Som tidligere nævnt overgår bloggen Set fra Præstedammen fra i dag kl. 12 til at være en del af den nye AakirkebyPortal www.aakirkeby.nu

Den gamle blog vil blive stående urørt i en rum tid endnu, men min kollega på det nye projekt, Kim Bak, arbejder ihærdigt på at overflytte alle bloggens artikler til AakirkebyPortalen. Hvornår dette arbejde er tilendebragt kan jeg ikke sige.

Mine kommende skriverier vil alle i fremtiden findes på aakirkeby.nu, hvor en af mulighederne bliver at læse Set fra Præstedammen eller artikler fra forenings- og forretningslivet samt fra de enkelte sogne i den gamle Aakirkeby Kommune. Med tiden er det Kim Baks og mit ønske, at når man vil vide noget nyt eller gammelt om Aakirkeby og omegn, så er stedet www.aakirkeby.nu

På onsdag kl 19.00 præsenteres den nye portal på et møde i AakirkebyHalerne, arrangeret af AakirkeBYtinget. Her er alle velkomne.

Nu takker jeg af og siger på forhåbentligt gensyn på den nye AakirkebyPortal: aakirkeby.nu

Jeg har besluttet at tage et par dages pause fra skriverierne her på bloggen. Dels er min kone indlagt på sygehuset med lungebetændelse, dels synes jeg lige pludselig, at jeg er blevet lidt træt
i hovedet. Men det er ikke et farvel og tak.

Jeg håber da, at vi mødes igen på mandag kl. 12.00, når den nye AakirkebyPortal www.aakirkeby.nu åbner, og Set fra Præstedammen indgår som en del af portalen.

I aftes så jeg nogle sekvenser af en film, hvor en mand skriver på skrivemaskine. Lyden af tasterne, der rammer papiret har jeg – uden at vide det – savnet lige siden vi forlod skrivemaskinerne og gik over til computere på Bornholmeren i 1979. Tænke sig, det er 40 år siden.

Min første skrivemaskine
Min første skrivemaskine fik jeg for godt 60 år siden, da jeg blev frivillig sekretær i Foskanerbevægelsen. Havregrynsfabrikken i Svendborg investerede i at renovere en gammel skrivemaskine, som jeg lånte, indtil jeg forlod bevægelsen tre år senere. På den har jeg skrevet utallige breve til ungdomsklubber rundt om i landet foruden en masse forsøg på noveller og romaner, der dog aldrig blev til noget.

Jeg tror, at det var en sort Remington skrivemaskine fra 1930’erne, meget driftssikker og så kunne man vælge mellem farvebånd i sort, rødt og blåt.

Skrivemaskinlarm
Senere da jeg i 1961 kom til Bornholmeren fik jeg ansvaret for endnu en Remington skrivemaskine, der godt nok gav genlyd, når man hamrede tasterne i bund. Så  det var ikke uvant for mig, men på redaktionen var der jo hele tiden denne fantastiske lyd af  flere skrivemaskiner, der blev betjent med en hurtig- og behændighed, som nogen måske ville opfatte som larm. I mine øren sød musik. Da vi efterhånden forlod de gamle hakkebrætter og gik over til elektriske maskiner, var lyden mere elegant og afdæmpet. Men den tekniske udvikling gjorde også hurtigt dem til museumsgenstande.

I dag siger det ikke så meget, når man betjener computerens tastatur. Og det kan minde lidt om en periode jeg gik til maskinskrivning på aftenskole i Roskilde.

Tankerne flyder bedst gennem tastaturet

På det tidspunkt var jeg blevet ret god til at skrive med mit eget tre-fire-fingersystem, så det voldte mig i begyndelsen visse vanskeligheder at holde mig strikt til tifingersystemet. Og det gør det såmænd stadig, selv om jeg er ret øvet og kan skrive meget hurtigt. En gang imellem så hurtigt, at ordenen har svært ved at følge med.

Men mit sprog er efterhånden afhængigt af tastaturet til computeren. Når jeg skal udtrykke mig om  noget væsentligt via munden, er jeg ofte nødt til først at få det ud vie computeren.

Har du lyst til at genopfriske, hvad det er der sker på mandag og onsdag i den kommende uge, kan du læse det HER

 

Der lå en del fyrværkeriaffald ved Præstedammen nytårsmorgen, men i løbet af dagen ryddede de unge “fyrværkere” op efter sig. det skal de have ros for.

Var det en rolig nytårsaften på Bornholm? Ja, der skete ikke rigtig nogle uheld. Der var et par unge uregerlige herrer og en herre i folkepensionistalderen, der ikke kunne styre sig og derfor blev påtvunget natlogi på Politigården i Rønne.

Fyrværkeriet siges ikke at have været så omfattende, som det plejer. En kilde i Nexø siger, at der var meget stille, måske på grund af den voldsomme blæst. Her i Aakirkeby var der ikke nær så meget skyderi på Torvet, som der plejer. Lige her ved Præstedammen var der en del flot fyrværkeri. Og de unge mennesker, der stod for det meste, skal roses fordi de ryddede op efter sig i går eftermiddag. Der er andre steder rundt om på øen, hvor det stadig flyder med fyrværkeriaffald. Mon dem, der har fyret det af, regner med, at der kommer nogen og rydder op efter dem?

En rapport fra Rønne siger, at der var ualmindeligt meget fyrværkeri hele aftenen og naturligvis især ved midnatstid

Vestermarie Kirke,  Det Danske Spejderkorps og KFUM & K’s Ungdomsklub samt ikke mindst Vestermarie Borgerforening står sammen om nytårsparolen, som i år finder sted søndag den 6. januar kl. 13.30 i foreningshuset (tidl. Vestermarie Skole).

Efter parolen går man i samlet flok til gudstjeneste ved sognepræst Laura Cæcilie Engell Jessen i Vestermarie kirke.

Efter gudtjenesten er der kaffebord i foreningshuset. Arrangementet ventes at slutte kl. 16, og det er gratis at deltage

Ved arrangementet i foreningshuset er der uddeling af årsstjerne til spejderne, og der skal også synges nogle sange, oplyser formanden for borgerforeningen, Lene Dahl.

 

Andrikken vender gumpen til Verden fra hans position i det lille hus på Præstø. Jeg tror, at han beskytter sin frue, men at de begge er temmelig bange for, at der skal komme mere skyderi. Så bange, at de ikke kommer ud og spiser.

Er der en psykolog eller psykiater i nærheden? Helst en med speciale i ænder!

Problemet er, at jeg ikke har set vores andepar i Præstedammen udenfor deres lille hus ude på Præstø siden nytårsaftensdag. Jeg var godt nok bange for, at ænderne ikke kunne lide skyderiet i løbet af dagen og måske søgte ly, fordi de frygtede, at andejagten blev skudt i gang selv nytårsaften.

Siden har de ikke været ude at æde af det korn, jeg hver dag hælder op i deres skål heroppe ved vores indkørsel. Og jeg har som sagt ikke set noget til dem ude på vandet.

Jeg tror, at jeg hælder mere og mere til anskuelse, at nytårsfyrværkeri helt skal forbydes, eller at man skal udpege nogle pladser, hvor det ikke generer fugle, andre dyr, hunde og katte samt mennesker.

Og vi skal vel også snart til at tænke på miljøet og økonomien. Jeg ved ikke, hvor mange millioner danskerne bruger hvert år til at fejre nytåret. Men det er betydelige beløb.

Nytårsaften ved årtusindeskiftet tilbragte Elly og jeg hos vores søn og svigerdatter i Paris. Der var ikke, så vidt vi fik oplyst, noget privat fyrværkeri, men der var masser af raketter, som firmaer og institutioner, såvidt jeg forstod, fornøjede os og alle pariserne med. Og det betyder vel også, at børn og unge ikke udsættes for de mange skader, som man hører om herhjemme.

Når vi kommer om på den anden side af nytårsaften er det et år siden jeg besluttede at lave min blog.

Så nu kalder jeg mig blogger. En af mine sønner synes, at jeg er for gammel til at kalde mig det, og det er ikke fordi jeg vil være ung med de unge, men det er jo blogger jeg er. Jeg er også pensionist, tidligere vinhandler og journalist.

Jeg er glad for min blog. Jeg er glad for de mange, der hver dag besøger den og forhåbentlig glæder sig over, hvad de ser og læser. Jeg får i hvert fald rigtig mange tilkendegivelser fra folk, der føler glæde ved at følge med på Set fra Præstedammen.

Jeg har fået uvurderlig hjælp fra mange, der forsyner mig med tips, og ikke mindst fra fotograf Mads Kristoffersen, der farer rundt til at muligt for at lave gode fotos fra forskellige begivenheder. Men jeg er også meget glad for, at Henning Kiilerich har meldt sig sm frivillig korrekturlæser og inspirator.

I det nye år vil Set fra Præstedammen indgå i en større sammenhæng, når Kim Bak og jeg realiserer vores drøm om at lave en samlende Aakirkeby-Portal under www.aakirkeby.nu. Det er så heldigt, at AakirkeBYtinget er med på ideen, og der holdes et møde i AakirkebyHallerne den 9. januar, hvor vi vil præsentere portalen, og hvor alle interesserede fra hele det gamle Aakirkeby kommuneområde er meget velkomne.

Indtil da tak for i år og GODT NYTÅR.

Borgmester Winni Grosbøll og folketingsmedlem Lea Wermelin har taget initiativ til en række spændende “snakkeløb”, hvor man hver mandag morgen frem til Folketingsvalget mødes et eller andet sted på Bornholm for at løbe en lille tur på godt et par kilometer og samtidig snakke politik. Det starter mandag den 7. januar kl. 7.00 fra AakirkebyHallerne. Man kan holde sig orienteret på Facebook, hvor Winni og Lea skriver følgende om deres første løb:

 

“I 2019 gælder det! Folketingsvalget står for døren, og Socialdemokratiet inviterer til Snak & Løb hver mandag morgen med Winni og Lea rundt på hele øen.

– Det er hver mandag kl. 7
– Vi starter et nyt sted på øen hver gang
– ALLE er velkomne
– Tag gerne din mand, kone, ven, børn, træningsmakker eller kollega med
– Vi snakker om løst og fast mens vi løber
– Tag en runde på 2,5 km, hvis du lige skal i gang her i januar, eller tag to runder for de mere garvede
– Bagefter giver vi en kop kaffe

Første løb bliver i Aakirkeby. Vi mødes kl. 7 skarp på parkeringspladsen ved AakirkebyHallerne og løber sammen afsted.

Start ugen på en god måde. Kom og snak & løb med os – og spørg til det, der optager dig.🏃‍♀️🏃‍♂️

Vi håber, vi ses!”

Her er et link til det sted på Facebook, hvor man kan tilmelde sig og følge med i stedet for fremtidige mandagsløb

Trekløveret Dahl i Ekkodalshuset

Man siger, at firkløver bringer lykke.

En del af successen i Ekkodalshuset er de kæmpetartelletter, som Joan Froberg Dahl tilbereder i køkkenet.

Men der kan nu også være noget positivt ved et trekløver. Det er Ekkodalshuset med Café Genlyd et glimrende eksempel på. Det er kun snart seks år siden, at Joan og Christian Froberg Dahl overtog det hyggelige spise- og spillested i Ekkodalen. Snart efter blev de suppleret af datteren Ida, og siden er det gået slag i slag med gode ideer, fin underholdning og lækker mad, som almindelige mennesker kan betale.

Men lykken var ikke med trekløveret i begyndelsen af december, da der opstod brand i køkkenet, selv om det efter besøg af både brandvæsen og fødevarekontrol samt grundig rengøring lykkedes at genåbne det populære køkken.

Måske uheldet i længden er et held. Det vil Joan nok skrive under til februar, når hun står i et nyt og betydeligt mere veludstyret køkken end det gamle. Branden har nemlig betyder, at det er besluttet at bygge et helt nyt køkken.

Jeg har bedt Christian Froberg Dahl om at fortælle lidt om Ekkodalshusets status og fremtidsplaner. Hans beretning følger her:

De trange forhold i køkkenet har gjort det besværligt at være Joan køkkenchef. Så hun glæder sig helt givet til, at ombygningen er færdig til indvielse til februar, efter at man i januar har været nødsaget til at lukke Ekkodalshuset for at give plads til håndværkerne.

Vil bevare den intime stemning
– Vi sælger ca. 30.000 kæmpetarteletter om året og er vokset med 35% tre år i træk.
Vi rammer næsten 80.000 gæster i år. Det kan vi ret præcist aflæse i vores online bookingsystem.
Dermed har vi allerede forrige år erkendt, at vi er udfordret på flere sider. Dels slitage af inventar, dels bygningsmassens lidenhed.
Vi har besluttet os for IKKE at udvide, da vi dermed blot øger omkostningerne og måske – hvad værre er – ødelægger den intime stemning – vi selv sætter så stor pris på. At hæve priserne er også udelukket . Så eneste udvej er at justere produktionsapparatet, bordplanen samt at lære folk at bestille bord i god tid.

Bedre køkkenforhold
”Justere produktionsapparatet” betyder at vi fra enden til anden installerer et nyt og mere produktionsegnet restaurantkøkken.
Joan har haft sine udfordringer med det ”te-køkken”, som de forrige ejere havde installeret, og det har betydet ekstraordinære uhensigtsmæssige arbejdsgange, der har slidt hårdt på hende og de to andre kokke. Så nu tages det store spadestik, så vi er klar til sæsonen 2019.

Lydisolerer restauranten
Ved samme lejlighed lydisolerer vi restauranten, da støjen nu er blevet så konstant og høj, at det er et problem for gæsterne. Samtidig får vi malet overalt, sat ny belysning i restauranten m.m.

Vi har netop offentliggjort et jobopslag hvor vi søger otte nye medarbejdere til sæsonen, og allerede nu har over 100 applikanter søgt. For at holde Ekkodalshuset kørende i drift skal vi være minimum 14 fuldtidsansatte medarbejdere i vagtordningen.

En succeshistorie, der er flere om
Christian Froberg Dahl vil ikke benægte, at de snart seks år i Ekkodalen er blevet til en succeshistorie, men han er beskeden nok til adressere en stor del af æren for dette til ”vores fantastiske personale, de mange gode samarbejdspartnere, leverandører og myndigheder og bornholmerne, som fra starten har bakket op om projektet. ”

Jyder med bornholmsk familieforøgelse
Og for fuldstændighedens skyld: Christians Froberg Dahl har været manager i musikbranchen. Joan er uddannet tjener og er en fremragende autodidakt kok og smørrebrødsjomfru, mens Ida er udlært tjener, sommelier og barista. De kommer fra Jylland. Med til den lykkelige historie hører også, at Ida har fundet sin mand i Svaneke, de blev gift for et par år siden og har en datter samt en søn på vej.

Østergade 18 i Aakirkeby (huset til højre på billedet) blev for nylig sat til salg af Danbolig i Nexø. Der gik ikke lang tid, før der på salgsskiltet stod ”solgt”.

Den nyhed ville jeg gerne have bragt for længe siden, men også gerne suppleret med oplysninger om de nye ejere og beboere.

Jeg lod via ejendomsmægleren gå bud til køberne, men de har ikke ønsket at medvirke.

Så vidt jeg har forstået overtager de huset 1. februar og flytter derefter ind i huset, der er gennemrenoveret og i meget fin stand.

Hvor de unge, der nu bor der flytter hen med deres lille søn, foreligger ikke oplyst.

Tidligt i morges var der stille på Torvet i AakirkeJULEby. Træet midt på Torvet havde “mistet” pynten, og toget kørte ikke mere omkring den prægtige gran, der har haft sit liv i Snogebæk.

I løbet af formiddagen har medlemmer af Rudolf Klubben og andre frivillige afmonteret Julebyen og kørt de mange effekter i depot rundt omkring i byen, bl.a. på Bavnehøj og på den gamle brandstation.

Det er bl.a. for at sikre, at de mange arbejdstimer, som er lagt i hele juleudsmykningen, ikke skal op i i løjer, og så er der også plads til de rigtig mange mennesker, som mødes på Aakirkeby Torv nytårsaften for at skyde det nye år ind med et sædvanligvis meget imponerende fyrværkeri.