Robert Dam

Den 20 år gamle Max Mols risikerer at skulle være erstatning for Express1 i hele den 10-årige kontraktperiode.

På Facebookgruppen ”Trafikforum Bornholm” forudså frugtavler Robert Dam allerede i sommer risikoen for, at der ville blive problemer med Molslinjens kataman, når vi kom hen på efteråret og vinter. Og han foreslog, at der skulle laves en bornholmsk skibstonnagefond, som kunne sørge for investeringer i vinterdygtig besejling af Rønne-Ystad-ruten. Det har Robert Dam gjort mig opmærksom på, efter at jeg forleden offentliggjorde mit læserbrev om, at ”Katamaraner ikke er egnede til vintersejlads i Østersøen.”

“Hvad nu hvis” Bornholmslinjens skibstonnage ikke klarer Østersøens udfordringer helt så sikkert som Molslinjen selv antager? 

– Kommer der et enstemmigt krav fra kommunalbestyrelsen og Trafikkontraktrådet, at nu skal der etableres en Tonnagefond med starttidspunkt 1. september 2018? spurgte Robert Dam og fortsætter:

Er erstatningstonnagen robust og stor nok, hvis det bliver umuligt at sejle med operatørens to katamaraner i Østersøen? 

En tonnagefond vil være meget vigtig

Jeg har her i gruppen fået følgende kommentarer med på vejen fra tidligere formand i Bornholms Passagerforening Bjørn Carlsen: 

– En tonnagefond er faktisk vigtigere nu end nogensinde

1) Kontraktens længde (Molslinjen møder op med ikke helt nye hurtigfærger, som de umiddelbart vil anvende hele kontraktperioden)

2) Klima-udviklingen af skibenes brændstofbehov har aldrig gået så stærkt som nu, f.eks. ser vi at batteriudviklingen/anvendelsen tager til (også i forbindelse med bølgeenergi via det enkelte skib)

3) Hvis Molslinjen får grønt lys (det har de fået siden Bjørn Carlsen skrev dette. red) for køb af Færgen, så vil vi igen komme i den situation, at der ikke er reel konkurrence … og det kan i endnu højere grad skabe anvendelse af gammel tonnage.

Man kan stadig forestille sig, at kontrakten skal indeholde hensættelse til tonnagefonden i alle de år kontrakten løber,” skrev altså Bjørn Carlsen.

Robert Dam fortsætter:

Jeg har følgende supplerende kommentarer til Bjørn Carlsens bemærkninger: 

I forhold til punkt 1), så er f.eks. M/F Povl Anker 40 år gammel og Molslinjen har udelukkende tænkt sig at bruge ca. 10 millioner kroner på en kosmetisk forbedring af erstatningsfærgen med nyt interiør og tyske informationsskilte, samt en forundersøgelse af hovedmotoren som ikke fungerer optimalt. 

Katamaranen Express 1 er godt brugt. (Hurtigfærgen hed tidligere Norman Arrow og KatExpress 1). Den er bygget på Incat- værftet i Tasmanien i 2009.

Mere end godt brugt suppleringskataman

Den lille suppleringskatamaran Max er mere end godt brugt – bygget i 1998 på Incat-værftet. 

I ledelsens årsrapport fra 2010 skriver Molslinjen følgende om Max:

Hurtigfærgen Max Mols, Incat-færgen blev i 2010 afskrevet med 15,4 MDKK, således at den bogførte værdi pr. 31. december 2010 var 95,9 MDKK. Færgen vil være færdigafskrevet til scrapværdi i 2018.

Mols-Linien vurderer, at Incat-færgen med løbende opgraderinger og teknisk vedligeholdelse på det nuværende niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 15-20 år.

– Så hvis hurtigfærgen Max ikke udfordres ekstraordinært, så vil den rimeligvis kunne sejle i hele kontraktperioden mellem 1. september 2018 og 10 år frem, men det er givetvis utænkeligt ud fra miljømæssige øjne og hensyn.

Ropax kan overgå til LNG

Ro/pax-færgen Hammershus er en nybygning fra juni 2018, men motorkraften virker for lille og færgen benytter olie. Færgen kan omstilles til LNG og kan således sejle på det mere prisstabile og miljørigtige drivmiddel LNG.

I forhold til punkt 2), så sejles der på lovpligtig svovlfattig marinegasolie i miljøzonen uden behov for scrubbere, men forbruget er enormt og Bornholmslinjen lægger da heller ikke skjul på, at brændstofforbruget er den absolut største udgiftspost i driften. 

Spørgsmålet er derfor, hvor længe fortsætter operatøren med den “udbudsvindende” skibstonnage som bruger op til 5-6 tons olie i timen? Op til 10-11 dobbeltture i døgnet, med et olieforbrug, som overgår hele det bornholmske landbaserede energiforbrug! 

Bornholmskejet erstatningsfærge, miljørigtig og driftsikker

I forhold til punkt 3), så er erstatningsfærgen M/F Povl Anker bornholmernes livline. Denne livline er ikke tidssvarende mere. Derfor vil det være formålstjeneligt med et bornholmsk ejerskab af netop erstatningsfærgen. En kommunalt ejet færge, udlånt til den udøvende færgeoperatør.

En miljørigtig nybygning, en konventionel superfærge med en væsentlig større gods- og passagerkapacitet, samt højere servicefart. En færge som benytter de nyeste miljørigtige teknologier. 

Denne erstatningsfærge som årligt tildeles 30 millioner kroner, skal sikre bornholmerne en mere robust færgebetjening, hvad enten det er i lavsæsonen, hvor dårligt vejr kan give udfordringer for hurtigfærgerne, eller i turistsæsonen, hvor konsekvenserne af et nedbrud potentielt kan være store – som den tidligere transportminister Magnus Heunicke den 7. maj 2015 offentliggjorde. 

Det kan tilføjes, at flere mener, at man skal investere i en enskroget erstatningsfærge,  der ganske vist vil kræve yderligere 20 minutters sejltid, men som til gengæld kan klare Østersøen året rundt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *