Billedet herover er en beskæring af konfirmationsbilledet fra 1967 i Sct. Pouls Kirke, hvor Hanne Tøttups far var sognepræst indtil året efter. Så store konfirmationshold er der næppe mere i Poulsker. Nede i artiklen fortæller Hanne under et billede uden beskæring, hvad de enkelte konfirmander hedder (for pigernes vedkommende deres pigenavn).

 

Af , organist ved Aa Kirke

Hanne, ca. 3 år gammel

‘Jeg er født i marts måned 1953 i Poulsker Præstegård. Min far, Vagner Tøttrup, blev i 1951 ansat som præst ved Sct. Pouls Kirke og han har såvel døbt som konfirmeret mig i selvsamme kirke. Jeg blev døbt, da jeg var præcis en måned gammel, men far har tilsyneladende ikke syntes, at det var så vigtigt, at min dåbsattest blev udstedt med det samme. Mor har i hvert fald skrevet den og bedt far om at underskrive den – i 1958, 5 år efter!

6 år gammel i 1959

Om morgenen nød jeg at høre kirkeklokkerne ringe og den dag i dag synes jeg, at lige præcis den klokkeklang er den smukkeste på hele Bornholm. Jeg har senere i livet vikarieret som organist i samtlige kirker på øen samt på Christiansø, så jeg har hørt mange forskellige kirkers klokker og har derfor et rimeligt sammenligningsgrundlag. Klaveret, jeg spillede på i Poulsker Præstegård som barn, syntes jeg også, var det bedste, der overhovedet kunne opdrives, så det handler selvfølgelig også meget om, hvad man er vokset op med og har vænnet sig til.

Gik i skole hver anden dag
De første to års skolegang foregik på Poulsker Vestre Skole og der gik jeg kun i skole hver anden dag: mandag, onsdag, fredag eller tirsdag, torsdag og lørdag – til gengæld var skoledagene lange. Det siges, at jeg kunne læse, da jeg var 5 år, men for far, der var formand for skolekommissionen, var det vigtigt, at jeg ikke startede skolegangen ”før tid”, da det ikke skulle hedde sig, at formandens datter blev ”favoriseret”.

Konfirmationen var d. 23. april 1967 og billedet er taget i Sct. Pouls Kirke. Bageste række fra venstre: Kim Jensen, Snogebæk, Kenn Westh, Snogebæk, Gert Skovgaard, Højbo, Erik Hansen, Lærkegård, Preben Jensen, Dyndeby, Karl-Otto Andersen, Skovgård, Ronald Brandt, Snogebæk, Ole Dam, Snogebæk, Jørgen Dam, Snogebæk, Henrik Mogensen, Snogebæk, Niels Anker Munch, Stavnsgård, Verner Kristoffersen, Gubbegård, Knud Erik Larsen, Snogebæk, Peter Poulsen, Snogebæk, Jens Schou, Snogebæk. Forreste række fra venstre: Karen Olsen, Kofoedsminde, Inge Munch, Skrokkegård, Helle Munch, Brogård, Kirsten Sommer, Sandegård, Vagner Tøttrup, Hanne Tøttrup, Poulsker præstegård, Gudrun Bech, Snogebæk, Anni Pelle, Snogebæk, Anni Bech, Lærkesvang.

Fra 3. klasse foregik undervisningen på den nybyggede Poulsker Centralskole og jeg nåede lige at få 1. real med på Bodilsker Centralskole, inden hele familien, far, mor, jeg selv og mine to søskende flyttede til Humlum nord for Struer i 1968, hvor far havde fået sit næste præsteembede.

Loddedame hos B&O og Nørrenissum Seminarium
Det blev derfor Struer Gymnasium, at jeg blev student fra og derefter tog jeg et sabbatår, hvor jeg var barselsvikar som folkeskolelærer i henholdsvis Harboøre og Thyborøn, hvert af stederne i 2½ måned, længere var barselsorloven ikke dengang. Jeg var 19 år og underviste bl.a. 3. real, så der var ikke den store aldersforskel mellem eleverne og mig, hvilket godt kunne afstedkomme flagrende sommerfugle i maven for mit vedkommende.

Hanne Tøttrup som 17-årig

Inden for rammen af sabbatåret prøvede jeg også at have arbejde som loddedame på Bang & Olufsen i Struer. Da jeg skulle på arbejde første arbejdsdag, strejkede hele den store arbejdsplads og jeg oplevede at få udbetalt strejkepenge den første uges tid! Jeg arbejdede i en bonusgruppe, hvor flere af de andre loddedamer havde mange års erfaring, men ved at tage nogle minutter af pauserne med, kunne jeg lige nå op på det antal loddeplader, som var minimumsantallet for en hel arbejdsdag, nemlig 90.

Nørre Nissum lærerseminarium lå ikke langt fra Humlum/Struer og der uddannede jeg mig fra 1973-1977 til folkeskolelærer med musik som hovedfag og tog også dér Seminariernes Eksamen i Orgelspil.

Underholdt sammen med storesøster
Allerede i barndomstiden i Poulsker havde jeg og min søster, Karin, der er to år ældre end mig, gået til klaverspil i Nexø hos Else Lou Møller og vi nød at spille hver for sig, men sammen spillede vi også utrolig mange 4-hændige stykker, som vi underholdt med på missionshuset ”Saron” og på Nexø Alderdomshjem, hvor hele familien i en årrække var ude nytårsaften. Vi spiste med beboerne, far holdt tale, mor læste en julehistorie og Karin og jeg underholdt med klavermusik. Det var dejligt at komme til Nexø og se en masse fyrværkeri, som det ikke var os forundt ude på landet i Poulsker dengang.

Først fødsel, så eksamen
Jeg har 3 børn, 3 piger, og de 2 ældste fik jeg, mens jeg gik på seminariet. Den ældste blev født i sommerferien mellem 1. og 2. årgang, meeeen… jeg startede på 2. årgang 2 uger efter. Min næstældste datter blev født på 3. årgang i april med et sjældent handikap, meeen… jeg gik da op til eksamen tre uger efter. Sådan var det dengang, i dag ville jeg selvfølgelig have valgt at holde orlov.

Med musik som hovedfag fra seminariet og klaver som hovedinstrument fik jeg i 1977 arbejde på Lemvig, Thyborøn, Harboøre Musikskole, en meget decentraliseret musikskole, hvor jeg underviste på op til ni forskellige skoler på en uge inden for et større geografisk område. Sideløbende havde jeg organistansættelser, først på Venø ved Struer, hvor jeg under oliekrisen i 1973 havde specialkøretilladelse og kunne ligge og brede mig på landevejen, og senere ved Gudum Kirke.

Organisten ved orglet i Aa Kirke. Foto: David Nestved

Hjem til Bornholm og ansat på Musikskolen
Da jeg og min familie i 1980 flyttede til Bornholm, havde den i 1977
nystartede musikskole på Bornholm brug for flere lærere og jeg blev ansat som klaver-, blokfløjte- og grundskolelærer af den daværende leder, Jørgen Korp Jensen. Jeg var en af de lærere, der havde undervisningssteder på flere skoler ude på øen, så ugeskemaet bestod af undervisning i Allinge, Østerlars, Østermarie, Nexø og Aakirkeby foruden i Rønne.

Spillede til præsteindsættelse i Rønne
Efter at jeg var hjemvendt til min fødeø, blev jeg meget hurtigt kontaktet fra Aa Kirke, om jeg kunne vikariere i en periode, da kirkens organist, Kurt Henning Pedersen, var blevet syg. Dette var derfor starten på 20-års vikararbejde rundt ved de bornholmske kirker inkl. Christiansø. På et tidspunkt blev jeg spurgt om at vikariere i Rønne Kirke for kirkens organist, Flemming Dreisig. Jeg sagde ja, før jeg var blevet forelagt, at der i denne afløsningsperiode skulle foregå en ordination og præsteindsættelse, hvor biskop Erik Normann Svendsen ville være til stede. Jeg var ved at fortryde mit tilsagn om vikarhjælp, men det gik alt sammen, selv om nervøsiteten ”selvfølgelig” var til stede i hver en molekyle af min krop.

 

Videregående organistuddannelse og ansættelse ved Aa Kirke
I perioden som lærer ved Bornholms Musikskole havde jeg ofte tænkt på at tage en større organistuddannelse, en såkaldt Præliminær Orgeleksamen (PO) og da jeg i år 2001 havde vikarieret et helt år ved Aa Kirke, greb jeg denne mulighed, da jeg kunne blive ansat som fast organist ved kirken mod at tage denne videregående uddannelse ved Sjællands Kirkemusikskole. Sideløbende med arbejdet på mine to arbejdspladser, Aa Kirke og Bornholms Musikskole, modtog jeg undervisning fra 2001-2004, hvor der dels kom tilrejsende lærere fra Sjællands Kirkemusikskole her til øen, men hvor jeg også det sidste års tid af uddannelsesforløbet blev nødt til at rejse til Roskilde for at modtage undervisning i nogle af fagene. Det var i natfærgens tid – ak ja!

Da min stilling som organist omkring 2010 var blevet til en fuldtidsstilling, som også indbefattede, at jeg skulle spille i Peders Kirke, stoppede jeg med mit arbejde ved Bornholms Musikskole efter 30 års virke der og undervisning af flere hundrede musikskoleelever.

Ny kirkesanger, små amoriner og kyndelKISSEmisse
I 2002 blev der ansat en ny kirkesanger, David Nestved, ved Aa Kirke og små amoriner kom efter et lille stykke tid til at flyve rundt i luften mellem os. Dette medførte så, at vi i 2003 dannede par til kyndelmisse eller som David plejer at sige: ”til kyndelkissemisse”. David blev senere også ansat som kirketjener og sammen med Birgit Friis, Sct. Peders og Aa Kirkes sognepræst, har vi et utrolig godt samarbejde med hensyn til hele det bredspektrede kirkelige arbejde, spændende fra gudstjenester, kirkelige handlinger, plejehjemsgudstjenester, koncerter og arbejde med konfirmander til børnearbejde i alle dets afskygninger.

På udkig efter fugle i den bornholmske natur. Billedet er taget ved Hannes og Davids bolig, “Styrmandshjemmet på Skagelfaldsvejen. Foto: David Nestved

Fugleinteresse og tovholder i uglegruppe
Fritidsmæssigt fylder naturen og fuglene meget i mit liv, en interesse jeg ikke kunne være foruden. Allerede som barn optog fuglene i præstegårdshaven mig meget og jeg vidste præcis, hvilke arter, der holdt til der – og det var ikke få. Uforglemmelige oplevelser fik jeg da også, da far viste os børn en natravn, der i camouflagedragt havde sat sig på en vandretgående æblestamme eller da en skovhornugle en aften nysgerrigt kiggede ind i stuen efter at have sat sig på havedørshåndtaget. Om vinteren fodrede vi fugle og der skrev jeg alle de arter ned, som indfandt sig ved foderbrættet. En dag kom far med en død rovfugl, en fjeldvåge, der lå uden for præstgården. Den fik vi udstoppet og jeg var meget fascineret af den.

I slutningen af 70’erne meldte jeg mig ind i Dansk Ornitologisk Forening og da jeg så i 1980 flyttede tilbage til Bornholm, kom jeg med i det organisatoriske fuglearbejde, sad i bestyrelsen fra 1990 til 2009, var redaktør af det lokale fugleblad fra 1990-2000 samt med i ungdomsarbejdet i samme periode. For tiden sidder jeg i ekskursionsudvalget, er turleder og derudover tovholder i uglegruppen, hvor der specielt fokuseres på den sjældne perleugle, som gruppen har opsat et stort antal kasser til på øen. Kasserne gennemgås med et såkaldt hulkamera to gange om foråret og ungerne fra eventuelle ynglepar ringmærkes af min mand, David.

Derudover deltager jeg i så godt som samtlige fugleoptællingsprojekter på Bornholm og nyder i det hele taget at komme ud at observere fugle samt glæde mig over naturen, som altid har noget at byde på. I naturen kan jeg koble fra og slappe af samtidig med, at jeg bliver udfordret. Jeg er en nysgerrig natur og det, jeg ikke har kunnet sætte navn på eller har sat spørgsmålstegn ved ude i naturen, skal undersøges i bøger og på nettet, når jeg kommer hjem igen. Jeg holder også af at tage med på fugleture væk fra øen, som DOF arrangerer og det har ført til spændende fuglelokaliteter i Tyskland, Sverige, Skotland, Polen, Spanien, Rumænien og på Færøerne.

Otte børn og en hel skare af børnebørn
Nu er vi så nået til 2018 og pensionisttilværelsen vinker forude, præcis hvornår, er der ikke sat dato på. Vi er ikke bekymrede for, hvad vi skal få tiden til at gå med. David og jeg har otte børn tilsammen samt en hel skare børnebørn, vi har nogle alsidige fritidsinteresser, holder af at rejse, og mon ikke der en gang imellem skulle være brug for en organist- eller kirkesangervikar et eller andet sted på Bornholm. Derudover bor vi på en dejlig landejendom, der ligger afsides centralt lige uden for Aakirkeby og som endnu ikke er helt færdigrenoveret, så vi regner bestemt ikke med at komme til at kede os.

Julen i præstegården og i dag
 – og her helt til sidst vil jeg lige berøre den tilstundende jul, hvor juletiden ved mit nuværende arbejde afspejler min barndoms jul.

Da jeg var barn, skulle far som præst og mor som kirkesanger altid på arbejde juleaften og de øvrige helligdage, der hørte julen til. Dette gjorde, at mor syntes, det var svært at kunne lave al den julemad, der skulle til, så jeg har oplevet, at vi har fået hamburgerryg samt stuvede ærter og gulerødder juleaften. Hvert andet år holdt vi dog juleaften hos nogle af fars og mors venner, så der var hamburgerryggen skiftet ud med traditionel julemad!

Da jeg stort set, fra jeg var 20 år, har haft arbejde som organist, har jeg på hjemmefronten befundet mig i samme situation med ikke at kunne stå for julemaden og da David jo også er ansat ved kirken, deler vi fælles skæbne juleaften, hvor vi medvirker ved op til fire gudstjenester.

I august i år cyklede Hanne Tøttrup og hendes mand David Nestved en næsten 400 kilometer tur langt Elben. Pragtfuldt.

En sneugle og en flæskesteg med perfekt sprød svær
Et enkelt år var jeg dog så heldig, at jeg, da jeg fungerede som vikar, ikke var blevet spurgt om at spille juleaften. Flæskestegen var sat i ovnen og der var tilsyneladende god tid til det hele, men så ringede telefonen, at der var blevet set en sneugle inde i Almindingen. Sådan en havde jeg ikke set på Bornholm tidligere, så jeg og mine børn kørte af sted og fik i det tiltagende tusmørke en fantastisk oplevelse med den sjældne sneugle – og flæskestegen med sprød svær havde aldrig tidligere smagt så godt!

Heldigvis har vi nogle år kunnet fejre juleaften andetsteds hos familie eller venner, et par år har vi hentet julemaden i Aakirkebyhallen eller vi har enkelte gange taget på Fredensborg og spist der, inden vi så er taget hjem hos os selv til juletræet. Juleaften i 2010 står nok indprentet i manges hukommelse, da det jo var det år, da snestormen rasede hen over øen. Vi kunne ikke komme hjemmefra og mæskede os derfor med de få ristepølser, som køleskabet gemte på. Det blev en jul, vi aldrig glemmer!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *