Spild af journalistiske kræfter på plidder-pladder

Jeg har været inde på det tidligere. Jeg forstår ikke, at P4 Bornholm og andre regionalradioer spilder en masse journalistiske kræfter på at spille musik og levere indslag, der intet overhovedet har med Bornholm at gøre.

Her i formiddag var jeg på vej til Nexø, da jeg hørte, at de to muntre værter fra Aakirkebyvej i Rønne bl.a. fortalte, at det i dag er 100 år siden, at Nelson Mandela blev fedt, og at den selvsamme dag i måneden i 1925 var den skæbnesvagre dag, da Hitlers Mein Kampf blev udgivet. Og på begge sider af dette datomindeindslag spillede man noget maskinpop, som heldigvis allerede er gået i glemmebogen.

Tænke sig, at der skal to journalistisk uddannede personer til sådan en omgang ligegyldigheder, i stedet for at man sender den ene ud i det bornholmske sommerland for at berette om, hvad der sker der. Ligesom man en overgang gjorde det med Jane Lou. Men det har åbenbart været på et tidspunkt, hvor man havde overskud af journalistisk arbejdskraft, da der også dengang sad to tilbage hjemme i studiet.

Hvorfor der skal være to for at læse op, hvad de spiller af musik, og fortælle ligegyldigheder, fatter jeg ikke, når der er massevis af aktiviteter på Bornholm, som man kunne sætte de journalistiske kræfter ind på.

Jeg har af og til hørt andre radioer fra DR-systemet, og der gør man det samme. Så jeg går ud fra, at det er styret ovenfra, at DR P4 helst skal byde på ligegyldigheder, i de få timer deet er regionalradioerne, der bestyrer æteren.

I disse tider, hvor der helt urimeligt er vedtaget voldsomme besparelser på DR, kan man frygte, at det vil gå ud over lokalradioerne,  fordi de jo alligevel ikke kan finde ud af at bruge deres få journalistiske kræfter på noget, der er aktuelt og vedkommende for de mennesker, der bor i de enkelte radioers område.

Det kan godt være, at vores regionalradio ikke kan udfylde alle de tidspunkter, der er afsat til musik, med bornholmske indslag. Men i stedet for ustandselig at spille de samme danske eller udenlandske popnumre i en uendelighed, kunne der da godt blive plads til lidt lokal musik. På en lokal radio!

Man spilder – efter min bedste overbevisning – god sendetid med plidder-pladder!

 

Advarsel mod giftige larver på Dueodde – det eneste sted i landet

Fyrreprocessionsspinderlarver er spændende dyr, som vækker opsigt, fordi larverne går i række. De er set i stort antal i fyrreskovene omkring Dueodde. Men tag endelig ikke larverne op, og hold husdyr fra dem! De hårede larver er nemlig giftige og fremkalder udslæt, stærk kløe og åndedrætsbesvær. Og i den forgangne weekend måtte flere på Bornholms Hospital for at blive behandlet efter mødet med de ”labre larver”.

Fotos af giftige processionslaver på Internettet.

Det er Miljøstyrelsen, der på sin hjemmeside advarer mod larverne, der er almindeligt kendt ved Middelhavet, men i Danmark kun kendes fra Dueodde.

Videre hedder det på Miljøstyrelsens hjemmeside:

Episoderne illustrerer, at man skal passe på processionsspinderlarver på Dueodde. Hvis man ser deres redespind i fyrretræerne eller larver i procession på jorden, skal man holde fingrene væk og under ingen omstændigheder tage larverne op. Det gælder også døde larver og tørre larvehuder, hvor de giftige hår sidder løst og stadig er meget potente.

Hvis man har været i nærkontakt med larverne og bliver syg, bør man søge læge. Larvehår på huden kan fjernes med tape.

Hunde og andre dyr, der snuser til eller æder processionsspinderlarver på jorden, kan blive alvorligt syge og i sjældne tilfælde dø. En angrebet hundetunge kan bliver så medtaget, at dele af tungen bliver nedbrudt (ramt af nekrose) og falder af.

Tilbage i 2016 blev en hund på Dueodde alvorligt syg efter et møde med larven, som vandrede på jorden i en lang række. Og et par børn fik kraftigt udslet efter at have taget nogle af larverne op.

Larverne på Dueodde forekommer fra maj til ca. 1. september. De ses især i juli og august, når de kravler ned fra træerne for at forpuppe sig. Larverne konstruerer håndboldstore spind i træer, og under deres gang på jorden vandrer de omkring i op til flere meter lange kæder – deraf navnet processionsspindere.

Processionspindere er natsværmere, og der er flere arter i Europa. De voksne natsværmere er grålige, flyver om natten og er ganske harmløse. Det kan man ikke sige om larverne. De er udstyret med giftige hår, som de kan løsne og skyde fra sig, hvis de bliver forstyrret.

Larvehårene fremkalder udslet, stærk kløe og undertiden åndedrætsbesvær. I skove med mange larver kan der være så mange hår i luften, at man får dem på huden og indånder i så store mængder, at mennesker bliver syge af at færdes i skoven. I sådanne skove og parker vælger myndighederne i Sydeuropa tit at lukke for offentlig adgang i de værste perioder.

Hele meddelelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside kan læses HER

Modeltoget af DBJ i færgeterminalen i Rønne

Modeltoget, som beundres af mange i færgeterminalen I Rønne, ejes af Jørgen Andersen, Bornholmerbussen, og han fik det sat op med hjælp af DBJ-folkene i Nexø for en del år siden.

Det koster 5 kroner at se toget køre rundt, og pengene skal til sin tid foræres til et godt formål.

Troels Marcher, der er togfører hos DSB, har en stor interesse for nuværende og tidligere jernbaner og er med i en lukket gruppe på Facebook, hvor man fortæller om sine togoplevelser.

Troels er søn af en bornholmer fra Nexø og kommer derfor jævnligt på øen, da han en gang I færgeterminalen I Rønne opdagede modeltog, som er en sammentrængt udgave af De Bornholmske Jernbaner, hvis sidste strækning, Rønne over Aakirkeby til Nexø, blev nedlagt i efteråret 1968.

Jørgen Andersen har i Smørum ved Stormosens idylliske breder selv en lille togbane. Toget kørte i sin tid med produkter fra Hasle Klinker & Chamottestensfabrik til havnen i Hasle. Da den blev overflødig, købte Jørgen Andersen den og Etablerede Stormose Jernbane, som gæster gerne får lov til at køre en tur i.

Tak til Troels Marcher, Johannes Lundstrøm og Svend Torben Jensen for at hjælpe min hukommelse.

Kun røgede sild fra røgeri-skorsten på Bornholm

Vibeke Brønnum, der stammer fra Nexø

En af mine første gæsteskribenter her på bloggen var sygeplejerske Vibeke Brønnum, datter af afdøde manufakturhandler Kai Jørgensen, Nexø.

I sit skriv kom Vibeke, der i dag bor i Jylland, ind på alt det, der skete på havnen i Nexø i hendes barndom.

I ndag har Vibeke Brønnum en meget interessant blog på nettet: ”Refleksion og Rabarberkompot”, hvor hun indvier læserne i opskrifter på alle mulige lækkrier.

For et par dage siden var det hendes hjemøs berømte røgede sild, der fik en historie på bloggen.

Her skrev hun bl.a.:

Røgede sild er afgørende, når jeg kommer til Bornholm. Jeg nyder at sidde på en af de bornholmske havnes gamle stenmoler, hvor der som regel er det rød-grønne bornholmske flag. Som ø er den jo omgivet af vand og helt naturligt skal man have røgede sild, når man besøger Bornholm.

Om sommeren skal jeg have røget sild mindst et par gange, før jeg synes at jeg har fået den rigtige følelse af at have været på øen. Selv om man kan få det andre steder, så er jeg så meget patriot, at jeg kun spiser røget sild, som er røget på Bornholm.

Jeg husker min barndom og ungdom, hvor vi hentede sildene i det gamle røgeri i Årsdale. Det findes ikke mere – formentlig fordi de ikke kunne leve op til nutidens hygiejnekrav, smiley’er og meget andet. Måske fordi de bare blev gamle.

Hele Vibeke Brønnums historie om de røgede sild, kan du læser HER

Godmorgen til A-mennesker med NATLYS

For mange år siden, mens vi boede i Rønne, kom der pludselig en høj plante i vores kartoffelbed.  Jeg var lige ved at hugge den ned som ukrudt, men var heldigvis nysgerrig og lod den komme op i fuld højde, vel ca. halvanden meter, og den belønnede mig med at springe ud med flere smukke, gule og velduftende blomster hver aften ved 20-tiden (efter indførelse af sommertid dog ved 21-tiden). Derfor har den tilnavnet Kl. 8-blomst. Men det rigtige navn er nok Natlys, det latinske er Oenothera biennis

Hvert år siden havde vi flere eksemplarer rundt om i haven, og somme tider kunne man ved 20-tiden se, hvordan blomsten langsomt bredte sig ud.

Da jeg for et par år siden skulle købe frø hos Albinus Frø i Rønne (via firmaets hjemmeside) faldt jeg over Natlys, som jeg købte en pose frø af og såede i kolonihaven.

På grund af tørken er der ikke så meget, der trives i kolonihaven i år, men der står vel 5-6 flotte eksemplarer af Natlys og glæder med blomster og duft.

Beskrivelse

Tine Albinus Ørberg

I beskrivelsen af Natlys skriver Albinus Frø bl.a.:

Jeg styrer placeringen af natlys, så de overvejende gror lige uden for mit soveværelsesvindue, hvor de i den månedlange blomstringsperiode hver eneste aften sender søde dufte af honning og althea-bolsjer ud i natteluften og ind gennem soveværelsesvinduet. En placering nær terassen, hvor man opholder sig på sommeraftener, er også god.

Natlys er en gammel køkkenurt og både blomster, blade, rødder og frø er spiselige og dele af planten – især frøene – anvendes også i naturmedicin. Den er tidligere blevet kaldt for ’gul skorzoner’, og går man på markeder i Sydeuropa, vil man kunne finde de kødfulde rødder af natlys til salg i grøntsagsboderne. Bladene har været spist som spinat, blomsterne smager som duften: sødt og parfumeret, hvilket gør dem særdeles velegnede i det søde køkken og frøene af natlys indeholder en fedtsyre, gammalinolensyre, der siges at være gavnlig mod for højt kolesteroltal.

Ejeren af frøfirmaet er en journalist, der søgte nye veje, Tine Albinus Ørberg, der i dag bor med sin mand i Søndergade i Rønne. Hendes internetbaserede butik nås HER

Delle-opskrift fra “Ded borrinnjholmska språged”

Knud Henrik Folkmann

I gruppen “Ded borrinjholmska språged”, som er oprettet af Knud Henrik Folkmann, kan man udover at nyde hans opskrifter på diverse retter, også glæde sig over, at de (opskrifterne) bliver serveret på bornholmsk i en tid, hvor der tales så meget om, at sproget/dialekten forsvinder.

Blomkålsdeller

Forleden faldt jeg over nedenstående opskrift på nogle blomkålsdeller:

“Nu e-ed ønte fordi jâ e ved å bli vegetar.😉 Men jâ hâr lige lavad blomkålsdeller, som ed anjed tebehør te enj grill avtan.

Lækre blomkålsdeller – som tilbehør til krebinetter

Ded e jo au enj go måda å sjyla lid grøntfor for bællana.

Jâ hâr blendad ed lided blomkål å blanded ded me tre borrinjholmska æg frâ Henriks æg, tre spisesje Borrinjholmsk hvedemel frâ Valsamøllan, to spisesjer havragryn, røløj å lid salt å peber. Jâ hâr så stegt dom, i rigeligt grill olja frâ Lehnsgaard. Håber kansje dedde kanj varra lid inspiration te avtansmâding”

 

Gulerødder i stedet for løg

Krebinet med flødestuvede kantareller, nyopgravede kartofler og gulerødder, radiser og lidt persille venter på en lækker blomkålsdelle.

Opskriften afprøvede jeg i aftes som tilbehør til en gang ganske almindelige krebinetter. Ja, jeg kan jo ikke helt lade være med at ændre på opskrifterne, så i stedet for rødløg puttede jeg to-tre nye gulerødder I blenderen stedet for sammen med små buketter af blomkålshovedet. Om det gjorde nogen egentlig forskel skal jeg ikke helt kunne afgøre, men dellerne smagte dejligt af blomkål, og som Folkmann mener så er det en god måde at liste lidt grøntsager i børnene på. Og mit 15-årige barnebarn, Ingrid, syntes god tom maden, også dellerne.

 

Oversættelse til dansk – helt hen i vejret

Jeg har ikke – efter snart 60 år på Bornholm, svært ved at forstå, hvad Folkmann skriver, men på Facebook tilbydes man oversættelser, når sproget adskiller sig fra dansk. Så jeg kunne ikke dy mig for at prøve oversættelsen på hans opskrift. Den er helt hen I vejret, men meget morsom. Prøv selv her: Folkmanns opskrift 

 

Ingen vejrudsigter er bedre end forkerte

Det har regnet i dag, men så lidt, at man godt kan ane dråberne på blomsterne, men ikke se det i regnmåleren.

For ca. 60 år siden fik Bornholms Tidende en stor sejr, da man efter en redaktionel lederartikel fik overbevist Danmarks Meteorologiske Institut om, at det var lige lovlig hovmodigt at lave vejrudsigter, der kun omfattede Jylland, Fyn, Sjælland og Øerne. Bornholm var dog en landsdel.

Efter nogen tid svarede meteorologerne igen med en selvstændig vejrudsigt for Bornholm.

Men det er vejret eller forudsigelserne faktisk ikke blevet bedre af. I dag skulle man måske i virkeligheden hellere bede DMI om helt at glemme Bornholm, især i kraft af meteorologernes manglende evne til om sommeren at forudsige, hvornår det bliver regn og hvor meget vi ventes at få.  I mange tilfælde tror jeg, at både landmænd og fiskere af den gamle skole er bedre til at forudse vejret end de professionelle meteorologer.

Når jeg synes, at det er så alvorligt et problem, at det ofte er værd at skrive om, skyldes det, at de fejlagtige forudsigelser er til skade for et af Bornholms vigtige erhverv, turistmen.

Jeg har flere gange hævdet, at det kan være med til at holde turister fra Bornholm, hvis DMI varsler regnvejr i nogle dage. Hidtil har jeg ikke haft konkrete eksempler på det. Indtil i aftes, da jeg blev ringet op af venner med sommerhus på Bornholm. Da de forleden læste DMI’s forudsigelse om massevis af regn i denne uge, besluttede de at blive hjemme på Sjælland, hvor udsigten var anderledes turistvenlig.

Det skulle ikke undre mig om Bornholm igen i denne uge bliver mere regnfattig end fx Sjælland.

I øvrigt har det regnet lidt her på Midtbornholm mellem kl. 9 og 10. Det startede, da jeg skulle køre mit barnebarn i praktik på Lykkelund i Østerlars, og da vi kom til Almindingen var det nærmest som om det styrtede ned en tid. I hvert fald regnede det meste støv og de værste fugleklatter på bilen væk. Så jeg glædede mig til at komme hjem og aflæse 5-6 mm regn – som en god begyndelse. Men fik en lang næse. Kunne se på planterne, at det havde regnet, men ikke i regnmåleren.

Roman om en underlig barndom sikret

– eller ”man gjorde et barn fortræd”

Min gæsteskribent for nogle uger siden, Fanny Knight, fortalte om en underlig barndom, hvor hun ikke rigtig fik lov til at være barn, fordi hendes far gik i seng en fredag og først stod op 25 år senere. Det var ikke noget, man talte om i Rønne der i efterkrigstiden.

Fanny har skrevet en spændende roman om sine usædvanlige oplevelser som barn. Den hedder SKAM, og hun har søgt om støtte til udgivelsen.

Nu er det besluttet, at den udkommer på Forlaget Underskoven omkring 1. oktober.

Udover hovedemnet: Et barn, der blev gjort fortræd, fordi det ikke fik nogen almindelig barndom, handler bogen om Hafniahus, Rønne, Den Katolske Kirke i Rønne og krigen samt russernes bombardement af Rønne og Nexø.

Bogen kommer i øvrigt i forsalg til en favørpris til Bornholms Tidendes abonnenter.