Indlæg

Billedet herover er et udsnit af en større akvarel med måger i forskellige positioner

Af Ben Woodhams, englænder, dansk gift, kunstner

Som jeg husker det, har jeg altid tegnet, og jeg har altid interesseret mig for naturen – især

Ben Woodhams ved Hasle Havn i forbindelse med hans spændende KYST-projekt.

fuglene. Jeg voksede op i Brighton cirka en time syd for London, og vi boede midt i byen i et gammelt rækkehus, det vil sige ret langt fra naturen. Men Brighton ligger på kysten mellem noget af Englands mest smukke natur, og næsten hver weekend tog vi på tur rundt omkring – til kalkbakkerne, der hedder ’The South Downs’ fyldt med flotte landsbyer med idylliske pubber, til hede og lyngområder som ’Chailey Common’, hvor man kunne fange frøer eller firben, eller til en af de gamle skove, hvor der findes en masse af forskellige fugle.

Bedstemors have med flod for enden

Rundt om hjørnet fra mit barndomshjem er der et fantastisk og meget gammeldags museum, der hedder ’The Booth Museum’, som var fyldt med tusindvis af udstoppede fugle. Det besøgt jeg ti på på vejen hjem far skolen, og sad og tegnede fuglene. Mit yndlingssted var der hvor min bedstemor boede i Salisbury, fordi hun havde en kæmpestor have med en flod for enden, hvor jeg fiskede, roede og ledte efter smådyr hele sommeren. Det var nok dér jeg begyndte at føle mig forbundet med naturen for alvor.

Selv om de godt kunne lide at være ud i naturen, var mine forældre ikke særlig naturinteresserede, og det var mine søskende heller ikke. På skolen fandtes der heller ikke så mange, der kikkede på fugle eller dyr på samme måde som jeg.

Menageri af krybdyr, slanger og frøer på værelset

Jeg blev altid betegnet, både i familien og på skolen, som ’ham der tegner og elsker fugle’ så længe som jeg kan huske. At der ikke var andre at dele min interesse med, havde jeg det helt ok med. Den ene gang jeg var med på en YOC (=DOF ungdom) tur, var jeg ikke så glad for det. Jeg havde et menageri af krybdyr, slanger og frøer jeg havde samlet sammen i mit værelse, og jeg brugte rigtigt meget tid på at kikke på dem og tegne dem.

Min interesse for naturen var stærkt forbundet med min fantasi, og jeg tegnede stort set hele tiden. Udover at tegne ’rigtige’ fugle og dyr, tegnede jeg fantasidyr, og jeg opfandt en helt nye verden, der hedder ’Trifren’, hvor jeg tegnede og beskrev tusindvis af forskellige dyrearter – alt fra insekter til kæmpe pattedyr – og skrev lange historier om hvordan verden blev opfundet. At sidde og tegne og gå dybt ind i mine kreative tanker – det var jeg var mest glad, og det tæller stadig i dag.

Ung tegner i Salisbury

Da jeg blev teenager, var jeg bevidst om,  at fugle og natur ikke var særlig cool, og jeg begyndte at trække mig og fik andre interesser. Af en eller anden årsag var jeg i flere år som teenager ret ’sporløs’, og fuglene blev sat til siden. Alligevel forsatte jeg med at tegne hver dag, men natur blev erstattet med andre interesser og jeg begyndte på Art College i Brighton som 18-årig med en stærk lyst til at være ’kunstner’, selv om jeg ikke havde en eneste idé, om hvad det vil betød.

2 års eventyr rundt om i verden

Efter et etårigt grundkursus på Brighton Art College blev jeg afvist af kunstakademiet i London. Jeg var ret chokeret, men de havde nok en fornemmelse af, at jeg var alt for umoden og ikke klar til det. Jeg flyttede til London alligevel og fik arbejde i forskellige butikker, pubber osv. Og så begyndte et rigtigt ungkarleliv uden ansvar og pligter, med en masse venner og sjov. At blive afvist af kunstakademiet ændrede min plan for livet,  og jeg besluttede i stedet at rejse ud i verden. Efter jeg havde samlet penge nok, købte jeg en enkeltbillet til Cairo, og så begyndte jeg på en to års tur rundt i verden, hvor jeg blev kastet fra det ene eventyr til den andet. Gennem rejsen tegnede jeg og lavede skitser, men jeg tog ikke en kikkert med, hvilket undrer mig i dag.

Da jeg endelig kom hjem til England, som en 23-årig, var det med en ny kæreste fra Danmark, som jeg havde mødt i Hong Kong. Igen var jeg lidt uden mål og arbejdede på forskellige pubber og restauranter.

Studerede et år i Indonesien

Jeg havde rigtig mange vigtige erfaringer fra mine forskellige rejser, men vidste ikke hvordan jeg kunne bruge dem. Selv om jeg tegnede og malede lidt, det var ikke målrettet, og jeg var bange for, at jeg mistede øjeblikket. Endelig besluttede jeg mig for at læse indonesiske sprog på universitet. Jeg var virkelig glad for landet, da jeg igennem det og havde tænkt om muligheden for at arbejde som tolk eller oversætter. Jeg blev optaget på School of Oriental and African Studies (SOAS) og flyttede tilbage til London – et fireårigt studie, hvor jeg studerede det indonesiske sprog sammen med sydøstasiatisk kultur, kunst og arkitektur. Det tredje studieår tilbragte jeg i Indonesien – i Padang og Jogyakarta – en helt vild og uforglemmelige oplevelse, hvor jeg var den eneste vestilige student mellem de tusindvis af indonesiske studenter.

Først Århus, så Bristol og Birmingham

Under hele det forløb havde jeg og min danske kæreste, Tina, holdt sammen, og da jeg blev færdig på SOAS tog mit liv en ny drejning, da Tina blev gravid med vores første barn. Jeg flyttede til Århus og boede der et år, hvor jeg prøvede at arbejde som oversætter – uden meget held eller lykke. Til sidst måtte jeg ændre strategi igen, og bestemte mig for at forfølge en karrier i den engelske museums og galleriverden, som virkede som en god karriere, hvor jeg kunne bruge alle mine forskellige erfaringer og kreative evner. Vi flyttede til Bristol, England, og jeg begyndte at arbejde på forskellige museer og gallerier – fra bunden og op.

Sideløbende tog jeg en MA i museumsmanagement, og til sidst fik jeg en god stilling som kurator. Samtidig voksede familien yderlige med to børn. Alt var godt, men der var ikke tid til at male eller tegne, og jeg savnede det rigtigt meget. Vi flyttede til Birmingham i 2003, da jeg fik et nyt job på Birmingham Museum and Art Gallery. Jeg blev forfremmet til udstillingsleder og arbejdede sammen med interessante og berømte kunstnere fra hele verden. Og alligevel var der en konstant følelse af utilfredshed, der gnavede.

Da mine børn blev ældre, fik jeg en fornyet interesse fugle og natur – fordi jeg ville nemlig videreføre min passion til børnene. Det voksede bare, og på en tur til den skotske ø Mull med min lillebror – med skitseblokken – stod det pludselig klart for mig, at det var nødvendigt at skifte kurs en gang til og prøve at se om jeg kunne prioritere min egen kunst over dem jeg arbejdede med/for på museum. Jeg traf en bevidst beslutning om at tegne fugle ude i naturen – det vil jeg gøre og se om jeg kunne bliver god til det.

Faldt for Bornholm

Sommeren 2007 valgte vi at tage til Bornholm på vores sommerferie. Da min kone Tina

Hustru og tre børn, første gang de besøgte Bornholm i 2007. Og faldt for øen

kommer fra Billund, vil vi prøve noget nyt og se et nyt sted i Danmark. Selv om det regnede og blæste, mens vi var på øen, faldt vi for det med det samme, og så blev en idé født, om at vi skulle flytte til Bornholm og starte forfra. Tina havde i forvejen lyst til at flytte til Danmark, ikke mindst på grund af børnene, som jo ikke kunne tale dansk på dette tidspunkt. Jeg ville ikke flytte til Jylland, så blev vi enige om, at Bornholm skulle være vores nye hjemme. Heldigvis, og ret mirakuløst, fik Tina arbejde med det samme på gymnasiet, hvor hun stadig arbejder, og så flyttede vi sommeren 2008 til øne med vore børn, der dengang var 5, 7 og 9 år gamle.

Harald Havn på Østbornholm i Ben Woodhams smukke streg.

I starten var det ligesom et stort eventyr, og alt var nyt. Jeg havde aldrig boet ude på landet før, og så var det hele nyt og spændende. Der var en masse af fugle og jeg brugte uendeligt mange timer p

at gå ud og tegne og male og. For første gang mærkede jeg en længsel efter at slå rødder. Det viste sig, at Bornholm var det perfekte sted for mig på så mange måder – ikke bare naturen, men også det kulturelt veludviklede samfund, turisterne om sommeren, billige huspriser – og fast arbejde til min kone! Stille og roligt begyndte jeg at etablere mig som underviser, illustrator og selvstændig kunstner, og selv om det har været nogle hårde perioder  går det bare op ad hele tiden.

Min kunst har altid handlet om erindring og tid – også da jeg ligesom havde forladt naturen for mange år siden – og over de sidste mange år har jeg begyndt at opbygge mit eget kreative sprog, der handler om min forbindelse med naturen, og hvordan jeg kan forstærke forbindelsen mellem at betragt og tegne og male, ud i naturen gennem flere timer. Jeg kan godt lide at skabe steukturer eller projekter, hvor forandringerne i landskabet dokumenteres over tid og gennem disse projekter er jeg begyndt at forholde mig til landskabet som en levende og dynamisk ting.

Som tilflytter fra et andet land giver det ekstra mening, fordi jeg meget gerne vil lære om min omgivelser og på denne måde komme tættere på dem.

KYST-projektet

Med disse tanker skabte jeg KYS- projektet, som kører gennem hele 2018. Det handler om

Edderfugle

at gå rundt på Bornholms kystlinje i 52 etaper, hver fredag fra solopgang til solnedgang, uanset hvor dårligt vejret er, og hvor lang dagen er. Når jeg bliver færdig på den 28. december 2018, har jeg nået Rønne havn, lige præcis dér, hvor jeg startede den 5. januar. Under hver tur tegner eller maler jeg alt det, der fanger min opmærksomhed, og på denne måde laver jeg en personlig ”optagelse” af dagen. Hver tur bliver en rejse under solens vandring igennem dagen, men også igennem millioner af geologiske år, tusindvis af historier, årstider, fugletræk, tidevand og meget mere. KYST handler om ændringer gennem tid og rum, med Bornholm som et kæmpe ur eller en kalender.

Nu her, den 30. august, har jeg nået Nexø, og i morgen på KYST 35 tager jeg ud til Nexø Sydstrand, faktisk et af de første steder, jeg besøgte, da jeg kom til Bornholm for 11 år siden. Indtil videre har KYST-projektet været fyldt med kæmpe oplevelser, og det fylder rigtig meget i mit liv. Jeg har været ude i snestorm i Vang Havn, da mine akvareller frøs til og jeg var så kold, at jeg næsten ikke kunne tænke. Jeg har været blæst omkuld af den vestlige vind ved Hammeren, og jeg har været fuldstændig forbrændt af solen hele vejen langt Bornholms smukke klippekyst. Jeg har haft nogle sublime og meget smukke øjeblikke, hvor jeg virkelig har følt mig ét med naturen og øen, på en måde som jeg ikke troede var mulig. Og så har jeg malet masser af billeder.

Mit rigtige spor i livet – Bornholm og mit nye hjem

Det er meget vigtigt for mig, at alt det, jeg laver, bliver delt, mens projektet udvikler sig. På de dage, hvor jeg går rundt om øen, uploader jeg billeder på Instagram, laver jeg en blogefter hver tur på min hjemmeside, og på min Facebook-profil uploader jeg billeder osv. På Svanekgaarden næste år, den 3. maj, åbner KYST-udstillingen, og jeg håber bogen vil være færdig på samme tid. Udstillingen skal videre til Skotland, England og tilbage til Allerød. Det er stort, og jeg er bare så taknemmelig for al den støtte, jeg har fået fra rigtig mange menneske – både ’digitalt’ og på turen i virkeligheden. Jeg føler mig utroligt privilegeret, at det overhoveret muligt for mig at gøre det her, og jeg er klar over, at det ikke vil være muligt uden at rigtig mange ting er på plads, ikke mindst støtten fra min familie. Jeg er så glad for, at jeg endelig har fundet mit rigtige spor i livet. Og fandt Bornholm. Mit nye hjem.

 

(Første gang, jeg blev opmærksom på Ben Woodhams, var da han malede nogle fantastiske billeder af de bornholmske dinosaurer. De kan stadig ses i udstillingen på NaturBornholm. sw)