Bornholms Tidende bragte i går en højst interessant artikel om, at  de medlemsejede brugser på Bornholm, behandles af COOP som gøgeunger, der må sejle deres egen sø, hvis de kommer i vanskeligheder. Mens de butikker, der er ejet af COOP holdes kunstigt i live, hvis det er dem, der rammes af tidernes ugunst.

Det fortæller brugsuddelerne i Pedersker og Vestermarie om.

De medlemejede brugser på Bornholm  er Dagligbrugserne i Gudhjem, Pedersker, Svaneke, Vestermarie, Østermarie, Østerlars og Snogebæk samt SuperBrugserne i Aakirkeby og Klemensker.

De brugser, der er ejet af COOP, er Dagligbrugsen i Tejn og SuperBrugserne i Allinge , Hasle og Rønne Syd samt Kvickly i Rønne og Nexø.

Der har tidligere været fælles front på Bornholm, når COOP eller FDB,som det hed i gamle dage, satte øen mere eller mindre udenfor fællesskabet, og der har været tanker om, at lave én stor brugsforening på Bornholm.

Det er sikkert en utopisk tanke i dag. Men man kunne da godt forestille sig, at de medlemsejede slår sig sammen og danner Brugsforeningen Bornholm, der står last og brast mod COOP og i kampen for at sikre så mange butikker på Bornholm som muligt.

Når man fra COOP’s side ikke vil støtte medlemsejede brugser mener man, at det går ud over fællesskabets kasse. Men vi, der er medlemmer af medlemsejede butikker, er vel også med til at betale til fællesskabet gennem vores køb.

På Mads Kristoffersens smukke fotografi herover ser man tydeligt, at efteråret går på hæld og formentlig snart afløses af vinter, korte dage og lav sol over Bornholm. Skal vi vinke farvel til sommer- og vintertid og nøjes med i hele Danmark at rette ind efter Gudhjem-tid, der i virkeligheden er præcis et sted på Slusegårds arealer i Pedersker?

 

Natten til søndag kan blive en af de sidste gange, vi skal stille uret tilbage for dagslysets skyld.

EU-Kommissionens plan er at afskaffe sommer- og vintertid allerede fra år 2019.

I Danmark er der flertalt for afskaffelsen, viser en rundspørge lavet af Voxmeter for Ritzau.

Sommertid starter den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i

oktober.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år. I 1948 forlod vi sommertiden, og så vidt jeg husker skyldtes det først og fremmest, at det var en tysk ”opfindelse” og i de første år efter krigen ønskede man ikke noget som helst, der havde med Tyskland at gøre.

Dengang var begrundelse ønsket om at spare energi. Da man indførte den igen i 1980 var det ligeså meget begrundelsen, at det gav os mennesker flere lyse timer. Siden blev det et fælles anliggende i Europa. Men det ønsker det europæiske fællesskab ikke, at vi fortsætter med.

Det synes jeg personligt er ærgerligt, fordi jeg synes godt om så mange lyse timer i vågen tilstand som muligt. Men der er mange, der oplever ubehag ved skiftet og har svært ved at indrette deres livsrytme efter det.

Hvis man modtager hjælp fra Center Sundhed eller Center Ældre i Bornholms Regionskommune, kan man blive berørt af indførelsen af et nyt IT-system, når det tage i brug. Skæringsdatoen for at gå fra det nuværende KMD Care til CURA er sat til den 5. november, og man skal nok være indstillet på, at det kan give lidt problemer for personalet og borgerne skal måske være lidt overbærende, hvis der opstår uventede situationer.

Systemet er kendt og afprøvet i andre kommuner, så her på Bornholm forventer man, at det vil være forholdsvis enkelt at foretage skiftet, og at det ikke får betydning for den hjælp og pleje, som borgerne skal modtage. Hedder det i kommunens annonce i Rytterknægten.

Kommunens medarbejdere er blevet introduceret til det nye system, men alligevel appellerer kommunen til, at borgerne viser forståelse og tålmodighed i overgangsperioden.

Og det synes jeg, at man skal. Jeg har selv i mit arbejdsliv været med til at indføre komplicerede systemer også i min private virksomhed i sin tid, og det har næsten altid affødt mindst nogle dage med overgangsproblemer, til man havde vænnet sig til det nye.

Det nye system medfører, at man får borgerjournaler, hvor alt, hvad man ved om den enkelte borgers situation skal fremgå. Det skal gøre det lettere at holde styr på, hvad der er sket med en borger i en afdeling, hvor vedkommende nu er i en anden.

Jeg kan fx forestille mig, at man af sådan en journal vil kunne aflæse alt hvad der er sket i en borgers forløb hos såvel Center Sundhed som Center Ældre. Til glæde for personalet, der får en lettere arbejdsgang, og for borgeren, som måske med tiden vil kunne opleve, at der frigives lidt tid til endnu bedre service overfor vedkommende.

Dette sjove maleri fra 1942 af den bornholmske maler Svend Nielsen ejes af Leila og Niels Lindén, der har det hængende i lejligheden i Rønne. Et temmelig stort og lidt naivistisk maleri, som jeg faldt for ved første øjekast.

Det er fra Østerlars Rundkirke og viser en situation fra en dåb, hvor alle er meget dydigt klædt, har nedadvendte øjne og ikke ser spor glade ud, selv om en dåb vel er en glædelig begivenhed.

Hvis nogen ved mere om billedet hører jeg meget gerne fra dem.

Svend Nielsen var født i 1908 og døde 1993. Han boede det meste af livet i Allinge, og mange af hans malerier tager udgangspunkt i de maleriske gader i Allinge og Sandvig. Men han har også bevæget sig ud i den bornholmske natur, og så vidt jeg ved er billeder som dette at dåben i Østerlars mere sjældne.

Når man søger Svend Nielsen er massevis af hans dekorative malerier til salg på nettet, og de er ikke i er særlig høj kurs, hvilket måske bl.a. skyldes, at han var meget produktiv.

I en periode i 1950’erne var Svend Nielsen tilknyttet keramikfabrikken Søholm, hvor han designede flere smukke ting.

Dåbsbilledet på forsiden og øverst er et udsnit af det store maleri, mens det herover til højre ses i fuld udstrækning.

Her sidder Elly i sin kørestol på Sagavej i Rønne,
hvor cykelsti og gåområde er asfalteret og blot
adskilt med en hvid stribe. Perfekt! Læs mere

Så kom kunstværket i form af Bornholms femte rundkirke på plads i Vibegårds Runddel på Aakirkebyvej i Rønne.

Det har været længe ventet efter en voldsom debat i mod det tidligere på året, hvor en forening til bevarelse af det daværende lindetræ i rundkørslen. Den aktion lykkedes ikke.

Vibegårds Rundkirke i morges, mens den endnu var uden tag.>em/>

Nu står den skæve rundkirke der. I morges, da jeg kørte forbi var underdelen sat på plads, men da jeg kom igen lidt før kl. 13, så var også spånpladetaget kommet på plads. Der arbejder stadig håndværkere på kunstværket. Om der skal lys i rundkirken ved jeg ikke. men det ville da sikkert live op i de mørke timer.

Jeg var blandt de første til at kritisere valget af kunst, men samtidig erkendte jeg, at det kan være svært at bedømme et kunstværk, når man kun har set udkastet, og så må man have tiltro til dem, der har valgt på bl.a. mine vegne. Jeg var også skeptisk overfor det nye kunstværk i rundkørslen ved Snorrebakken, men jo oftere, jeg ser den, jo mere tiltalt bliver jeg af den.

Jeg tror, at der vil ske det samme med rundkirken, som formentlig i fremtiden vil komme til at hedde Vibegårds Rundkirke. Den er meget mere dekorativ, end jeg havde forstillet mig, at denne ville blive, og det skulle ikke undre mig, om den også bliver en slags turistattraktion.

 

 

Når jeg handler ind køber jeg gerne bornholmske æg, men hvis de er udsolgt, så vælger jeg altid danske økologiske æg. Jeg ved, at fødevaresikkerheden med danske æg er størst, og jeg har også en klar fornemmelse af, at dyrevelfærden er bedre i Danmark end i mange udenlandske hønsefarme.

Danske Æg skriver på sin hjemmeside: “Nu får alle æg fra pakkerierne under Danske Æg et nyt dansk våbenskjold trykt direkte på skallen. Kampen mod salmonella har varet i årtier, og i dag er danske æg de mest sikre og testede i verden. Men andelen af udenlandske æg med ringere fødevaresikkerhed vokser i de danske supermarkeder. Det vil vi lave om på.

Det nye mærke er et modsvar til, at danske supermarkeder importerer flere og flere udenlandske æg. For selvom de udenlandske æg ofte er billigere, så er de også produceret under et kontrolsystem, der ikke er så fintmasket som det danske.

– Forbrugerne skal vide, at danske æg er verdens sikreste og sundeste æg. De er derudover produceret stort set uden antibiotika, og med stor hensyntagen til hønernes velfærd”, siger sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen.

 

Billedet herover er gengivelse af  en side på bornholmtunnel.dk

 

‘Bornholms Tidendes chefredaktør, Søren Christensen, skriver i dag i sin leder – ganske vist med et glimt i øjet, at den tid nærmer sig, hvor man må tage tanken om en tunnel mellem Bornholm og Skåne op.

Efter min mening kan min navnebror såmænd godt fjerne glimtet og tage sagen alvorligt. Bornholm får aldrig trafikal ligestilling, som man har talt om i alle de år, jeg har boet på øen, gennem udlicitering af færgetrafikken til foretagender, der skal have en profit af deres indsats. Hvis man skal have en samfundsbegrundet trafik, skal den være drevet af staten, og  det ligger ikke lige i kortene, sådan som den politiske virkelighed er i Danmark og i EU er i dag.

Savner duften og lyden af Bornholm

Molslinjen har fravalgt muligheden for at starte på baggrund et forsøg på at sætte sig ind i, hvad det vil sige, at betjene et ø-samfund, der ikke har så mange andre alternativer. Som tidligere erhvervschef på Bornholm, Erik Ljunggren skrev i et læserbrev i Tidende forleden: “Hvor er duften af Bornholm på Bornholmslinjen?”

Man starter med at byde velkommen om bord på rævejysk i en højttaler, som næppe høres, når der er mange passagerer med færgen. Man har ikke Bornholms Tidende med, så vidt jeg ved får man heller ikke mulighed for at tage bornholmske turistbrochurer og Denne Uges Bornholm. Der er ikke bornholmske produkter i kiosken. Man reklamerer med pommes frites i ugevis, uden at man kan købe dem. Der sælges billetter med mad, hvor maden ikke eksisterer, når man ønsker at indfri den del af billetten.

Kort sagt: Man tror, at Bornholm er en del af Mols, hvor man kan være ligeglade med passagererne, for de skal nok komme.

En katastrofe af en færge

Den stakkels informationschef må være stresset over alle de opringninger han får dagligt fra bornholmske medier, men han tager det med ophøjet ro og tror, at han kan love forbedringer. Nu er der gået halvanden måned, og intet tyder på, at noget bliver bedre.

Det allerværste er, at man har indsat en katamaranfærge, der ikke kan tåle Østersøens bølger, så man må aflyse og forlænge rejsen til, når de er over tre meter. Hvad hjælper det, at færgen siges at være godkendt til seks meter høje bølger, hvis det bliver så ubehageligt for passagerne, når de er det halve, at man aflyser.

Vi går en spændende vinter i møde.

Uanset hvem der er årsag til elendighederne, så synes jeg, at det er dejligt, at Tidendes redaktør, der kun tidligere har haft hån tilovers for os tunneltosser og ifølge en meningsmåling ca. halvdelen af den bornholmske befolkning, bløder en lille smule op – og selv med et glimt i øjet – nævner muligheden af, at man kan tage tunneltanken op til seriøs overvejelse.

Vil du læse hele Tidendes leder, er her et LINK

Dette billede fra 1975 er historisk. Jeg tog det i forbindelse med et internt socialdemokratisk møde på det daværende Ungdomshjemmet i Ellekongstræde i Rønne, så vidt jeg erindrer i forbindelse med, at man drøftede muligheden for at staten investerede i nye færger til Bornholm. De kom tre-fire år senere, fordi Ålborg Værft manglede opgaver for at holde beskæftigelsen i den store industriby. Det var de senere så højt elskede “Jens Kofoed” og “Povl Anker”

Per Hækkerup røg stadig cigarer. Han sidder ned til venstre, mens tidl. amtsborgmester Kai Larsen sidder i midten. Bagved indenrigsmister Egon Jensen og handelsminister Erling Jensen samt formanden for Socialdemokratiet på Bornholm, overlærer Finn Nielsen, Tejn.

Hvis jeg ikke husker meget fejl var der efterfølgende, vistnok på Industrien et offentlig møde med ministrene. Hvorfor jeg havde fået lov at være med, kan jeg ikke huske.

Men jeg erindrer, at Per Hækkerup, efter at Kai Larsen havde holdt et længere indlæg, sagde: ”Du Kai, du taler så bornholmsk, så jeg har svært ved at forstå, hvad du siger”.

Hvis sandheden skal frem – nu så mange år efter – var det ofte sådan at Kai Larsen var så ivrig og havde så meget på hjerte, at han ikke altid fik afsluttet sine sætninger, før han tog fat på nye. Vi, der kendte ham, vidste hvad han mente, og derfor kunne vi også nogenlunde give et referat af hvad han mente i stedet for, hvad han sagde.

Kai Larsen blev amtsborgmester, da hans forgænger, Hans Pihl, fra Nexø døde meget pludseligt midt i den første periode som Bornholms første amtsborgmester. Kai stillede op igen i 1974, men opnåede ikke genvalg. Han blev slået af Venstres stemmekomet, Jens K. Brandt.

Fanny Knight på talerstolen ved Klub Tidendes
arrangement i Kieffers Kælder. Der var ingen ledige
stole.

Det var lige ved, at der ikke var stole nok, da Klub Tidende forleden bød velkommen til et foredrag med forfatteren Fanny Knight i Kieffers Kælder under Bornholms Tidendes administration og redaktion.

Anders Liljeroth, der er bladets kommercielle koordinator bød velkommen til de omkring 50 tilhørere og gav ordet til Fanny Knight, der fortalte medrivende om den underligste barndom man kan tænke sig. Den startede under krigen i Hafniahus i Rønne, hvor Fanny, der dengang hed Olesen til efternavn, var et lille barn, der dels skulle opvarte en psykisk syg far, dels skulle passe lektionerne hos den katolske præst i Østergade. Og den underlige barndom og livet hos familien Olesen var ikke noget, man talte om til andre.

Det var en Skam, og det har Fanny følt siden, hvorfor hendes meget velskrevne bog har fået denne titel. Bogen er fyldt med herlig sarkasme.

Efter foredraget blev er lejlighed til at stille spørgsmål, og det var der mange, der benyttede sig af, ligesom rigtig mange ønskede at gøre brug af Klub Tidende-tilbuddet om at købe bogen til en favorabel pris og oven i købet at få en håndskreven hilsen fra forfatteren.

Derefter læste Fanny Knight et par afsnit fra bogen. Det blev et par gode timer i spændende selskab i Klub Tidende-regi.

Fanny Knight har været gæsteskribent her på bloggen, hvor man vil kunne finde hendes indlæg. Hendes far var kiropraktor Olesen, der gik i seng en fredag eftermiddag og blev der med sin indbildte syge i 25 år, indtil han på Rigshospitalet kom ind under den kolde bruser. Viggo Olesen praktiserede i al den tid gennem sin engelske hustru, der må have været et naturtalent, da hun ikke havde nogen som helst kiropraktisk uddannelse.

Bogen kan nu erhverves i boghandeler for 299 kr.

 

Vil du læse eller genlæse Fanny Knights gæsteskriv kan det ske HER