge, som jeg er ved at lære op. Så i år skal Marianne og jeg have ferie sammen i hele juli måned. Og det er fantastisk! Hun er lige gået på efterløn – efter 40 år som sygehjælper i Gudhjem.

Så der er sket rigtig meget siden jeg gik i land på Allinge Havn fra ”Østersøen” – som 17-årig efter en tur med søsygens kvaler. Og ind imellem ”alt det andet” har der heldigvis også været tid til ferieture. I august 2017 var Marianne og jeg i Skotland.