DF-selvmål på indlæg af kulturministeren

Det er et underligt selvmål, Dansk Folkeparti har scoret på indlæg fra kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance.

Det kom i mål, da man indgik den nye medieaftale og Dansk Folkeparti gik med til den voldsomme nedskæring på velnok dansk kulturs største virksomhed, Danmarks Radio.

Ved at skære ned på DR’s bevillinger, gives der plads til endnu mere udenlandsk radio og tv , og det kan da ikke være en mærkesag for Dansk Folkeparti, der jo hæger om nationalstaten, Dannebrog og alt hvad der ellers er dansk. Ja, nærmest forsøger at tage patent på vores fælles flag, sådan at en del mennesker vægrer sig ved at bruge det.

Danmarks Radio har jo stået for at formidle både den brede og den mere smalle kultur. Vil DF virkelig være bannerfører for, at det beskæres for yderligere amerikanisering af medieudbuddet? Ja, jeg fatter det simpelt hen ikke.

Men nu er det en realitet, og nu kan man bare håbe, at DR formår at forvalte de beskårne midler på en så fornuftig måde, at tabet bliver mindst muligt.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *