Inge Lorentzens søn, Jakob Lorentzen, er en meget agtet organist og kantor i Holmens Kirke og stod nylig i spidsen for Folkekirkens Ungdomskors 50 års jubilæumskoncert. Hans far, H.C. Lorentzen var med til at starte organisationen.

Et alvorligt problem: alkohol og stoffer

Inge Lorentzen med den røde alpehue, der er hendes meget tydelige kendetegn.

Hvert efterår, når uddannelsesstederne starter, må vi læse i aviser og blade om vore unges mere eller mindre påtvungne alkoholvaner og /eller forsøg med stoffer. Men også på arbejdspladserne skal man helst være med, først i fredagsbajerne, for ikke at tale om fødselsdagene og andre lejligheder til at beruse sig.

Helt fra min præstekone- tid og til flere år efter min afgang som præst har  jeg  i vort hjem haft besøg af konfidenter (d.v.s.tillidsfulde), svarende til lægernes patienter (det betyder tålmodige). Konfidenterne  betror én tillidsfuldt mangt og meget. Også om misbrugsproblemer. Man véd, at den, der lytter, har tavshedspligt.

Desværre er det jo sådan, at flere af disse fristelser indebærer afhængighed. Man tilsætter bl.a. cigaretter stoffer, der gør brugeren afhængig! Og rundt omkring kæmper mange for at komme ud af det. Der tygges særligt tyggegummi og ryges nikotincigaretter. Men jeg har hørt, at det mest effektive er en såkaldt ”kold  tyrker”. Mest kendt fra medmennesker, der kæmper sig ud af narkotikamisbrug. Det er en ubehagelig influenzalignende tilstand, der  varer ca. en uge, mens man afholder sig fra giftstofferne eller cigaretterne. Men så skulle man også være kureret.

En af mine meget gode venner tog ”tyrkeren” med succes i flere måneder.

Jeg nænner næsten ikke at fortælle, hvad der så skete:

For et halvt år efter – ved  kaffen efter en guldbryllupsmiddag – blev fristelsen for stor – og han faldt i!  Han røg en cigaret! De næste dage kunne han ikke lade være: Han var blevet ryger igen. Han græmmede sig!

Nøjj , hvor var det synd for ham!

Der findes heldigvis dygtige folk, der kan hjælpe rygere ud af suppedasen efter næsten samme metode, som man kan hjælpe alkoholikerne. Især når familien står fast og støtter. Hvor blev den af, den meget dygtige klinik her i Rønne, hvor  jeg engang var inviteret med til en fest. Flere af medlemmerne tog ordet og fortalte om deres situation. De præsenterede sig alle med deres navn og tilføjede: Jeg er alkoholiker!  Jeg var så rørt over de positive beretninger. Jeg nød også særligt en 17-årig pige, der tydeligt nok sad og beundrende nød sin tørlagte mor. Hun havde fået sin mor tilbage!

For nogle år siden var jeg på husbesøg, hos en tørlagt familiefar. Manden fortalte , hvordan hans kone og hendes forældre havde slået sig sammen og truet ham, så det føltes sandt, med at slå hånden af ham, hvis han begyndte at så meget som se til flaskerne, nu hvor han lige var kommet hjem fra behandlingshjemmet. Han fortalte stolt, at han havde en fødselsdag foruden den på dåbsattesten. Den anden var den dag han var holdt op med at drikke!  Der er gået flere år siden og jeg ved, at den ekstra fødselsdag fejres endnu.

Non-alkoholic

Hvis man besøger et spansk spisested, vil man de fleste steder i baren se, at øllet kan tappes fra to haner: én med alkohol øl og  en med non alkoholic!

Det fortælles at dette sker ved lov, og ligeledes skal der serveres noget spiseligt til øllet, små lækre retter. De kaldes tapas. Man bliver nemlig alt for let beruset på en tom mave.

Vore bryggerier, også bornholmske, laver velsmagende non-alkoholisk øl. Det siges godt nok, at det er svært af få den rigtige ølsmag frem uden alkohol. Og derfor skal alkoholikere se sig godt for, om der måske er lidt spiritus i flasken. Vi, der ikke skal drikke spiritus sammen med for eksempel hjertemedicin, tager måske ikke skade af så lille en procent. Men alkoholikere gør. De må ikke engang spise chokoladeskildpadder, for som man kan læse på indpakningen, så er der ofte tilsat rom, og det er nok til at få alkoholikerens lyst til spiritus frem igen.

Jeg vil ønske, at vi danske også får sådanne barer med to ølhaner, én med og en uden alkohol!

Mon også vi kan få vore folkevalgte til at bestemme det?

Præstemangel

Forleden kunne man i Kristeligt Dagblad læse en længere redegørelse for præsteuddannelse i

Aa Kirke i fugleperspektiv. Her var Inge Lorentzen en skattet sognepræst fra 1990 til 1999. Foto: Georg Müller

Danmark – med beklagelse over, at man kun kunne blive præst ved at studere på universiteterne. Det er helt forkert .

Mærkeligt nok fortaltes der ikke om særuddannelsen, som skaffede flere uddannede præster til landet. Og også nogle til Bornholm. Det undrer mig ,at ingen har fortalt for eksempel om sådan en som mig ,der var lærer, og tolderen Jørn Sjøholm og kontormanden Peter Aage Bak med flere , der alle fik embeder herovre .Vi fik at vide, at Grundtvig havde sørget for, at Grundloven tillod andre akademikere end teologer at gå op til en tillægsprøve, så Jørn Trihøj, der var officer kunne gøre det samme og det var (og er?) stadigvæk sådan, at hvis et sogn har en elsket forkynder, kan man foranstalte et menighedsmøde, hvor de forsamledes flertal kan kåre vedkommende, som så skal godkendes af biskoppen! Det var der en del, der gjorde. Men mange savnede et grundkursus, hvor ansøgeren kunne få et tilstrækkeligt grundlag til at lede et sogn.

En flok universitetsfolk med professor Børge Diederichsen i spidsen satte sig derfor sammen og udarbejdede omtalte særuddannelse, som man i første omgang forbeholdt lærer- uddannede, der skulle være fyldt 35 år.

Kandidater, som ikke opfyldte disse krav, kunne dog gå op til en prøve i bl.a.dansk, historie og vistnok også begynderbibelgræsk. 95% slap ikke igennem , men det gjorde bl.a. Peter Aage Bak og Jørn Sjøholm!!

Når man var godkendt som studerende, fik man en nærboende præst – ikke kun ens ægtefælle – til vejleder og så kunne man hvert halve år melde sig til prøve i fagene græsk, ny og gammel testamente, kirkehistorie, dogmatik, salmekundskab og praktisk præstegerning med opgivelser af læst stof.

Gerne et eller flere fag hvert halve år. Denne samlede prøve kaldtes kirkeministeriets særuddannelse. Den var mulig i flere år omkring halvfjerdserne. En uge ved nytår kunne de studerende komme på præstekursus på Fuglsang på Falster, og i sommerferien fik man ligeledes en uges teologikursus på Askov Højskole (betalt af kirkeministeriet).

Det lod da til, at de fleste, der blev præster på det grundlag, klarede sig rimeligt godt. Jeg er selv én af dem! Min engelskglade præstemand mente, at uddannelsen lignede den engelske præsteuddannelse meget!

Hvorfor indfører man ikke bare den gode uddannelse igen?

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR 50 år

Ved et utrolig velbesøgt arrangement i Domkirken i København fejrede børn og voksne medlemmer af denne korbevægelse forleden første 50 årsfest for den stedse mere og mere populære korbevægelse, FUK, Folkekirkens Ungdomskor. Skolen går jo ikke så meget op i musik,som den burde! Derfor trækker kirkens kor!

Ideen til FUK-bevægelsen opstod bl.a.hos min mand, daværende  sekretær i Kirkefondet den musikglade pastor H.C.Lorentzen, der kom fra seks år som industripræst på Danfoss på Als til en stilling som sekretær for nye arbejdsformer i Kirkefondet. (15.april udvalget)

Han havde gode venner blandt organister og korledere og Virums ivrige kordegn, der alle gjorde et stort arbejde med at komme med gode ideer og at få fat i hinanden .De havde også opdaget Hernings skønne drengekor, der gav dem lyst til bestille Herninghallen til indledningskoncerten  i 1968.

Det var dejligt, at min mand ikke alene havde alle de ivrige medhjælpere, men afgørende var det også, at han i ryggen havde Kirkefondet, som kunne spæde penge til åbningsarrangementet.  Jeg husker, hvordan han samlede vennerne i vores dagligstue, og at jeg kunne drikke kaffe sammen med dem og deltage i drøftelserne, fordi  jeg havde barselsorlov fra mit embede som lærer på Holte Gymnasium. Orloven gjaldt pudsigt nok vort femte barn, Jakob,  som blev organist i Holmens Kirke og nu til jubilæumshøjtideligheden  sammen med  Lisbeth Smedegaard Andersen havde lavet en gennemskrevet liturgi  ”I kor med alle engle”, bestående af salmer, satser og læsninger m.m.

Den er skrevet, så tekst og musik har appel til både børn og voksne og rummer både glæde, sorg og håb ,frem for alt glæden ved at synge- FUKs vigtigste formål!!! Og deltagerne i Domkirken sang lystigt med efter det omdelte nodeblad.

Der planlægges flere jubilæums -festligheder, hvor ” I kor med alle engle” vil blive opført over hele landet.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *