Vores unge naboer, der købte Østergade 18 for godt et par år siden, søger nye græsgange og har derfor sat deres dejlige hus til salg. Huset, der har en interessant historie, blev i 1988 købt af Lene og Jens Mikkelsen, der satte det i stand fra yderst til inderst og fra gulv til loft. Meget smagfuld.

På grunden lå fra 1880 til 1904 Ludvig Dams mejeri. Endnu tidligere lå her ”Skrivergården”, som ejedes af avlsbruger H.P. Ridder.

I 1910 blev det nuværende hus opført af snedker A.F. Andersen, der året senmere solgte til bogtrykker Carl Chr. Aagesen, der muligvis havde trykkeri her. indtil ca. 1935. , da huset kom på nye hænder, inden det i 1945 blev solgt til installatør Knud Aage Jensen, der drev sin virksomhed her indtil 1961, da den flyttede til Eskildsgade ved siden af Bager Dam.

Derefter var der nogle år Parkkiosken her, drevet af Kirsten Jensen.

Det smukt restaurerede og vedligeholdt hus er sat til salg hos Danbolig, der har gjort det til ”ugens hus”. Prisen er godt halvanden million kroner.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *