Jeg hørte, at Søren Schow fra Venstre er kommet på kant med partiets gruppe i Folketinget, fordi han ønsker at samarbejde i stedet for at modarbejde russerne i deres ønsker om at placere en gasledning i Østersøen ikke så langt fra Bornholm.

Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Søren Schow vil helst samarbejde med Putin.

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, at Søren Schow har ret. Det er da meget bedre at samarbejde end at strides. Jeg synes der er tilstrækkeligt med strid og spektakel i Verden, og alle koldkrigerne skal jages på flugt, så vi i stedet kan få samarbejde på tværs af de politiske skel der er.

Jeg er så naiv at tro, at samarbejde – også med russerne – kan føre til at man undgår misforståelser.

Jeg synes, at det europæiske samarbejde, som lige for tiden halter, bl.a. på grund af Brexit, har bevist at samarbejde kan føre til forståelse, om end det ikke altid er lige let. Jeg ville ønske, at samarbejdet også kan udvides til vores store nabo mod øst, og at vi derigennem kan bidrage til fredelig sameksistens.

Sådan som tingene har udviklet sig ønsker jeg virkelig det europæiske samarbejde og at vi gør os uafhængige af USA, der for tiden regeres af en mand, der tilsyneladende ikke har hensigter, der gavner forholdene i Europa.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *