Af Troels Jørgensen, Aakirkeby Datastue

Aakirkeby Datastue ligger i Eskildsgade 15 med indgang fra Biblioteksgården.

Datastuen blev oprettet i 2000 og i den forløbne tid har vi hjulpet mange i gang på en computer.

På det højeste var vi oppe på at have op mod 80 brugere i løbet af ugen, det var dengang det blev almindeligt, at de fleste fik en pc derhjemme og skulle hjælpes i gang med nem-ID og skulle lære, hvordan man sendte mail og gik på nettet for at bestille billetter og andet.

Men nu ser det ud til, at de, der har et behov for at bruge en pc, har fundet ud af det, for vi har næsten ikke nogen brugere.

Vi har et hold mandag eftermiddag og et hold fredag formiddag, og har man lyst til at komme på et hold, så ring til 2196 5532 og aftal nærmere.

Derudover er det planen, at vi onsdag eftermiddag vil holde åbent for hjælp efter behov, ring til 2196 5532 og oplys dit problem, tag din bærbare med op i datastuen, så prøver vi at hjælpe dig.

Derudover vil vi prøve at hjælpe i gang på en smartphone eller en tablet.

Vi kan hjælpe med at finde ud af hvilke apps, der er gode at have på sin telefon eller tablet, hvordan man henter dem, og også hvordan man afinstallerer dem igen, hvis man ikke har brug for dem.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *