På Mads Kristoffersens smukke fotografi herover ser man tydeligt, at efteråret går på hæld og formentlig snart afløses af vinter, korte dage og lav sol over Bornholm. Skal vi vinke farvel til sommer- og vintertid og nøjes med i hele Danmark at rette ind efter Gudhjem-tid, der i virkeligheden er præcis et sted på Slusegårds arealer i Pedersker?

 

Natten til søndag kan blive en af de sidste gange, vi skal stille uret tilbage for dagslysets skyld.

EU-Kommissionens plan er at afskaffe sommer- og vintertid allerede fra år 2019.

I Danmark er der flertalt for afskaffelsen, viser en rundspørge lavet af Voxmeter for Ritzau.

Sommertid starter den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i

oktober.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år. I 1948 forlod vi sommertiden, og så vidt jeg husker skyldtes det først og fremmest, at det var en tysk ”opfindelse” og i de første år efter krigen ønskede man ikke noget som helst, der havde med Tyskland at gøre.

Dengang var begrundelse ønsket om at spare energi. Da man indførte den igen i 1980 var det ligeså meget begrundelsen, at det gav os mennesker flere lyse timer. Siden blev det et fælles anliggende i Europa. Men det ønsker det europæiske fællesskab ikke, at vi fortsætter med.

Det synes jeg personligt er ærgerligt, fordi jeg synes godt om så mange lyse timer i vågen tilstand som muligt. Men der er mange, der oplever ubehag ved skiftet og har svært ved at indrette deres livsrytme efter det.

Dette sjove maleri fra 1942 af den bornholmske maler Svend Nielsen ejes af Leila og Niels Lindén, der har det hængende i lejligheden i Rønne. Et temmelig stort og lidt naivistisk maleri, som jeg faldt for ved første øjekast.

Det er fra Østerlars Rundkirke og viser en situation fra en dåb, hvor alle er meget dydigt klædt, har nedadvendte øjne og ikke ser spor glade ud, selv om en dåb vel er en glædelig begivenhed.

Hvis nogen ved mere om billedet hører jeg meget gerne fra dem.

Svend Nielsen var født i 1908 og døde 1993. Han boede det meste af livet i Allinge, og mange af hans malerier tager udgangspunkt i de maleriske gader i Allinge og Sandvig. Men han har også bevæget sig ud i den bornholmske natur, og så vidt jeg ved er billeder som dette at dåben i Østerlars mere sjældne.

Når man søger Svend Nielsen er massevis af hans dekorative malerier til salg på nettet, og de er ikke i er særlig høj kurs, hvilket måske bl.a. skyldes, at han var meget produktiv.

I en periode i 1950’erne var Svend Nielsen tilknyttet keramikfabrikken Søholm, hvor han designede flere smukke ting.

Dåbsbilledet på forsiden og øverst er et udsnit af det store maleri, mens det herover til højre ses i fuld udstrækning.

Så kom kunstværket i form af Bornholms femte rundkirke på plads i Vibegårds Runddel på Aakirkebyvej i Rønne.

Det har været længe ventet efter en voldsom debat i mod det tidligere på året, hvor en forening til bevarelse af det daværende lindetræ i rundkørslen. Den aktion lykkedes ikke.

Nu står den skæve rundkirke der. I morges, da jeg kørte forbi var underdelen sat på plads, men da jeg kom igen lidt før kl. 13, så var også spånpladetaget kommet på plads. Der arbejder stadig håndværkere på kunstværket. Om der skal lys i rundkirken ved jeg ikke. men det ville da sikkert live op i de mørke timer.

Jeg var blandt de første til at kritisere valget af kunst, men samtidig erkendte jeg, at det kan være svært at bedømme et kunstværk, når man kun har set udkastet, og så må man have tiltro til dem, der har valgt på bl.a. mine vegne. Jeg var også skeptisk overfor det nye kunstværk i rundkørslen ved Snorrebakken, men jo oftere, jeg ser den, jo mere tiltalt bliver jeg af den.

Jeg tror, at der vil ske det samme med rundkirken, som formentlig i fremtiden vil komme til at hedde Vibegårds Rundkirke. Den er meget mere dekorativ, end jeg havde forstillet mig, at denne ville blive, og det skulle ikke undre mig, om den også bliver en slags turistattraktion.

 

 

Billedet herover er gengivelse af  en side på bornholmtunnel.dk

 

‘Bornholms Tidendes chefredaktør, Søren Christensen, skriver i dag i sin leder – ganske vist med et glimt i øjet, at den tid nærmer sig, hvor man må tage tanken om en tunnel mellem Bornholm og Skåne op.

Efter min mening kan min navnebror såmænd godt fjerne glimtet og tage sagen alvorligt. Bornholm får aldrig trafikal ligestilling, som man har talt om i alle de år, jeg har boet på øen, gennem udlicitering af færgetrafikken til foretagender, der skal have en profit af deres indsats. Hvis man skal have en samfundsbegrundet trafik, skal den være drevet af staten, og  det ligger ikke lige i kortene, sådan som den politiske virkelighed er i Danmark og i EU er i dag.

Savner duften og lyden af Bornholm

Molslinjen har fravalgt muligheden for at starte på baggrund et forsøg på at sætte sig ind i, hvad det vil sige, at betjene et ø-samfund, der ikke har så mange andre alternativer. Som tidligere erhvervschef på Bornholm, Erik Ljunggren skrev i et læserbrev i Tidende forleden: “Hvor er duften af Bornholm på Bornholmslinjen?”

Man starter med at byde velkommen om bord på rævejysk i en højttaler, som næppe høres, når der er mange passagerer med færgen. Man har ikke Bornholms Tidende med, så vidt jeg ved får man heller ikke mulighed for at tage bornholmske turistbrochurer og Denne Uges Bornholm. Der er ikke bornholmske produkter i kiosken. Man reklamerer med pommes frites i ugevis, uden at man kan købe dem. Der sælges billetter med mad, hvor maden ikke eksisterer, når man ønsker at indfri den del af billetten.

Kort sagt: Man tror, at Bornholm er en del af Mols, hvor man kan være ligeglade med passagererne, for de skal nok komme.

En katastrofe af en færge

Den stakkels informationschef må være stresset over alle de opringninger han får dagligt fra bornholmske medier, men han tager det med ophøjet ro og tror, at han kan love forbedringer. Nu er der gået halvanden måned, og intet tyder på, at noget bliver bedre.

Det allerværste er, at man har indsat en katamaranfærge, der ikke kan tåle Østersøens bølger, så man må aflyse og forlænge rejsen til, når de er over tre meter. Hvad hjælper det, at færgen siges at være godkendt til seks meter høje bølger, hvis det bliver så ubehageligt for passagerne, når de er det halve, at man aflyser.

Vi går en spændende vinter i møde.

Uanset hvem der er årsag til elendighederne, så synes jeg, at det er dejligt, at Tidendes redaktør, der kun tidligere har haft hån tilovers for os tunneltosser og ifølge en meningsmåling ca. halvdelen af den bornholmske befolkning, bløder en lille smule op – og selv med et glimt i øjet – nævner muligheden af, at man kan tage tunneltanken op til seriøs overvejelse.

Vil du læse hele Tidendes leder, er her et LINK