Fotoet herover viser Poul Lykke Nielsen i sommerdress. På fredag underholder han i forbindelse med fællesspisningen i Hyggekrogen i Vestermariehuset/Bornholmerkirken

Her får du lige en lille nyhed ang. Hyggekrogen i Vestermariehuset.

I Hyggekrogen i Vestermariehuset serveres der hver anden uge varm mad kl. 17.30. hvis man i ugens løb har været ind om Brugsen i Vestermarie og købe en spisebillet til 40,- kr. i tidsrummet fra mandag morgen og indtil lukketid torsdag. Fredag den 6 december er sidste gang inden jul.

Bornholmerkirken inviterer fredag den 6 december til julehygge i “Hyggekrogen”, hvor Poul Lykke Nielsen medvirker. Han vil underholde med et varieret program, der bl.a. indeholder fællessange på rigsdansk og bornholmsk. Han fortæller lidt om baggrunden for nogle af dem. Der vil være en julehistorie på bornholmsk, juledigte og oplæsning af oplevelser af bornholmsk jul i gamle dage. Poul Lykke Nielsen, der spiller harmonika, vil også synge enkelte julesange samt spille julemusik på klaver.

Poul Lykke Nielsen har i en årrække været sognemedhjælper og senere organistassistent i Sct.Nicolai Kirke i Rønne.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *