Kun røgede sild fra røgeri-skorsten på Bornholm

Vibeke Brønnum, der stammer fra Nexø

En af mine første gæsteskribenter her på bloggen var sygeplejerske Vibeke Brønnum, datter af afdøde manufakturhandler Kai Jørgensen, Nexø.

I sit skriv kom Vibeke, der i dag bor i Jylland, ind på alt det, der skete på havnen i Nexø i hendes barndom.

I ndag har Vibeke Brønnum en meget interessant blog på nettet: ”Refleksion og Rabarberkompot”, hvor hun indvier læserne i opskrifter på alle mulige lækkrier.

For et par dage siden var det hendes hjemøs berømte røgede sild, der fik en historie på bloggen.

Her skrev hun bl.a.:

Røgede sild er afgørende, når jeg kommer til Bornholm. Jeg nyder at sidde på en af de bornholmske havnes gamle stenmoler, hvor der som regel er det rød-grønne bornholmske flag. Som ø er den jo omgivet af vand og helt naturligt skal man have røgede sild, når man besøger Bornholm.

Om sommeren skal jeg have røget sild mindst et par gange, før jeg synes at jeg har fået den rigtige følelse af at have været på øen. Selv om man kan få det andre steder, så er jeg så meget patriot, at jeg kun spiser røget sild, som er røget på Bornholm.

Jeg husker min barndom og ungdom, hvor vi hentede sildene i det gamle røgeri i Årsdale. Det findes ikke mere – formentlig fordi de ikke kunne leve op til nutidens hygiejnekrav, smiley’er og meget andet. Måske fordi de bare blev gamle.

Hele Vibeke Brønnums historie om de røgede sild, kan du læser HER

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *