Filosofien i Verden har i de senere år været, at hvis der ikke er vækst, går det ad H til. Væksten har skabt de problemer, som kommende generationer kommer til at slås med: Klimaforandringer som følge af et stadigt voksende forbrug, der er grundlaget for forurening af atmosfæren, nedsmeltning af isbjerge på Nord- og Sydpolen og smog-problemer i verdens millionbyer.

Grådighed uden hensyn til det naturlige bliver klodens undergang, hvis der ikke stoppes op og gøres noget ved det. Vi er opdraget til det og vi opdrager kommende generationer til at følge i vores tåbelige fodspor.

Jeg møder ofte den påstand, at vi ikke skal gå foran i lille Danmark eller her på Bornholm.

Selv om jeg ikke er tilhænger af mottoet ”Bright Green Island”, fordi jeg synes, at det burde have været dansk og med en engelsk undertekst som den valgte overskrift, så tror jeg på, at det er meget vigtigt, at de rigeste dele af Verden går foran og viser det gode eksempel. At Bornholm også kan profittere af det, fordi miljøfolk og –organisationer får øjenene op for det gode eksempel, er en sidegevinst, som jeg ikke ser bort fra.

Jeg hørte formanden for naturfredningsforeningen på Bornholm i radioen i morges. Hun sagde mange kloge ord om, at vi måske bliver nødt til at tåle nogle ulemper for at hindre katastrofen, og her talte hun bl.a. om vindmøller.

Et andet eksempel på, hvor vi sviner naturen til, er vores transportmidler: biler, færger og fly. Vores politikere gør det heller ikke let at vælge de rigtige løsninger, hvilket bl.a. kan ses på bilafgifterne. Man siger, at man ønsker mindre forurenende biler, men gør ikke noget for at tilpasse afgifterne, så folk animeres til at købe fx elbiler.

Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden er nødt til at vælge mellem vindmøller og store grimme solcelleparker i naturen på den ene side og jordens undergang på den anden.

Jeg skal ikke gøre mig hellig på dette område. Jeg er jo opvokset med filosofien om evig vækst og lukkede øjne for den uforstand, vi møder naturen med. Så jeg har ikke aflagt de dårlige vaner. Men det er heller ikke for min generations skyld, at vi skal tænke os godt om. Det er meget mere mine børnebørns generation, jeg har i tankerne.

Nu har miljøministeriet med ministeren i spidsen udnævnt de 15 smukkeste steder i Danmark. Og så er alt andet ikke smukt. Eller hvad? Jeg kunne have fundet mere end 15 steder på Bornholm, der er mindst ligeså smukke som de valgte. Men hvad skal det bruges til? Og som at føje spot til skade så har man oven i købet i det officielle kort over Danmark tilladt sig at placere Bornholm og Ertholmene oppe i Kattegat.

Naturen på Christiansø er inde på en hitliste (såkaldt kanon) over 15 skønne steder i Danmark.

 

Christiansø er et af de dejligste steder i Danmark. Det er blevet slået fast i en såkaldt kanon, som miljøminister Jakob  Ellemann-Jensen stolt præsenterede forleden. Hvis de er glade for det på Christiansø, så ønsker jeg gerne til lykke. Men samtidig vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg synes, at de officielle kanoner, som kommer fra Christiansborg og omegn i disse år, er noget poppet pjat, som jeg ikke rigtig ved, hvad man skal bruge til.

For nogle år siden kunne den daværende socialdemokratiske fødevareminister Dan Jørgensen med et fedtet smil udråbe stegt flæsk og persillesovs som danskernes nationalret. Det er bestemt en af mine mange favoritter, men jeg tror da ikke ligefrem, at det er udtryk for sund kost eller nogen særlig reklame for det gode danske/nordiske køkken.

Konklusion: Bornholm er ikke smuk!?!

Danmarks smukkeste steder, er nu officielt blevet udpeget efter at folket havde indsendt 1621 forslag om, hvilke steder i Danmark, der er smukkest. Nu er 15 valgt, og så er de 1606 diskvalificerede steder altså ikke smukke!?!

Bornholm, der vel har den mest usædvanlige natur i Danmark og samtidig repræsenterer stort set alt hvad der er i Skandinavien er ikke på listen og er altså ikke smuk eller skøn.

Det er da højst besynderligt. Men måske også ganske ligegyldigt, for jeg ved heller ikke, hvad en naturkanon kan bruges til.

Nyboder og Christiansø, hitlistepop

Jeg læste et sted på Facebook, at der var en person, som fandt det underligt at Christiansø blev valgt, da det jo mere er kultur- end naturhistorie. Så kunne man jo ligeså godt have valgte Nyboder i København, tilføjer jeg. Men der er da dejligt både i Nyboder og på Christiansø.

Jeg synes ikke at offentlige embedsmænd og politikere skal spilde deres tid på at lave hitlister over ditten og datten. For jeg kan ikke se, at det kan bruges til andet end at diskvalificere alle mulige andre kandidater.

 

 

Rønne Theater lægger skrå brædder til den fantastiske kabaret på om Bornholm, bornholmere og på bornholmsk.

Hold da op. Sikken en forestilling på gode gamle Rønne Theater. ”Ses vi  i Sømkassen?” Ja, man burde nok bestille et gensyn, for denne bornholmske kabaret var så spækket med intense oplevelser, at man nu bagefter sidder og ønsker at overvære den muntre og meget livlige samt velspillede forestilling en ekstra gang. Men jeg og andre kan sikkert trøstes med, at TV2-Bornholm formentlig som sædvanlig  har optaget forestillingen og  sender den i løbet af vinteren.

Det er Morten Poulsen, der har samlet de mange optrin og sange til en sammenhængende helhed. ledsaget af ny og gammel musik, tilrettelagt af Bent Peder Holbæk, der har skrevet en del af stykkerne, så man fortsat føler sig hensat til 1930’erne, der er tiden for handlingen.

Det foregår i ”Hintzes Skibs- og Provianteringshandel” i Rønne, hvor folk mødes og løser verdenssituationen – eller i hvert fald den bornholmske.

Det hele foregår på klingende bornholmsk med gamle kendte navne som Niels Ole Blem, Bodil Lundqvist, Rie Dam, Morten Poulsen, Bente Pedersen og Kim Tørnstrøm.

Det er festligt, folkeligt og fornøjeligt, og jeg tror, at det er det bedste bornholmske teater, jeg nogensinde har set.  Og så foregår det hele på gammelt bornholmsk, så jeg tror, at selv en del indfødte vil have svært ved at forstå alle ordene. Men meningen er der aldrig tvivl om. Det er længe siden vi har moret os så godt og nydt sang og musik og ovenikøbet fået lov til at synge og nynne med på flere af viserne. Jeg mener virkelig godt om det gamle teater og denne kabaret.

Ja, og ved slutningen af første akt blev det sprængfyldte teater bedt om at synge med på Chr. Stub Jørgensens herlige vise om ”Lârs Annarsa lokkum” med den officielle titel Frå ’72, der skyldes at visen handler om et resultat af den frygtelige stormflod, der ramte Bornholm i 1872 stormflod. Og vi skrålede med, så taget var ved at løfte sig. Det gjorde vi også på ”Sjøkarinj” (Skudan hon vaggar) efter andet akt.

Gad vide om, Bornholmsk Amatørscene med denne forestilling har planer om i de kommende år at divertere os med lignende forestillinger. Så tror jeg, at det kan blive nødvendigt at sikre sig billetter i meget god tid. Ligesom der faktisk har været rigtig godt gang i billetsalget til de kommende forestillinger.

Sidste forestilling spilles 30. november, og man kan se mere om de konkrete tidspunkter  samt, hvordan man sikrer sig billetter HER

Rønne Theater har givet mig rigtig mange gode oplevelser med bornholmske komedier, og det har bidraget til, at jeg hurtigt lærte at forstå bornholmsk. Foto fra teatrets hjemmeside.

Da jeg kom til Bornholm i 1961 som journalistelev på Bornholmeren gik der ikke mange dage, før jeg tænkte, at jeg aldrig lærte at forstå sproget. Vi havde vel en snes meddelere ude omkring i byerne og de små sogne, og de fleste af dem var bornholmere. Som elev havde man den opgave at modtage diktat fra meddelerne, hvis de havde nyheder, som de ikke havde nået at få med posten om aftenen.  Aviserne havde en særlig aftale med postvæsnet. I vores tilfælde skulle kuverterne være røde og afleveres om aftenen inden midnat i særligt udvalgte postkasser rundt om på øen. Så ville de ligge i vores postboks på postkontoret i Rønne inden kl. 8 om morgenen

Nå, men det skete jo naturligvis, at der var nyheder, som skulle med i dagens avis, som ikke var nået med i kurverten om aftenen, og så sad man der med telefonrøret på skulderen og modtog diktat. Hold da op, hvor måtte jeg bede om mange oversættelser undervejs. I begyndelsen. Men efterhånden lærte jeg at forstå tonarten og de specielle bornholmske ord, som skulle omsættes til noget på dansk.

Til bornholmsk komedie på Rønne Theater

Og så en aften, jeg tror det var i sidste del af november 1961 blev jeg sendt i Rønne Theater for at anmelde en bornholmsk komedie, Hans Hjorths ”Mikkjelsdâ på Myragårinj”. Jeg sad ved siden af en af de berømte søjler, der bærer balkonerne, langt fremme i salen. Jeg spidsede øren, men forstod vel knap halvdelen af de ord, der vældede ned fra de skrå brædder.

Heldigvis havde jeg forinden læst en beskrivelse af komedien, så jeg fattede så meget, at jeg kunne give forestillingen en rosende anmeldelse.

Siden kom jeg meget på teatret og fascineredes af det bornholmske sprog. Og jeg lærte også at forstå det, da vi hver lørdag havde et bornholmsk causeri på bagsiden, som jeg læste korrektur på. Det var bare med at sidde med pegefingeren på manus og øjnene stift rettet mod de mange ukendte ord. Det var Ellen Jørgensen fra Hasle, der skrev ”Søddan e dær så majad”, og efterhånden lærte jeg ikke alene at forstå ordene, men kunne også høre dem på bornholmsk inde i mit lille hoved. Ællen, som hun underskrev sig,  skrev også nogle komedier, der blev opført på teatret, bl.a. ”Ojlefârsa Bællabælla”. Selv om hun havde boet i København det meste af sin voksne tilværelse, talte hun et smukt bornholmsk.

Bornholmere ovre er mere bornholmske

Som en lille sidebemærkning. I en periode her i det nye århundrede fik jeg opfyldt en drøm om at blive redaktør af hjemstavnsforeningernes medlemsblad ”Klippeøen”, og her lærte jeg en masse bornholmere med bopæl ovre at kende. Kendetegnende for de fleste af dem er, at de taler mere bornholmsk end dem der blev hjemme på øen!

Nu har jeg været på Bornholm i så mange år, at der er nogen, der fejlagtigt tror, at jeg er bornholmer, og som taler deres bornholmske modersmål til mig, men slår over i fint eller tyndt, når de taler med andre fremmede. Det opfatter jeg som en kærkommen anerkendelse og tillidserklæring.

 

Så er er igen bornholmsk på Rønne Theater

Esben Bagger leverer altid rammende tegninger til plakater og andet reklamemateriale, når Bornholmsk Amatørscene laver forestillinger. Dette er hans illustration til den aktuelle forestilling “Ses vi i Sømkassan”

Når jeg fortæller alt det her, så er det fordi Bornholmsk Amatørscene opfører ”Ses vi i Sømkassan” på Rønne Theater i disse dage, og jeg læste, at en ung  kollega skrev, at det ville være meget svært for en førder at forstå ordene i forestillingen. Og det er sikkert blevet sværere for unge mennesker nu om dage, end da jeg kom hertil. For dengang talte stort set alle, selv rønneboer, bornholmsk. I dag er det jo desværre blevet en sjældenhed.

Jeg glæder mig gevaldigt til at se forestillingen på Rønne Theaters skrå brædder i en helt unik teatersal med hygge, stemning og intimitet, som man vistnok ikke oplever i samme grad på noget andet dansk teater.  Men Rønne Theater er jo også Danmarks ældste aktive teater, der om fem år har fungeret i 200 år!

Når jeg har læst og hørt i pressen om problemer med medicinen hos nogle af de borgere, der får hjælp fra Hjemmeplejen til dosering af medicin, har jeg nærmest fået det indtryk, at ca. 800 borgere på øen havde grund til frygt. Det er heldigvis ikke tilfældet, hvorimod kontroller har ført til afsløring af enkelte forhold, der ikke var helt i orden.

I omkring to år har min kone Elly hver 14 dag haft besøg af en SOSU-assistent, der har doseret hendes medicin i dertil indrettede og godkendte doseringsæsker. Assistenterne er uddannet til at dosere medicin og jeg har været ganske tryg ved deres arbejde, idet de er meget samvittighedsfulde og ikke umiddelbart tager mine ord for gode varer, men vil se sort på hvidt, at lægen har ordineret det, der skal puttes i æskerne.

Men derfor kan der naturligvis alligevel godt opstå fejl. Jeg tror ikke, at der har været nogen hos os.

Den eneste fejl, der er sket, hvad angår medicin her i huset, er at jeg en morgen, hvor jeg måske ikke var helt vågen  kom til at tage Ellys medicin i stedet for min egen. Selv om jeg blev lidt bimmelim, var jeg dog i stand til at rette op på skaden, således at Elly ikke fik min medicin. Og efterfølgende har jeg lavet en procedure, der betyder, at fejlen ikke skulle kunne opstå igen.

Mit indtryk af Hjemmeplejens ansatte er, at de i alt, hvad de gør for os borgere, er meget samvittighedsfulde, men det udelukker jo ikke,, at der ikke kan ske fejl. Om det siger ældrechef i kommunen, Birgit Mortensen i en telefonsamtale:

– Vi skal have styr på medicinen, og efter en temmelig skrap omgang har vi fået rettet op på de problemer, der har været. Men jeg kan jo ikke garantere, at der ikke sker nye fejl.

– Til gengæld er det meget vigtigt, at vi har styr på medicinen hos borgerne, og hvis der i en pilleæske fx ligger en vitaminpille, som ikke bør være der, er det blevet påpeget.

– Det er vores opgave som ledelse at klæde vores medarbejdere på til ikke at lave fejl. Nogle af dem har været lidt utrygge ved situationen og kede af det, men jeg håber, at vi nu har sørget for, at fejlene ikke gentager sig, slutter Birgit Mortensen

 

 

Jesper Theilgaard har skrevet en bog om vejret

 

Enhedslisten Bornholm inviterer til gratis foredrag med den landskendte meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard søndag den 18. november kl. 14 i Galleri Rasch, Nørregade 11 i Rønne.
Advarslerne om jordens klima og fremtidens vejr fra større og større dele af videnskaben bliver stadigt skarpere, og efter sommerens tørke og de seneste års mange voldsomme vejrbegivenheder melder spørgsmålet sig klart: Hvordan reducerer vi vores CO2-udledninger og ressourceforbrug både hurtigt og retfærdigt?
Det kommende årti bliver afgørende for vores, vores børns og børnebørns fremtid på jorden. Mange steder i verden oplever man allerede meget kraftige forandringer som manglende nedbør, faldende madproduktion, oversvømmelser og uforudsigelighed.
Meddelelsen om mødet falder sammen med, at Bornholms Energi & Forsyning udråbes til at have gjort elforsyningen så tæt på CO2-neutral som næste mulig.

Men der er naturligvis plads til forbedringer, og det er jo ikke nok, at vi gøre noget her på Bornholm eller for den sags skyld i Danmark. Men med vores gode eksempel kan vi forhåbentlig være med til at påvirke resten af verden. Og så er der jo også andre områder, hvor vi stadig kan gøre en indsats af hensyn til klimaet og kommende generationer.
Enhedslisten håber på mange deltagere til mødet. Der er gratis adgang, men man vil gerne have tilmelding, hvis muligt til Mads: mads@kissow.dk eller Mikael: mikaelbenzon@yahoo.dk er påskønnet.

Annalise og Niels Mikkelsen fotograferet
på travbanen kort tid før Niels døde for godt fem år siden.

Jeg så i går i Bornholms Tidende, at den muntre og dygtige travkvinde, Annalise Mikkelsen, tidligere Klintebygård i Ibsker, var død

Jeg husker det tydeligt. Annalise Mikkelsens let hånlige, let overbærende bemærkning :”…og så skriver du, at hesten har fire hvide sokker. Du ved åbenbart ikke, at sokker på en hest, de er hvide.”

Det var en gang i 1960’erne, jeg var ny travsportsmedarbejder på Bornholmeren og havde jo ikke så meget begreb om heste, men havde haft held til flere gange at være ret god til at se, hvilke heste, der havde chancer for at vinde. Derfor blev jeg efter en periode som reserve for min ældre elevkammerat, Bruno Hoffm,ann, udvalgt til at overtage travet.

Det førte til 25 gode år på travbanen, både som referent til Bornholmeren og som dommersekretær i en periode.

Annalise og Niels Mikkelsen var altid gode for en snak eller en lille nyhed, og med Niels’ specielle lune, som nogle gange omsattes til virkelighed af Annalise, så var det også en særlig fornøjelse at besøge dem og deres heste på Klintebygård i Ibsker.

De var dygtige til at opdrætte heste og Niels var fantastisk til at køre dem og få noget ud af travere, der ikke kom af de allerbedste afstamninger.

”I M-årgangen fik en af deres hopper et føl, hvis faderlige ophav var tvivlsomt, så den kom til at hedde Mistake Det var Annelise, der fandt på navnene, og Niels der kørte hestene.

I dag er Klintebygård overtaget af den yngste søn, John og hans dygtige sygeplejerskekone Stine, der er medlem af Bornholms Landbrug & Fødevarer bestyrelse.. John er en fremragende amatørkusk, og storebror Frank er travtræner, og der er en del børn og unge i den familie, der er optaget af hestesporten.

Annalise Mikeklsen ville være fyldt 81 år om nogle få dage. Niels Mikkelsen døde i 2013 og ville i øvrigt i maj år være fyldt 90 år.

Æret være Annalise Mikkelsens minde.

Foto: Torsten Sletskov

Når man bor her midt på øen og sønden for Almindingen er det ikke muligt at se til vore nærmeste naboer, skåningerne, men det kan de oppe på kyststrækningen fra Hasle till Hammeren.

I aftes var det femte gang, at folk på begge sider af vandet blinkede til hinanden med deres biler. Den bornholmske hovedmand i projektet med at blinke til hinanden den første søndag i november, Torsten Sletskov, kørte til Ringedalsbruddet, og det var der mange andre bornholmske bilejere, der var gjort, og der blev blinket på livet løs, ligesom man kunne opfange blinkene fra den modsatte side af Hammervandet.

Torsten Sletskov melder, at det var en kæmpesucces, og på hans Facebook-profil kan man se en masse af billeder af seancen med at bornholmere og skåninger blinker til hinanden.

Her er et foto af det skib, der menes i morges, syd for Rønne at have vædret en betydeligt mindre polsk fiskerbåd, som havde 16 lystfiskere om bord. Heldigvis er ingen, så vidt vides kommet noget alvorligt til, men er bragt i land i Rønne, hvortil Begonia S, et stort fragtfartøj (billedet), også ventes. Politiet undersøger sagen nærmere. Mens miljømyndigheder undersøger om der er fare for forurening af havet efter at polakken er sunket.

Under en artikel på Ekstrabladets web-nyheder her til morgen stod der, at ”vædret skib betyder, at skibet er blevet sejlet voldsomt ned af et andet fartøj.”

Midt i tragedien om det polske skib, der var vædret og sunket syd for Rønne, var det morgenens morsomhed.

Nu skal gode, gamle danske ord forklares, mens alle de nye, moderne ord, der er importeret fra udlandet, bare serveres, som om alle læserne ved, hvad de betyder.

Da jeg var ung journalist var det almindelig god tone, at hvis man undtagelsesvis anvendte fremmedord, så forklarede man betydningen. I dag er det omvendt: almindelige danske ord kræver oversættelse!

Begonia S er hjemskrevet på øen Cook Island langt øst for New Zealand. Øen er knap halv så stor som Bornholm og har en status som selvstændig stat, men med et vist samarbejde med New Zealand.

Jeg synes ligesom direktøren for Molslinjen, at det er fair nok, at ministeren har idømt hans rederi en bøde på minimum en million kroner for misligholdelse af kontrakten med ministeriet.

Det har simpelt hen ikke været godt nok, når man betænker, at selskabet har haft to år til at indsnuse atmosfæren i et øsamfund, der er afhængig af færgesejlads. Man burde have haft tid nok til at at være klar til 1. september, da det overtog sejladsen efter Færgen.

Der er stadig masser af ting, der skal rettes på, og selv om selskabets PR-mand har været meget imødekommende overfor pressens mange daglige henvendelser, har det jo ikke løst problemerne.

Når alt det er sagt, så kunne det være på sin plads, hvis diskussionen rettede sig mod brugen af katamaranfærger i Østersøen i vinterhalvåret.

 

Uegnet skibstype om vinteren

Efter min bedste overbevisning er katamaranerne, både Villum Clausen, Leonora Christina og Express 1, uegnede til at transportere mennesker i vinterbølger over et par meter. Der er alt for mange dage, hvor bølgehøjden er over to meter, hvor det er mere end ubehageligt at være passager på dem. Jeg har ikke prøvet Expressen i 2-3 meter høje bølger, og egentlig ønsker jeg det heller ikke, efter at jeg har været ude i blot en meter bølger, hvor flere hundrede skoleelever blev søsyge.

 

Er det rimeligt, at det er en betingelse at udsætte sig for søsyge på nødvendige rejser?

Synes man stadig nu om dage, at det er rimeligt, at folk på deres nødvendige rejser til omverdenen skal udsætte sig for at blive syge for at nå rettidigt frem?

Det synes jeg ikke.

Min mening er, at katamaransejlads er udmærket i smult vande om sommeren, men om vinteren må der andre fartøjer til, og der findes flere steder i Verden enskrogede fartøjer, der er betydeligt mere velegnede til mennesketransport i høj søgang.

Studietur for minister og embedsmænd

Jeg kunne sådan ønske, at trafikministeren og hans embedsmænd tager på en udflugt til Bornholm med Express1 i vindstyrke 15 og bølgehøjde næsten 3 meter. Bortset fra dem, der elsker rutschebaner og andre skrækmaskiner, så tror jeg, at de fleste i selskabet vil frabede sig en gentagelse.

Jeg håber, at man snarest vil sætte mere behagelige rejsemaskiner på dagsordenen, indtil vi en dag får en tunnelforbindelse til Skåne.