Billedet herover: Bente kører Elly ind i stuen efter den “hemmelige” udklædningsaktion i soveværelset, og Anja ses til højre på vej med en støttepude til Ellys dårlige arm. Et fantastisk par, der er med til at gøre Ellys og min hverdag behagelig. Det skal siges, at der findes mange af deres slags i hjemmeplejen, ja, i det hele taget i kommunens ældreomsorg.

I går var Elly og jeg inviteret til julefrokost på dagcenter Sønderbo i Rønne, hvor Elly stadig kommer, dog nu kun én gang om ugen.

Vores to forholdsvis faste og fantastiske hjælpere fra hjemmeplejen i Aakirkeby, Bente og Anja, havde hørt, at vi skulle til af sted og syntes, at Elly skulle klædes ekstra flot på.

Så de havde fundet sølvbryllupskjolen fra 1992, købt hos Kylle Smed, frem. Det skulle være en overraskelse til mig, da de kom ind med hende i den flotte blomstrede kjole. Sødt af dem, og Elly så rigtig godt ud hele dagen.

Elly i sølvbryllupskjole, klar til julefrokost. Jeg har desværre ikke nået at klæde om, inden Anja trykkede på knappen, for så kunne jeg måske have skjult min mave lidt bedre. Ja, man er jo lidt forfængelig, selv om jeg har tabt 12-13 kilo det sidste halve år, er det ikke maven, det kan ses på!

Lidt værre var det om aftenen, da hjemmeplejen skulle afføre Elly kjolen.  Den ene arm er blevet lidt stiv og ubøjelig, men det lykkedes med besvær de dygtige damer at få kjolen af Elly og lagt hende i seng.

Midt på formiddagen kørte vi med HandyBat til en meget hyggelig og festlig julefrokost på Sønderbo med ca. 30 deltagere foruden personalet. Der blev sunget julesange, og personalet gjorde en fantastisk indsats for at skabe godt humør, så det blev en rigtig dejlig dag, hvor Elly især nød karrysilden. Den var hun i tidligere tider selv en mester i at lave. Maden kom fra Rabækken Madservice.

Kaj Munk spillede på harmonika og bidrog til den gode stemning, inden vi igen tog HandyBat hjem til Aakirkeby.

Ellys dårlige arm: Her til morgen havde vi besøg af en empatisk ergoterapeut, der skulle se på Ellys dårlige arm. Efter nogle få masserende håndbevægelser åbnede Elly frivilligt den dårlige hånd. Det har hun ikke kunnet længe. Og nu vil terapeuten lave en plan for, hvordan hjemmeplejen ved daglige behandlinger kan få armen til at fungere bedre end den har gjort i lange tider. Det var Bente, der fandt på, at vi skulle have besøg af ergoterapeuten. Det var virkelig noget, der minder om en fysisk landevinding. Ser frem til det videre forløb.

Afkræftet at det er kræften: Jeg har i nogen tid haft smerter i min højre hofte, især når jeg ligger på den side om natten. Da jeg jo ved, at min prostatakræft, skønt den er sat i bero af kemo,  har spredt sig til knoglerne, har jeg ikke kunnet frigøre mig fra den tanke, at det kunne være, at spredningen netop var sket til hoften. Jeg talte med min læge om det og efter diverse undersøgelser henviste han mig til røntgenundersøgelse. Jeg mødte op i onsdag på røntgenafdelingen i Rønne, hvor der overhovedet ikke var nogen ventetid. Efter  undersøgelsen fik jeg at vide, at jeg kunne få svar hos min egen læge først i næste uge.

Men her i formiddag, lige før jeg skulle til fysioterapeut i Nexø ringede den rare doktormand  (Thomas Kofod Andersen) og beroligede mig. Intet alarmerende, blot nogle aldersrelaterede forandringer, som hvis det bliver rigtig slemt kan fjernes ved en kikkertoperation.

Lymfe- eller fedtknude: Så mangler jeg at få at vide, om det er en fedt- eller lymfeknude, jeg har på halsen, og som har generet mig lidt i den senere tid. Den skal ultralydscannes, hvorved man kan af eller bekræfte, at det er en lymfeknude, affødt af kræften.

Men jeg har læst, at selv om det skulle være det sidste, så er fjernelse ved operation mulig. Og med gode udsigter.

Så nu håber jeg snart, at de får tid til  til denne scanning.

Jeg må nok erkende, at jeg er blevet lidt forskrækket af diverse signaler kroppen er begyndt at sende mig, siden jeg fik konstateret prostatakræft, selv om udsigterne for at leve med det mange år er ret gode.

Jeg er optimist, men en gang imellem, især om natten, kan jeg ikke lade være at spekulere.

Og ikke alene handler det om min tilstand, men i høj grad også om Ellys, som jeg håber at kunne have her ved mine side i en del år endnu, selv om hun er meget hårdt ramt af Alzheimers.

Et lyspunkt i den historie var i går, da jeg kunne se, at hun flere gange levede med i musikken og så glad ud.

Gode oplevelser med systemet: Der er dem, der synes, at jeg er alt for positiv nærmest lalleglad i forhold til den behandling, Elly og jeg har fået fra fra hjemmeplejen, fra sundhedsvæsnet og fra læge- og sygevæsen. Men jeg overdriver ikke. Vi har haft fantastisk positive oplevelser. Men ved da godt, at der er dem, der er berettiget utilfredse med dette og hint. Det er dog det, man hører mest om, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at påpege, at oplevelserne også kan være af de gode.

2 replies
  1. Lis Jacobsen
    Lis Jacobsen says:

    Det er en daglig glæde at læse Præstedammen. Der sker jo rent faktisk en masse ting i vores samfund hver dag, som man i farten ikke lægger mærke til. Dagens historie af Leif Bach Pedersen var en ren tidslomme at dykke ned i, og da jeg er født i 1952 er der mange af beskrivelserne jeg kan genkende.
    Men det gør et stort indtryk at læse om dig og Elly. Det er fantastisk så godt du tackler jeres situation. Jeg beundrer at du kan holde modet og optimismen oppe og tilmed se alle de positive ting der trods alt sker. At spekulationerne så kommer om natten, er ikke retfærdigt.
    Jeg ved at der findes en god kræftpsykolog på Bornholm. Jeg fik selv lov at bruge hende da min mand havde kræft for et par år siden. Da han blev erklæret rask, burde jeg blive jublende glad, men istedet gik jeg helt i sort. Psykologen hjalp mig op af hullet og hjalp mig med at slippe alle de dumme bekymringer der kom snigende om natten.
    Det er vigtigt at have en vis vished om ens helbredstilstand så det ikke giver anledning til unødig bekymring, men med alt det i har været er igennem, og står midt i, er det forståeligt at bekymringerne står i kø. Men nogle gode samtaler med en person der ved hvordan man kommer ud af bekymringerne er guld værd, og her kan jeg varmt anbefale kræftpsykologen.
    De bedste hilsner til jer begge to

    Svar
    • Søren R. Wolff
      Søren R. Wolff says:

      Tak, Lis, for gode ord. Jeg har for nylig ved kurset “Kom godt videre” hos Kræftens Bekæmpelse hørt den meget sympatiske kræftpsykolog fortælle, og jeg har hende i baghovedet, hvis jeg får brug for at snakke med en anden. Efter kurset hos Kræftens Bekæmpelse, der arr. det sammen med kommune, har vi, der deltog, startet en gruppe, hvor vi mødes en gang om måneden og snakker om vores forskellige problemer. Det har en rigtig god effekt, selv om vi har vidt forskellige former for kræft.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *