I Sverige er der startet en kampagne mod at bruge CO2-forurende fly til ferierejser. 100.000 har tilsluttet sig bevægelsen, fortalte Radioavisen her til morgen. Og man stillede spørgsmålet, om det mon er noget, der vil brede sig til Danmark.

Der er faktisk allerede i hvert fald én her på Bornholm, der har som nytårsforsæt at undlade at bruge fly på ferier. Det er borgmester Winni Grosbøll, der på sin Facebook-profil bl.a. skriver:

”Var der en, der for alvor gjorde indtryk på mig i 2018, var det svenske pige Greta Thunberg, der strejkede for klimaet og talte alvor til min generation.
Inspireret af hende er nytårsforsættet for 2019 at skippe flyet på ferien og gøre turen pr tog, cykel eller fod – Europe, here We come.”

15-årige Grete Thunberg, her på talerstolen ved COP24, har inspireret Bornholms borgmester til at være mere klimavenlig.

Winni Grosbøll har i øvrigt allerede gjort en indsats for miljøet, når hun er i København, idet hun har anskaffet sig en cykel, som hun kan bruge, når hun kører frem og tilbage mellem de forskellige møder i hovedstaden.

15-årige Greta Thunberg har vistnok inspireret rigtig mange med hendes brandtale på engelsk på COP 24 i Katowice, Polen, hvor hun skældte de gamle verdensledere ud for ikke at tage klima og miljø alvorligt.

Hvis du vil læse hendes tale, har jeg den her på PRÆSTEDAMMEN

Arkivfoto: Mads Kristoffersen

Bornholms Regionskommune (BRK) har bedt Destination Bornholm om at overtage ansvaret for arrangementet ”Bornholm kommer til Købehavn”, der med minimum 50.000 besøgende på en enkelt dage er blevet en kæmpesucces.

Arrangementet finder i 2019 sted lørdag den 27. april kl. 11-17.30.

I et brev til virksomheder, producenter og diverse foreninger opfordrer direktør Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm, til endnu større opbakning om det interessante arrangement, idet hun håber, at Bornholm vil blive endnu bedre  og bredere repræsenteret ved arrangementet, som foregår på selveste Rådhuspladsen i hovedstaden.

Ønske: flere virksomheder
I brevet skriver Kofod Lydolph bl.a.:
Der er et stort ønske om, at flere erhvervsvirksomheder deltager, og at vi dermed får et mere nuanceret og ”helt” billede af Bornholm på Rådhuspladsen. Særlig de virksomheder, som savner kvalificeret arbejdskraft, er savnet til eventen. Muligheden for at tage den direkte dialog med potentielle ansøgere og dermed relativt hurtigt identificere om der er et potentiale og et match mellem kvalifikationer og behov i virksomheden er central. Gennem det direkte møde øges sandsynligheden for at nå hurtigere og mere effektivt i mål med rekrutteringen. Derudover er det også velkendt, at vi mangler lærlinge og elever. På Rådhuspladsen har vi muligheden for at komme i dialog med potentielle nye lærlinge som med fordel kan tage en uddannelse på Bornholm, samtidig med at de bor på skolehjem. Derfor vil vi rigtig gerne have jer med.

Flere initiativer

For at understøtte jeres tilstedeværelse har vi flere initiativer undervejs;

  • Et dedikeret område på Rådhuspladsen hvor vi samler aktører, der arbejder med bosætning og job mangel/rekruttering af arbejdskraft
  • Tilflyttercafé med tilflytterkonsulent Rune Holm i området
  • Ved scenen vil der være en video dagen igennem fortælle historien om, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft i en lang række erhverv og virksomheder
  • På scenen vil vi – såfremt I ønsker at deltage – ”hype” den udfordring vi står overfor gennem en samtale på scenen med flere af jer og med en moderator

Initiativerne forudsætter deltagelse i eventen af erhvervsvirksomheder i størrelsesordenen 3-4 virksomheder som minimum.

DI Bornholm bakker op om tiltaget. 

Kontaktpersoner
Pernille Kofod Lydolph oplyser i brevet, at man skal kontakte Mikkel og Mads Marschall, der er medarrangør, hvis man har brug for yderligere oplysninger, ligesom ointeresse-tilkendegivelse kan meddeles på deres mailadresse: info@mfood.dk

 

Billedet af den 43-årige bornholmer Jonas Jeberg er hentet fra hans Facebook-profil

 

Jonas Jeberg, der er født i Rønne, er i øjeblikket nummer et på en amerikansk hitliste, fortæller EkstraBladets Thomas Treo.

EkstraBladets overskrift på web-artiklen

Bornholmeren er ikke nogen hvem som helst indenfor den internationale popverden. Han har nemlig leveret sange til blandt andre Kylie Minogue, Nicki Minaj og Demi Lovato, og i øjeblikket står han bag et stort hit med det amerikanske popband Panic! At the Disco, hedder det i EkstraBladets web-artikel. Den kan læses HER

Jeg har ikke på Jonas Jebergs Facebook-profil kunnet læse noget om hans bornholmske tilknytning, men hvis der er nogen, der ved noget om det, hører jeg gerne nærmere fra dem.

”Tak fordi du skriver til XXX. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse indenfor de næste fem hverdage.”

Sådan er det blevet i moderne tider. Hvis man henvender sig til store firmaer og offentlige myndigheder, så kan man ligeså godt vænne sig til, at man som regel skal vente på svar i en tid, der svarer til den, det i dag tager postvæsnet at bringe et brev ud.

Så i visse tilfælde må man sige, at vi ikke er kommet videre med hastigheden på den skriftlige kommunikation.

Noget af det, jeg synes er mest fantastisk, er, at firmaer, der lever af at levere mulighederne for hurtig kommunikation, telefonselskaberne, har samme forsinkelsesdepartement, som så mange andre.

Det betyder også, at kommunikation med et teleskab kan strække sig over rigtig lang tid, hvis man ikke er tilfreds med det første svar.

Således kommunikerer jeg for tiden med mobiltelefonselskabet Telmore, der har et fantastisk tilbud på en ny mobiltelefon, som jeg godt kunne tænke mig.

Men nu har jeg opgivet,

Sagen er, at jeg gik på selskabets hjemmeside for at købe varen. Men jeg kunne ikke vælge kontant betaling, kun afbetaling, og det var jeg ikke interesseret i.

 

Så sendte en mail, og når man stiller flere spørgsmål, kan man ikke forvente, at moderne folk i sådan en forretning svarer på mere end et af dem. Så jeg skrev igen og ventede yderligere fem dage, hvor jeg fik besked på, at jeg skulle prøve med en anden browser.

Som foreslået, så gjort. Med samme kedelige resultat, som kommunikationsmedarbejderen, der svarede denne gang, ikke kunne forstå, men bad om billeder af de fejlmeddelelser, jeg havde fået. Jeg fik jo ikke nogen fejlmeddelelser, men bare ikke muligheden for at købe kontant.

Så i min næste mail foreslog jeg, at de sendte mig en faktura, og når den var betalt skulle de så sende mig telefonen. Men sådan en gammel fremgangsmåde eksisterer ikke hos Telmore, og nu har vi kommunikeret i snart en måned uden noget som helst resultat.

Så i vrede over, at jeg ikke fik svar på det, jeg spurgte om, og gentagne ønsker om billeder af ikke-eksisternede fejlmeddelelser gav jeg op og meddelte, at jeg ville overveje at finde et andet selskab.

Jeg er tilfreds med Telmore som leverandør af telefonforbindelsen til omverden, så jeg bliver nok.. Jeg er nemlig af den gamle skole og derfor normalt loyal overfor de forretninger, jeg handler med. Indtil for et års tid siden havde jeg haft telefon via KTAS/TeleDanmark/You See i 50 år. Da det foretagende ikke kan levere det lynhurtige fibernet her hos mig, valgte jeg at gå over til Bornfiber og skiftede mobilabonnement til det TDC-ejede Telmore. Det er – bortset fra at jeg ikke kan handle i deres web-butik – et udmærket alternativ til moderselskabet.

Et udsnit af Oluf Høsts farvelittografi af “den skæve” Nyker Rundkirke.

 

Mathilde Renberg, der er kunstformidler og museumsinspektør på Bornholms Kunstmuseum i Rø har tilrettelagt en lille spændedne bog “Kunst på Papir”, som er udsendt til Bornholms Museumsforenings medlemmer.

Jeg har med stor glæde bladet bogen igennem og nikket genkendende til en del og fået indtryk af noget, jeg aldrig har set før.

Bogen til medlemmerne af Bornholms Museums-forening og samtidig katalog over en udstilling, som tilrettelæggeren Mathilde Renberg også har stået for.

Katalog over udstilling – Savner Sabber
Bogen er også et katalog til en særudstilling på Kunstmuseet som kører frem til 19. maj, og som Mathilde Renberg også har stået for. Så den må vi jo op og se og studere bornholmsk kunst på papir lidt mere intenst. Det eneste, jeg umiddelbart savner i den lille, interessante bog, er noget om papirklipperen Jens Jakob Sabber, som  både var en eventyrlig tegner og psaligraf. Han boede på Bornholm i omkring 35 år, var uhyre produktiv med saksen, ligesom han havde en meget speciel tegnestil. Jeg havde den fornøjelse at arbejde sammen med Sabber, der var ansat på Bornholmeren en årrække.

Han kunne sidde og klippe i et stort ark papir, have en kat på skulderen og en flok nysgerrige unger foran sig, og så kunne han samtidig fortælle et eventyr af H.C. Andersen eller en historie af Storm P.

Sabber havde klæbehjerne, lige indtil han blev udsat for en grim ulykke i Østeuropa. Men hans store hjernekapacitet og hukommelsesklinikken på Sankt Hans Hospital i Roskilde genskabte en stor del af hukommelsen.

Han burde, synes jeg, være repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum.

Men bortset fra denne lille indsigelse, blev jeg forbavset over den alsidighed, bogen repræsenterer. Men det burde jeg måske ikke, for museet i sig selv byder jo også på mange spændende genrer og oplevelser.

Inspirationen til den skæve rundkørselsrundkirke
Da jeg kom til side 47 gik det pludselig op for mig, hvorfra kunstnerne bag rundkirkeskulpturen i den berømte Vibegårds Runddel, for enden af vejen fra Aakirkeby, kan stamme fra. Der er en farvelitografi af Oluf Høst visende Nyker Rundkirke. I mester Olufs øjne var de bornholmske rundkirker skæve. Det kunne jeg godt huske, at jeg tidligere havde bemærket, når jeg havde betragtet mester Olufs tegninger, litografier og vistnok også malerier af de fire bornholmske rundkirker.

Jeg ved jo ikke om kunstnerduoen Randi og Katrine, der har lavet modellen til rundkørselskunsten, har ladet sig inspirere af Oluf Høst. Men mig bekendt er der ingen, der har antaster Oluf Høsts ret til at betragte rundkirker som skæve! I øvrigt har jeg læst, at den omtalte kunstnerduo i valget af kirke har haft øje på øens mindst rundkirke i Olsker.

Selv er jeg blevet tilhænger af skulpturen, som jeg synes er interessant, og så tror jeg, at den 7 meter høje installation har en hastighedsdæmpende indflydelse på trafikanterne. Og det er jo ikke så galt, hvis kunst har en opdragende virkning på beskueren!

 

Robert Dam

Den 20 år gamle Max Mols risikerer at skulle være erstatning for Express1 i hele den 10-årige kontraktperiode.

På Facebookgruppen ”Trafikforum Bornholm” forudså frugtavler Robert Dam allerede i sommer risikoen for, at der ville blive problemer med Molslinjens kataman, når vi kom hen på efteråret og vinter. Og han foreslog, at der skulle laves en bornholmsk skibstonnagefond, som kunne sørge for investeringer i vinterdygtig besejling af Rønne-Ystad-ruten. Det har Robert Dam gjort mig opmærksom på, efter at jeg forleden offentliggjorde mit læserbrev om, at ”Katamaraner ikke er egnede til vintersejlads i Østersøen.”

“Hvad nu hvis” Bornholmslinjens skibstonnage ikke klarer Østersøens udfordringer helt så sikkert som Molslinjen selv antager? 

– Kommer der et enstemmigt krav fra kommunalbestyrelsen og Trafikkontraktrådet, at nu skal der etableres en Tonnagefond med starttidspunkt 1. september 2018? spurgte Robert Dam og fortsætter:

Er erstatningstonnagen robust og stor nok, hvis det bliver umuligt at sejle med operatørens to katamaraner i Østersøen? 

En tonnagefond vil være meget vigtig

Jeg har her i gruppen fået følgende kommentarer med på vejen fra tidligere formand i Bornholms Passagerforening Bjørn Carlsen: 

– En tonnagefond er faktisk vigtigere nu end nogensinde

1) Kontraktens længde (Molslinjen møder op med ikke helt nye hurtigfærger, som de umiddelbart vil anvende hele kontraktperioden)

2) Klima-udviklingen af skibenes brændstofbehov har aldrig gået så stærkt som nu, f.eks. ser vi at batteriudviklingen/anvendelsen tager til (også i forbindelse med bølgeenergi via det enkelte skib)

3) Hvis Molslinjen får grønt lys (det har de fået siden Bjørn Carlsen skrev dette. red) for køb af Færgen, så vil vi igen komme i den situation, at der ikke er reel konkurrence … og det kan i endnu højere grad skabe anvendelse af gammel tonnage.

Man kan stadig forestille sig, at kontrakten skal indeholde hensættelse til tonnagefonden i alle de år kontrakten løber,” skrev altså Bjørn Carlsen.

Robert Dam fortsætter:

Jeg har følgende supplerende kommentarer til Bjørn Carlsens bemærkninger: 

I forhold til punkt 1), så er f.eks. M/F Povl Anker 40 år gammel og Molslinjen har udelukkende tænkt sig at bruge ca. 10 millioner kroner på en kosmetisk forbedring af erstatningsfærgen med nyt interiør og tyske informationsskilte, samt en forundersøgelse af hovedmotoren som ikke fungerer optimalt. 

Katamaranen Express 1 er godt brugt. (Hurtigfærgen hed tidligere Norman Arrow og KatExpress 1). Den er bygget på Incat- værftet i Tasmanien i 2009.

Mere end godt brugt suppleringskataman

Den lille suppleringskatamaran Max er mere end godt brugt – bygget i 1998 på Incat-værftet. 

I ledelsens årsrapport fra 2010 skriver Molslinjen følgende om Max:

Hurtigfærgen Max Mols, Incat-færgen blev i 2010 afskrevet med 15,4 MDKK, således at den bogførte værdi pr. 31. december 2010 var 95,9 MDKK. Færgen vil være færdigafskrevet til scrapværdi i 2018.

Mols-Linien vurderer, at Incat-færgen med løbende opgraderinger og teknisk vedligeholdelse på det nuværende niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 15-20 år.

– Så hvis hurtigfærgen Max ikke udfordres ekstraordinært, så vil den rimeligvis kunne sejle i hele kontraktperioden mellem 1. september 2018 og 10 år frem, men det er givetvis utænkeligt ud fra miljømæssige øjne og hensyn.

Ropax kan overgå til LNG

Ro/pax-færgen Hammershus er en nybygning fra juni 2018, men motorkraften virker for lille og færgen benytter olie. Færgen kan omstilles til LNG og kan således sejle på det mere prisstabile og miljørigtige drivmiddel LNG.

I forhold til punkt 2), så sejles der på lovpligtig svovlfattig marinegasolie i miljøzonen uden behov for scrubbere, men forbruget er enormt og Bornholmslinjen lægger da heller ikke skjul på, at brændstofforbruget er den absolut største udgiftspost i driften. 

Spørgsmålet er derfor, hvor længe fortsætter operatøren med den “udbudsvindende” skibstonnage som bruger op til 5-6 tons olie i timen? Op til 10-11 dobbeltture i døgnet, med et olieforbrug, som overgår hele det bornholmske landbaserede energiforbrug! 

Bornholmskejet erstatningsfærge, miljørigtig og driftsikker

I forhold til punkt 3), så er erstatningsfærgen M/F Povl Anker bornholmernes livline. Denne livline er ikke tidssvarende mere. Derfor vil det være formålstjeneligt med et bornholmsk ejerskab af netop erstatningsfærgen. En kommunalt ejet færge, udlånt til den udøvende færgeoperatør.

En miljørigtig nybygning, en konventionel superfærge med en væsentlig større gods- og passagerkapacitet, samt højere servicefart. En færge som benytter de nyeste miljørigtige teknologier. 

Denne erstatningsfærge som årligt tildeles 30 millioner kroner, skal sikre bornholmerne en mere robust færgebetjening, hvad enten det er i lavsæsonen, hvor dårligt vejr kan give udfordringer for hurtigfærgerne, eller i turistsæsonen, hvor konsekvenserne af et nedbrud potentielt kan være store – som den tidligere transportminister Magnus Heunicke den 7. maj 2015 offentliggjorde. 

Det kan tilføjes, at flere mener, at man skal investere i en enskroget erstatningsfærge,  der ganske vist vil kræve yderligere 20 minutters sejltid, men som til gengæld kan klare Østersøen året rundt.

Jeg hørte i Regionalen journalisten sige, at han ikke kunne mindes, at himlen havde været så flot rød som her til morgen.

Det har jo sikkert noget med alder at gøre. Jeg kan mindes masser af gange, men alligevel bliver jeg lige betaget hver gang, og så skal læserne da heller ikke snydes for det smukke syn, hvor himlen var farvet i de smukkeste, sarte rødlige farver – her fra Præstedammen.

Jeg kender udmærket Bornholms Tidendes regler for læserbreve. Alligevel afsendte jeg pr. mail den 10. november et noget længere  forslag til indlæg i avisen. Da det endnu ikke havde været på i fredags, gensendte jeg og gjorde opmærksom på, at jeg stadig fandt det aktuelt, selv om man havde syltet det temmelig længe. I dag fik jeg så fra læserbrevredaktøren brev om, at de gerne ville optage det, men at det skulle skæres ned, så det passede med avisens regler. Men det har jeg faktisk ikke lyst til, så i stedet offentliggør jeg det her og laver nok også lige en henvisning fra Facebook i håb om, at andre har lyst til at dele det.

Jeg har sagt det før: Trafikministeren og personalet i ministeriet burde tage på en personaleudflugt til Bornholm en dag, hvor vinden er 15 meter i sekundet og bølgehøjden tre meter. Og så kunne de passende tage direktionen fra Molslinjen med, sådan at de alle kan få et indtryk af, hvad det er man en gang imellem byder bornholmerne og øens gæster.

Derimod må jeg erkende, at jeg ikke kan se noget galt i, at Mols-direktøren flyver til Bornholm, når han skal til møde herovre, hvis det er stille vejr. Går ud fra, at han ligesom andre chefer har travlt og er nødt til at prioritere sin tid.

Diskussionen om, hvorvidt Express1 ligger mere uroligt i søen end Leonora Christiana er naturligvis interessant, og ud fra den ene dobbelttur jeg har haft med Expressen i forholdsvis smult vande er min vurdering, at den ligger meget mere uroligt i søen end Leonora.

Katamaraner uegnede til Østersøen om vinteren

Men, og det har jeg også sagt før, hovedproblemet er ikke om det ene eller andet skib er bedst eller værst. Det er set med mine øjne, at katamaransejlads ikke er velegnet til mennesketransport i vinterhalvåret, når man ikke ved, hvornår det sætter ind med en mindre storm og bølgehøjder over det ubehagelige.

Jeg har været med Leonora Christina flere gange, hvor det føltes ganske ubehageligt at være passager, og hvor massevis af mennesker var søsyge. Jeg var med Expressen en dag, hvor bølgehøjden var omkring en meter, og man skulle holde sig fast til gelænderet i cafeteriet for ikke at falde eller snuble.

Det er åbenbart et vilkår, som dem, der bestemmer over, hvordan bornholmerne skal transporteres, accepterer.

Jeg synes, at det er uacceptabelt. Og jeg skal nok i den forbindelse undlade at nævne løsningen (tunnel), da den ligger langt ude i fremtiden.

Et andet og mere komfortabelt fartøj

Jeg tror i øvrigt, at Bornholm vil komme i samme problem ved næste udbud, hvis der er en anden end Molslinjen, der vinder. Sagen er jo, at det må være ualmindeligt svært at opstille det udbudsmateriale, der tager højde for alle de enkeltheder, som i tiden med BornholmerFærgen/BornholmsTrafikken/66-selskabet er blevet indarbejdet som selvfølgeligheder.

Men hvis ikke allerede Molslinjen indser det forinden, så må man som et minimum ved næste udbud forlange fartøjer, der kan klare Østersøens bølger uden at skabe rædsel blandt passagerne, når porcelæn og alt løst i færgen begynder at rasle ned fra de normale placeringer.

Vi elsker at hade transportselskabet

Grundlæggende er jeg modstander af udbuddet, og når Molslinjen har haft så svært ved at overtage efter færgen skyldes det jo, at selskabet ikke har rødder i det bornholmske samfund. At det så åbenbart bare synes, at det har overtaget en transportopgave uden  behov for omsorg for et lille ø-samfund, er en anden sag.

Og guderne skal vide, at bornholmerne siden 1866 og til alle tider har elsket at hade det selskab, som har stået for den søværts transport til og fra øen.

 

Jeg hørte, at Søren Schow fra Venstre er kommet på kant med partiets gruppe i Folketinget, fordi han ønsker at samarbejde i stedet for at modarbejde russerne i deres ønsker om at placere en gasledning i Østersøen ikke så langt fra Bornholm.

Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Søren Schow vil helst samarbejde med Putin.

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, at Søren Schow har ret. Det er da meget bedre at samarbejde end at strides. Jeg synes der er tilstrækkeligt med strid og spektakel i Verden, og alle koldkrigerne skal jages på flugt, så vi i stedet kan få samarbejde på tværs af de politiske skel der er.

Jeg er så naiv at tro, at samarbejde – også med russerne – kan føre til at man undgår misforståelser.

Jeg synes, at det europæiske samarbejde, som lige for tiden halter, bl.a. på grund af Brexit, har bevist at samarbejde kan føre til forståelse, om end det ikke altid er lige let. Jeg ville ønske, at samarbejdet også kan udvides til vores store nabo mod øst, og at vi derigennem kan bidrage til fredelig sameksistens.

Sådan som tingene har udviklet sig ønsker jeg virkelig det europæiske samarbejde og at vi gør os uafhængige af USA, der for tiden regeres af en mand, der tilsyneladende ikke har hensigter, der gavner forholdene i Europa.

– Vi har storetå og lilletå. Men hvad hedder de tre andre tæer på vore fødder. Den diskussion har jeg deltaget i mange gange, men har aldrig kunnet finde et svar på, hvad de danske navne for tæerne er. Og det skyldes jo nok, at danske navne ikke findes for de tre mellemste.

Men der er navne for det på bornholmsk. Det kunne jeg huske, at jeg havde set eller andet sted. Jeg har ledt nogle dage, indtil jeg naturligvis kom ind på “Ded borrinjholmska språged”, der er en festlig gruppe, hvor mange ting diskuteres og flere udtrykker sig på deres bornholmske modersmål. Og i modsætning til så mange andre grupper på FB, så skændes man ikke eller beskylder hinanden for ditten og datten.

Her har jeg lånt en tegning, som jeg desværre ikke kender ophavsmanden til. Han hedder Bent Andersen, men jeg har ikke kunnet finde om noget ham.

De bornholmske tæers navne stammer, kan man forstå på gruppens medlemmer, fra en gammel børneremse, og der er lidt forskellige opfattelser af, hvad de enkelte tæer hedder, men jeg nøjes med at henholde mig til Bent Andersens, og vil man i øvrigt deltage i diskussionen på FB-gruppen er der her en HENVISNING

Navnene er: Stortå, tå tilla, malte fruta, pilte ruta, lille klotta. Bortset fra det første må jeg jo erkende, at jeg ikke helt ved, om de enkelte navne betyder noget på dansk. Men gør de, hører jeg gerne fra dem, der kan hjælpe med oversættelsen.

For sjov forsøgte jeg med Googles oversættelses-tjeneste, men fra bornholmsk til engelsk. Det gav følgende resultat: Big toe, toe tilla, painted fruta, pilte box, small stick. Men et forsøg på at oversætte tilbage til dansk, gav ikke rigtig noget brugbart resultat.