Elly og jeg og julemanden i julen 2015, inden vi vidste at Elly var syg

Skriverkarlen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!
I 1967 mødte jeg min kone, Elly, f. Boll i Nykøbing Mors.

Elly er sygeplejerske, i mange år leder af plejehjemmet SLOTTET i Rønne og sideløbende med dette en del år som amtsrådsmedlem, byrådmedlem og senest medlem af den første kommunalbestyrelse efter kommunesammenlægningen i 2003. Valgt af Socialdemokratiet.

VI HAR TRE børn af egen avl, Mette, Mikkel og Mads, der forlængst er fløjet fra reden og bor i Sønderborg, Ørestaden og Vanløse. Tilsammen har de syv børn.

ENDVIDERE har vi en estisk plejedatter, Heli Niit, der bor i Rønne sammen med sin bornholmske mand og tre børn.

INDTIL 1991 var jeg på Bornholmeren, senest som chefredaktør. Derefter blev jeg selvstændig og undgik heldigvis at være med til lukning af avisen.

VED SIDEN AF mit virke som PR-konsulent startede jeg handel med vin tilbage i 90erne. Det udviklede sig, da vi 2000 flyttede til Bodernevej, syd for Aakirkeby. Her startede vi en lille “gårdbutik” med åbningstider, der var reguleret af, om vi havde sat flaget ud for enden af vores 400 meter lange privatvej.

VINEN TOG MERE og mere plads og i 2006 startede vi Bornholms Vinforsyning i en kælderbutik på Torvet i Aakirkeby. Snart følte vi, at vi brugte alt for megen tid på at køre frem og tilbage mellem bopæl og butik og fandt et hus ved Præste-dammen, få hundrede meter fra butikken. Vi ombyggede, så vi skulle kunne bo her resten af vore dage. I 2017 solgte vi som planlagt et par år tidligere butikken til en ung mand, der driver den videre.

DET VAR UTROLIG heldigt, da det i efteråret 2016 viste sig, at Elly var blevet ramt af Alzheimer demens. Som om det ikke skulle være nok fik jeg kort tid senere konstateret prostatakræft, som krævede operation og en længerevarende kemokur på Rigshospitalet.

JEG ER IGEN på højkant og har som pensionist mod på at beskæftige mig med noget af det, jeg mener, at jeg er god til eller som har været Ellys og mine interesser gennem et langt liv.

UNDER MIN KONES SYGDOM har jeg været nødt til at overtage alle husmoderens roller, efter at jeg ellers er blevet vartet op i alle ender og kanter gennem et halvt hundrede år. Nu er jeg i gang med at tilegne mig en masse ny og spændende viden om husførelse og madlavning.

Det og meget andet håber jeg, at andre kan have glæde af at læse om.

Når man ikke kan holde kæft……

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen. Derfor har jeg i snart mange år udbredt mig om alt muligt på Facebook, men har ofte været lidt utilfreds med den debattone, der ofte føres her. Derfor har jeg i nogle år spekuleret på at lave min egen blog. Overvejelserne førte til, at jeg en dag tog den beslutning at starte SET FRA PRÆSTEDAMMEN, og da jeg ikke er noget udpræget tålmodigt menneske var der ikke langt fra beslutning til udførelse. Næste dag gik jeg i luften i et layout, der ikke var særlig læsevenligt. Nu har jeg med hjælp af Hanne Stegemüller flyttet bloggen over i et nyt og betydeligt mere indbydende layout. Jeg håber også at min læsere kan finde sig til rette her.

Velkommen om bord.