De små børns liv på Bornholm

Efter sikre forlydender er der så mange børn i førskolealderen i Aakirkeby, at det har været nødvendigt at lave aftaler med flere dagplejemødre, ligesom jeg har forstået, at børneinstitutionerne her i området har nok at se til.

Derfor må det være oplagt, at der i Aakirkeby er forældre, som kan være interesseret i at deltage i et nyt projekt, som Bornholms Regionskommune med støtte fra Egmont Fonden har igangsat. Det sker under overskriften ”De små børns Bornholm”.

Projektet formål er at finde ud af, hvordan børnefamilier på øen får den bedst mulige start på familielivet – og derfor har projektet behov for kommende, nybagte og mere erfarne forældre, som i uge 45 (fra på mandag) har lyst til at fortælle om deres hverdag og gøre projekts medarbejdere klogere på, hvad familier med små børn på Bornholm har af tanker og ønsker for det gode familieliv.

– Vi leder efter alle typer af familier med mindre børn – eller børn på vej, hedder det i dag i en annonce i Rytterknægten.

” Med DE SMÅ BØRNS BORNHOLM er det vores mål at understøtte børneliv med særlig fokus på de første 1000 dage af børn liv, da vi ved at denne periode er mest afgørende for børns videre muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Vi ønsker at give alle børn et solidt fundament til at kunne stå imod de udfordringer, som livet byder. Øens demografiske sammensætning gør, at der er et særligt behov for at sætte fokus på, hvordan de bornholmske børn og familier understøttes bedst muligt,” hedder det i projektbeskrivelsen.

Alle de historier, projektgruppen indsamler i løbet af næste uge, bliver udstillet fra fredag den 9. november på Værftet i Nexø.

Alle gravide eller familier med børn op til indskolingen er relevante, hedder det i annoncen i Rytterknægten.

Hele annoncens ordlyd kan ses i Rytterknægtens papirudgave på side 60 eller HER

Projektbeskrivelsen findes på
Bornholms Regionskommunes hjemmeside 

Bornholms Tidende bragte i går en højst interessant artikel om, at  de medlemsejede brugser på Bornholm, behandles af COOP som gøgeunger, der må sejle deres egen sø, hvis de kommer i vanskeligheder. Mens de butikker, der er ejet af COOP holdes kunstigt i live, hvis det er dem, der rammes af tidernes ugunst.

Det fortæller brugsuddelerne i Pedersker og Vestermarie om.

De medlemejede brugser på Bornholm  er Dagligbrugserne i Gudhjem, Pedersker, Svaneke, Vestermarie, Østermarie, Østerlars og Snogebæk samt SuperBrugserne i Aakirkeby og Klemensker.

De brugser, der er ejet af COOP, er Dagligbrugsen i Tejn og SuperBrugserne i Allinge , Hasle og Rønne Syd samt Kvickly i Rønne og Nexø.

Der har tidligere været fælles front på Bornholm, når COOP eller FDB,som det hed i gamle dage, satte øen mere eller mindre udenfor fællesskabet, og der har været tanker om, at lave én stor brugsforening på Bornholm.

Det er sikkert en utopisk tanke i dag. Men man kunne da godt forestille sig, at de medlemsejede slår sig sammen og danner Brugsforeningen Bornholm, der står last og brast mod COOP og i kampen for at sikre så mange butikker på Bornholm som muligt.

Når man fra COOP’s side ikke vil støtte medlemsejede brugser mener man, at det går ud over fællesskabets kasse. Men vi, der er medlemmer af medlemsejede butikker, er vel også med til at betale til fællesskabet gennem vores køb.

Hvis man modtager hjælp fra Center Sundhed eller Center Ældre i Bornholms Regionskommune, kan man blive berørt af indførelsen af et nyt IT-system, når det tage i brug. Skæringsdatoen for at gå fra det nuværende KMD Care til CURA er sat til den 5. november, og man skal nok være indstillet på, at det kan give lidt problemer for personalet og borgerne skal måske være lidt overbærende, hvis der opstår uventede situationer.

Systemet er kendt og afprøvet i andre kommuner, så her på Bornholm forventer man, at det vil være forholdsvis enkelt at foretage skiftet, og at det ikke får betydning for den hjælp og pleje, som borgerne skal modtage. Hedder det i kommunens annonce i Rytterknægten.

Kommunens medarbejdere er blevet introduceret til det nye system, men alligevel appellerer kommunen til, at borgerne viser forståelse og tålmodighed i overgangsperioden.

Og det synes jeg, at man skal. Jeg har selv i mit arbejdsliv været med til at indføre komplicerede systemer også i min private virksomhed i sin tid, og det har næsten altid affødt mindst nogle dage med overgangsproblemer, til man havde vænnet sig til det nye.

Det nye system medfører, at man får borgerjournaler, hvor alt, hvad man ved om den enkelte borgers situation skal fremgå. Det skal gøre det lettere at holde styr på, hvad der er sket med en borger i en afdeling, hvor vedkommende nu er i en anden.

Jeg kan fx forestille mig, at man af sådan en journal vil kunne aflæse alt hvad der er sket i en borgers forløb hos såvel Center Sundhed som Center Ældre. Til glæde for personalet, der får en lettere arbejdsgang, og for borgeren, som måske med tiden vil kunne opleve, at der frigives lidt tid til endnu bedre service overfor vedkommende.

Her sidder Elly i sin kørestol på Sagavej i Rønne,
hvor cykelsti og gåområde er asfalteret og blot
adskilt med en hvid stribe. Perfekt! Læs mere

Når jeg handler ind køber jeg gerne bornholmske æg, men hvis de er udsolgt, så vælger jeg altid danske økologiske æg. Jeg ved, at fødevaresikkerheden med danske æg er størst, og jeg har også en klar fornemmelse af, at dyrevelfærden er bedre i Danmark end i mange udenlandske hønsefarme.

Danske Æg skriver på sin hjemmeside: “Nu får alle æg fra pakkerierne under Danske Æg et nyt dansk våbenskjold trykt direkte på skallen. Kampen mod salmonella har varet i årtier, og i dag er danske æg de mest sikre og testede i verden. Men andelen af udenlandske æg med ringere fødevaresikkerhed vokser i de danske supermarkeder. Det vil vi lave om på.

Det nye mærke er et modsvar til, at danske supermarkeder importerer flere og flere udenlandske æg. For selvom de udenlandske æg ofte er billigere, så er de også produceret under et kontrolsystem, der ikke er så fintmasket som det danske.

– Forbrugerne skal vide, at danske æg er verdens sikreste og sundeste æg. De er derudover produceret stort set uden antibiotika, og med stor hensyntagen til hønernes velfærd”, siger sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen.