Billedet herover er fra Ugleenge Station ca. 1960, hvor man skulle hejse vingen, hvis man vil have toget til at stoppe og tage en med.

Af Leif Bach Pedersen

Leif Bach Pedersen

Limensgaden går fra Bavnet i Aakirkeby og til Søndrelandevej. Der hvor vejen krydser Læså, når man kommer fra Aakirkebysiden og kommer lige over broen ligger der et hus på venstre hånd, lidt tilbagetrukket. Det er mit barndomshjem, i dag er det skjult af en masse træer.

I dag er adressen Limensgaden 19, Aakirkeby. I min barndom var adressen mere ”pompøs”: ”Aavang” Limensgade ,49. selvejergårds parcel, Aaker pr. Aakirkeby.

Næsten alle husene var udstykninger fra gårde, eller sagt direkte, det var den dårligste jord, der var solgt fra til en husmand, til vores hus var der 3,5 tønder land.

Passede børn, en ko og en gris
Men som før nævnt var det mit barndomshjem.Jeg kom til verden i 1947 som den næstyngste af en børneflok på fire – to piger og to drenge.

Aavang ca. 1950, her blev gæsteskribenten født tre år tidligere

Mine forældre flyttede ind lige før 2. Verdenskrig. Mor var hjemmegående, som de fleste mødre var dengang, og passede os børn samt en ko og en gris.

Far var daglønner på den nærmeste gård. Cirka året før jeg blev født , søgte Bornholms Amt efter en vejmand. Far søgte stillingen og fik den. Han var nu sikker på arbejde både sommer og vinter. Naboerne rundt omkring var ledige om vinteren, de ” krydsede”.

Aavang ca. 1960

Da far søgte stillingen skulle han have udtalelse fra hans forrige arbejdsgiver:

Denne skrev bl.a.:” Knud Pedersen er i besiddelse af en intelligens som man ikke forventer af folk af hans stand”

Far havde Præliminæreksamen.

Vejmand med egen telefon og børn med herlig legeplads
Læså og skoven langs med var vores legeplads, lidt længere inde i skoven havde der været et stenbrud hvor der blev brudt limsten, som gav navn til området.

Aakirke skal været bygget af materiale herfra.

Skoven ejedes af en enke, fru Westh, så den hed ikke andet end Westhes skov.

Vi var en flok børn fra nabolaget som havde vores paradis her, vi kørte på kælke om vinteren og det kunne lade sig gøre at bade i åen om sommeren.

Som vejmand ved ” Bornholms Amts Vejvæsen” fik far telefon og det var der ikke mange i nabolaget der havde, ja så godt som ingen. Så der var tit naboer,der skulle låne telefon for at ringe til læge, dyrlæge o.s.v.

Godt sammenhold og pelargoniakaffe
Der var et godt sammenhold i nabolaget, man hjalp hinanden og delte glæder og sorger.

Var der fest, sølv- eller guldbryllup eller konfirmation, så kom naboerne til ”Pelargoniakaffe”, d.v.s. havde man som nabo givet en blomst, så blev man inviteret til andendags gilde.

Far fra Nykøbing S, mor fra Vestermarie
Angående mine forældre, så kom far til Bornholm i 1931. Han blev født 1909 i Nykøbing Sjælland. Min mor var født i Vestermarie i 1913.

Da far kom til Bornholm, var planen at han ville være her en sommer fordi min farmor, der var bornholmer havde fortalt så meget om øen.

Hans første plads var hos gartneren ved Frydenlund i Rønne. Af en eller anden årsag fik han senere plads på en gård i nærheden af Vestermarie. Her var en karl som åbenbart har inviteret ham hjem til sine forældre og der sad så søsteren og så var far solgt.

Mine forældre blev gift i 1936 og efter at have boet til leje i lille hus ikke langt fra Ugleenge Station, købte de huset i Limensgade kort før 2. Verdenskrig.

Så svensk tv hos polsk ægtepar
Når man kører videre forbi ”Åvang” var der  to huse og en firlænget ejendom. I huset lige efter mine forældre boede der et polsk ægtepar, Walczak hed de. Det var ældre mennesker, de var glade for børn, så jeg betragtede dem som et par ekstra bedsteforældre. Man kan rolig sige, at de var foregangsmennesker. De var de første i nabolaget, der fik radio og da fjernsynet kom, var de ogsåå de første. Det var spændende. Næsten hele nabolaget samledes nogle gange hos dem for at se fjernsyn.

Det, vi så, var sort/hvid svensk fjernsyn, på det tidspunkt kunne man kun se svensk tv.

Det var programmer med Lasse Holmqvist.

De kunne ikke læse eller skrive, så min mor måtte mange gange læse den post, de fik, højt af post, og skrive svaret, hvis der var noget som skulle besvares.

Limensgade Mølle og bageren
Videre op ad gaden lå et hus til og oppe hvor gaden slår et knæk ligger der en firlænget ejendom. Her boede fru Westh, som ejede skoven. Fru Westh betragtede ikke de nærmestboende som naboer, nej naboerne var gårdene rundt omkring!.

Længere fremme lå Limensgade Mølle med tilhørende bageri.

Møllen og bageriet hørte ikke sammen. Når vi skulle til bageriet og handle, sagde vi, at vi skulle ” hen på møllen”.

Til fastelavn, når vi børn var ude at rasle, skulle vi altid hen til bageren. Der fik vi et helt wienerbrød.

Længere oppe ad vejen imod Søndre Landevej  kommer man forbi en gammel skole.

Billede fra “Husflidsskolen” Nr.1 ukendt, Nr. 2 Viborg, Nr. 3 Henry Pedersen (central-bestyrer) Nr. 4 Jensen, Nr. 5 ukendt Nr. 6 Erling Kofoed, Nr. 7 ukendt, Nr. 8 Knud Pedersen (min far), Nr. 9 Ystrøm, Nr. 10 ukendt, Nr. 11 ukendt, Nr. 12 mig selv, Nr. 13 John Pedersen, Nr. 14 Kaj Thorsen, Nr. 15 Svend Erik Jensen, nr.16 ukendt.

Husflidsskolen
Det var Aaker Søndre Skole, det var en såkaldt énklasses skole, hvor der boede en lærer, der hed Møller. Denne hr. Møller havde en årrække husflidsskole i nogle udbygninger til skolen og det var med min far, centralbestyrer Pedersen og en til, som hed Jensen.

Her kunne karle og piger på gårdene rundt omkring melde sig for en vinter og der blev lavet lige fra boghylder til sofaborde, ja, der var en, der byggede en robåd en vinter.

Begyndte på den nye Aaker Centralskole
Skolen blev nedlagt to år før jeg begyndte i skole, året efter blev eleverne kørt i skolebil op til Aaker Nordre Skole, som lå oppe ved Almindingen.

Det var vognmand Sigvald Andersen, fra Aakirkeby, som kørte skolebilen, i dag vil man sige skolebus. i 1954 blev Aaker
Centralskole indviet, og da skoleåret den gang startede 1. april, begyndte jeg i skole 1. april 1955. Det var meget belejligt, for havde jeg begyndt nogle år før, så kunne jeg have risikeret, at min far havde været med ved eksamen, da han sad i skolekommissionen indtil den nye skole åbnede. Den før omtalte vognmand kørte også sneplov for Aaker Kommune, så det hændte at skolebilen ikke kørte på grund af sne. Det var jo skønt, når var skolen lukket, men det skete at skolen var åben alligevel og mor opdagede det, så var det af sted, på gåben, til skolen som jo lå oppe ved Aakirkeby.

Længere nede ad gaden, mod Søndre Landevej, lå Aaker Telefoncentral, lige efter den ligger i dag et gartneri.

Far højskoletid satte præg på vores kirkelige højtider
Jeg havde en god og lykkelig barndom sammen med mine søskende. En storesøster født i 1937, en storebror født i 1940 og en lillesøster født i 1956.

Far havde lige efter han kom til øen, været på Bornholms Højskole en vinter, og det satte sit præg på, hvordan vi fejrede jul, påske og pinse. Vi havde adventskrans, det var der ikke nogen af naboerne som havde.

En typisk juleaften begyndte med, at vi var i kirke, der mødtes vi så med mine bedsteforældre, de boede først i Vestermarie senere flyttede til ”Skagelfaldet” nord for Aakirkeby. Efter kirke tog de med os hjem og så var det jul. De blev der mange gange til dagen efter.

Daglønnere og bønder – og så var der far
Hvad var det så for et samfund tilbage i 50erne? Det var et bondesamfund. De fleste naboer var daglønnere rundt om på gårdene. Bønderne havde næsten ”hånd og halsret” over dem, men med undtagelse af min far, som var ansat ved amtet.

Det gav sig udslag i at ”Janteloven” kom frem ind imellem. Far havde en vejstrækning, som han passede. Den gik fra amtsgrænsen ved lufthavnen og til ”Viborg Torv” lige før Pedersker. Om sommeren var han ude på øen som ”kontrolformand”, d.v.s. når amtet skulle lave en vejstrækning, så udliciterede man arbejdet til en privat entreprenør. Far skulle så føre tilsyn med arbejdet og melde til amtets ingeniører om uregelmæssigheder og ellers måle pakstensbunker op. Stenene skulle bruges til arbejdet.

Mor og far med den nyerhvervede motorcykel i 1955. Det var før det blev påbudt med styrthjælm.

Dette arbejde var ikke legemligt i den forstand. ” Vejmanden går bare og ente sjødder nâd og får penga for ded”. Endnu værre blev det, da han fik kørekort og købte motorcykel. Det var ikke andre som havde!

Vejstrækningen blev passet af en afløser om sommeren, det var dengang vej- og kilometersten blev malet og så slog man græs på grøftekanterne.

Om vinteren gik far selv på strækningen, ja, jeg siger gik, fordi hver morgen skulle han ud og se om der skulle gruses eller der skulle en sneplov igennem og der blev så aflagt rapport til kontoret i Rønne.

Gaskomfur med indbygget ovn
Mine forældre var meget aktive i den tids foreningsliv, der var den føromtalte ”Husflidsskole” og så var der ”Husmandsforeningen” med udflugter og juletræsfester.

Min mor var med i” Sy- og husholdningskredsen”.

Jeg kan huske engang, at mor havde samlet damerne, vi havde lige fået flaskegas og gaskomfur med indbygget ovn, det skulle selvfølgelig vises frem og da en af damerne så det klappede hun hænderne sammen og udbrød:

” Naj, ded e me uvn”.

Aakirkeby Station ca. 1960 Her krydsede tog fra Rønne og Nexø hinanden.

Med tog fra Ugleenge Station
Gik man den modsatte vej mod byen kom man forbi ”Ugeleenge-vejen”, der førte hen til ”Ugleenge Station”. Her stod vi på toget, når vi skulle til Rønne og besøge familie. Jeg husker med gru, at jeg blev sendt i forvejen for at ”stille vingen” – signalet for at toget skulle standse. Hvis nu toget kom før mine forældre kom, hvad skulle jeg så gøre!! Det skete dog aldrig. På vej imod Rønne kommer man til Aakirkeby, her krydsede toget fra Nexø, som vi var med, med toget fra Rønne. Her plejede personalet at skifte, så de kørte tilbage igen. Så nu var det spændende om min onkel var med, han var konduktør ved banen, det skete tit han var der og det var spændende for en lille dreng.

I 1956 tog min storebror ud og sejle og min storesøster gik i gang med uddannelsen til sygeplejerske, og jeg var så ”enebarn” til min lillesøster kom.

Besøg i København
Som før omtalt så kom far fra Sjælland, vi havde derfor en masse familie i Københavns-området. Første gang jeg var i København, var i sommeren 1957 med ” Kongedybet”

Vi besøgte min fars søster, der var gift og havde otte børn, så jeg havde to kusiner og seks fætre.

Det gjorde, at vi altid havde feriedreng eller -pige om sommeren.

Min beretning vil jeg slutte her, i sommeren 1960 slog hele min barndom en kolbøtte og der var mange ting, der ændrede sig. Min mor døde!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *