MORAL:

– opfattelse af hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt

 – opførsel eller evne til at opføre sig i overensstemmelse med hvad der anses for rigtigt og acceptabelt

Ovenfor er det to forklaringer på, hvad moral er. Der er en tredje forklaring på, at moral også kan betyde noget i holdsport. Hvis deltagerne på et hold skal nå frem til det ønskede resultat, kræves en vis moral.

Hvad er moral? Spørgsmålet drøftes vist mange steder for tiden efter at en kvindelige medarbejder i statens tjeneste tilsyneladende har stukket 111 millioner kroner til side til sig selv.

Kan fristelsen blive for stor

De fleste vil nok synes, at det er umoralsk, og så hørte jeg på P4 et par værter stille spørgsmålet om, hvad andre ville gøre, hvis de kom i den situation, at de kunne gøre det samme uden at blive afsløret.

Jeg hare aldrig været i nærheden af så stort et beløb. Så om fristelsen eventuelt ville være for stor, ved jeg ikke.

Men jeg har en gang for ca. 25 år siden haft mulighed for – måske uden at blive opdaget – at putte ca. 140.000 gode danske kroner i egen lomme. Indrømmer gerne, at fristelsen var der, men at i hvert fald risikoen for at blive afsløret vejede tungest, da jeg valgte – moralsk set – den rigtige afgørelse og aflevere det store beløb.

Fik 140.000 kr. for meget

Jeg arbejdede i nogle år som konsulent for at hjælpe Rønne Havn med at blive markedsført som krydstogthavn. Jeg løste sammen med eksterne leverandører en opgave for havnen, og den samlede regning lød på de ca. 140.000 kroner, hvoraf kun en meget lille del var til mig. Havnen betalte regningen og jeg fordelte de fleste af pengene til de eksterne leverandører.

Året efter blev regningen betalt anden gang. Da jeg så indbetalingen på min konto blev jeg først lidt glad og undrede mig over, hvordan jeg havde gjort mig fortjent til så stort et beløb. Indtil jeg opdagede, at det var betalingen fra sidste år, der var blevet gentaget. Derefter undrede jeg mig over, at den regning ikke skulle være blevet betalt året før, indtil jeg i bogholderiet kunne konstatere, at det var den skam.

På den rigtige side af loven

Jeg indrømmer gerne, at jeg et øjeblik overvejede at beholde pengene. Men min samvittighed bød mig at kontakte Rønne Kommune, der stod for udbetalingen på vegne af havnen. Så jeg ringede og gjorde opmærksom på fadæsen. Bogholderen eller hvem det nu var der svarede mig takkede mange gange og sagde, at den fejl nok aldrig var blevet opdaget.

Det, der var sket, var at en kopi af fakturaen med havnemesterens underskrift havde overvintret i en eller anden ind-bakke på kommunekontoret, hvorefter en medarbejder havde anvist pengene til betaling.

Min moral havde budt mig – trods fristelsen – at holde mig på den rigtige side af loven.

Beholdt den forkerte million

Beklager, at det er på engelsk, men kunne ikke finde en passende dansk version af, at man først lærer reglerne, før man bryder dem.

Men jeg hørte om en brugtbilsforhandler, der ikke kunne stå for fristelsen, da han ved en fejl havde fået udbetalt en million kroner, som han desværre kom til at bruge, før fadæsen blev opdaget af kommunen. Nu havde han indgået en afdragsordning med kommunen.

Ikke moralens vogter

De fleste voksne mennesker med høj moral har sikkert på et eller andet tidspunkt i deres liv overtrådt nogle af landets love. Og jeg har på fornemmelse, at der er rigtig mange mennesker, der synes, at de ikke har behov for at holde færdselsloven, selv om mange af den slags overtrædelser kan få de mest fatale følger.

Jeg er ikke moralens vogter. Men uden forhåbentlig at virke selvgod synes jeg alligevel, at det er moralsk forkasteligt at overtræde de love, som er vedtaget af demokratiet.

Hvis man er uenig i rimeligheden af en lov, så har man som deltager i vores demokrati muligheden for at gøre opmærksom på det og tage kampen op for at få ændret på forholdene

Skal vi bare lade børn og børnebørn betale prisen for vores miljøsvineri?

 

Er et et udslag af tilfældighed, at vi oplever en tørkesommer, der bl.a. tømmer Doktor-dammen for vand?

Da jeg jo ikke har nogen ekspertviden på området, kan det kun være lommefilosofiske betragtninger, når jeg ikke umiddelbart mener, at det ekstreme vejr, vi har nu, er et udslag af klimaforandringer. Jeg tror mere på tilfældigheder, ligesom sidste års meget våde sommer efter min opfattelse skal henføres til den kategori.

Det betyder ikke, at jeg er modstander af, at man tager miljøforandringer alvorligt, og at vi skal være varsomme med fortsat at svine naturen og omgivelserne til med alt muligt menneskeskabt uvæsen.

Ender det sådan, hvis vi ikke tager os sammen?

Da jeg gik i skole i en fjern fortid, der skriver sig tilbage til 50erne, havde jeg en fysiklærer, der kom med den vanvittige påstand, at ozonlaget tog skade af dampen fra lokomotiverne og fra bilernes udstødning.

Det var ikke noget, jeg tog særlig alvorligt, men jeg kommer da tit til at tænke på hans påstande, ligesom jeg tilbage i 70erne oplevede en svensk klimatolog ved navn Ingolf Löffler, der i Bornholmeren skrev opsigtvækkende artikler om, at verdenshavenes vandstand ville stige på grund af udslippet af CO2. Mange opfattede hans profetier som gale. Men der er jo meget, der tyder på, at både min fysiklærer og Löffler så rigtigt, og at vi siden har siddet advarslerne overhørige.

Tørken har udtørret Præstedammen, så man snart kan gå tørskoet fra bred til bred. Skyldes det klimaforandringer eller er det en tilfældighed?

Politiske beslutninger har det med at vente på, at problemerne bliver synlige, i stedet for at tage højde for dem i god tid, inden de giver sig udslag i katastrofer.

Og de modsatte af dommedagsprædikanter som fx Bjørn Lomborg har haft held til at dysse de kommende problemer ned.

Jeg mener, at både politikerne og vi menige skal tage udsigterne til, at miljøet svarer igen med katastrofer, alvorlige, og at vi skal tænke meget mere miljøbevidst.

Jeg ved ikke, om vi kan stoppe fremtidens katastrofer på det klimamæssige område, men vi behøver jo ikke ligefrem at nære dem med yderligere angreb på naturens gang. Eller lukke øjnene, selv om det måske først er vores børn og børnebørn, der kommer til at betale prisen.

Venskab er bedre for fredelig sameksistens end uvenskab

Er det nyopståede venskab mellem Putin og Trump ikke bedre end det modsatte, hvis skal tænke på en fredelig udvikling i verden?

Jeg synes det, selv om ingen af de herrer præsidenter tiltaler mig.

Det falder mig svært at have sympati for Trump eller hans gøren og laden. Men der er vel et gran af sandhed i, at det er USA’s skyld, at forholdet mellem øst og vest ikke altid har været lige godt. På Vestens side har man dikteret russerforskrækkelse, meget mere end nødvendigt, stærkt støttet af vestlig våbenindustri. Og fra Øst har man naturligvis fortalt om, hvor forfærdeligt, der er i Vesten og hvilke frygtelige mennesker, der bo der.

Russerne har anglet efter anerkendelse for deres indsats under 2. Verdenskrig.  Den har de aldrig fået, og det har udløst et russisk kompleks, som jeg tror, at Putin har arvet fra kommunisttiden, som han jo i øvrigt selv var en del af.

I Europas synes jeg, at opgaven i øjeblikket består af to ting: Vi skal stå sammen, og vi skal se at blive venner med Putin og også gerne med Trump, selv om det sidste for øjeblikket ser mere end svært ud.

DF-selvmål på indlæg af kulturministeren

Det er et underligt selvmål, Dansk Folkeparti har scoret på indlæg fra kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance.

Det kom i mål, da man indgik den nye medieaftale og Dansk Folkeparti gik med til den voldsomme nedskæring på velnok dansk kulturs største virksomhed, Danmarks Radio.

Ved at skære ned på DR’s bevillinger, gives der plads til endnu mere udenlandsk radio og tv , og det kan da ikke være en mærkesag for Dansk Folkeparti, der jo hæger om nationalstaten, Dannebrog og alt hvad der ellers er dansk. Ja, nærmest forsøger at tage patent på vores fælles flag, sådan at en del mennesker vægrer sig ved at bruge det.

Danmarks Radio har jo stået for at formidle både den brede og den mere smalle kultur. Vil DF virkelig være bannerfører for, at det beskæres for yderligere amerikanisering af medieudbuddet? Ja, jeg fatter det simpelt hen ikke.

Men nu er det en realitet, og nu kan man bare håbe, at DR formår at forvalte de beskårne midler på en så fornuftig måde, at tabet bliver mindst muligt.